Få opslag som dette inden alle andre

Afsnitsledende specialpsykolog til voksenpsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrisk afdeling Aabenraa

Region Syddanmark


Nyoprettet stilling som afsnitsledende specialpsykolog til alment psykiatrisk sengeafsnit 61 ønskes besat pr. 1.6 eller efter aftale.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil komme til at tilrettelægge behandling- og udredningsforløb i tæt samarbejde med afsnittets øvrige personale.

Afsnit 61 tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet til voksne patienter med lidelser inden for et bredt spektrum af psykiatriske tilstande. Afsnittet har 21 sengepladser og fungerer, som en integreret åben/lukket enhed med akut modtagefunktion.

Afsnittet er kendetegnet ved en tværfaglig medarbejdergruppe med blandet psykiatrisk anciennitet og der arbejdes med det gode arbejdsmiljø præget af humor, tillid og åben kommunikation samt løbende udvikling af det faglige niveau.

Afsnitsledelsen sker i tæt samarbejde med oversygeplejersken i afsnittet samt øvrige samarbejdspartnere i organisationen. Afsnitsledelsen referer til afdelingsledelsen. Fagligt vil den afsnitsledende specialpsykolog blive tilknyttet den øvrige gruppe af faglige ledere (overlæger og specialpsykologer) i afdelingen. I det daglige vil den afsnitsledende specialpsykolog have et tæt samarbejde med afsnittets behandlingsansvarlige overlæge.

Der arbejdes systematisk med kvalitets- og forbedringsarbejde som led i at skabe mere værdi for patient og personale.

Arbejdsopgaver:

  • Strategisk ledelse samt personaleledelse i tæt samarbejde med oversygesygeplejerske
  • Udvikling af pleje- og behandlingstilbud i afsnittet, herunder faglig udvikling af personalegruppen
  • Samarbejde internt i afsnittet og bredt med øvrige samarbejdspartnere i organisationen
  • Kliniske opgaver i form af psykopatologisk udredning og behandling samt psykoterapeutiske interventioner
  • Varetagelse af konferencer, behandlingsplanlægning, pårørende samtaler og netværksmøder
  • overblik over patientforløb, behandlingsfaser og flow i afsnittet
  • supervision og vejledning af specialpsykologer under uddannelse og yngre læger
  • Medansvarlig for fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Ønskede faglige kvalifikationer:

  • Uddannelse som specialpsykolog i psykiatri (eller snart færdig hermed)
  • Erfaring med ledelse eller interesse herfor
  • Lederuddannelse, eller ønske om efter ansættelse at tage en sådan, på minimum diplomniveau.

Ønskede personlige kvalifikationer:

  • Gode samarbejdsevner og overblik
  • Engagement og omsorgsfuldhed i kontakten til såvel patienter, pårørende og kolleger
  • Interesse for organisationsudvikling
  • Struktureret tilgang til behandling
  • Lyst til at styrke den faglige profil i afsnittet
  • Fleksibel, selvstændigt arbejdende og udviklingsorienteret

Vi tilbyder:

  • Et klart mandat til afsnitsledelse i tæt dialog med afdelingsledelsen
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på læring og udvikling
  • Mulighed for at medvirke til faglige udviklingsprojekter inden for de givne organisatoriske rammer

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles døgnåben akut modtagelse (FAM). Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder på at skabe og vedligeholde en fælles behandlingskultur, et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Afdelingens behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Klaus Müller-Nielsen, tlf. 99445402 eller mail kmn@rsyd.dk eller chefsygeplejerske Lykke Bay Marcussen, tlf. 99445401 lbm@rsyd.dk eller mail.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 24. april.

Ansøgningen indsendes elektronisk. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Dansk Psykologforening. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- samt børneattest og trækkes reference ved alle ny ansættelser.

Stillingen er på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Dansk Psykologforening.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 20 Apr 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2768848//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.