Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren Kommunikationschef til Boligselskabet Sjælland

Boligselskabet Sjælland



Vil du være med til at skabe trygge hjem for alle?

Bliv en del af en demokratisk nonprofitorganisation, hvor vi arbejder for at skabe et fællesskab præget af professionalisme og ordentlighed. Vi søger en erfaren kommunikationschef, der kan hjælpe os med at rulle selskabets nye strategi ud og skabe rammen for ”ét fælles vi”, hvor både medarbejdere og beboere tager vare på hinanden.

Din profil
Din kernefaglighed er kommunikation, og du har solid ledelseserfaring. Du besidder stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, og er i stand til at lede og inspirere dit team. Din forretningsforståelse gør dig i stand til at koble kommunikationsstrategier med organisationens overordnede mål. I denne centrale rolle vil du referere direkte til vicedirektør Francisco Ortega og være en nøgleperson i organisationen.

Vigtige kompetencer

  • Strategisk kommunikation: Du har solid erfaring med strategisk kommunikation og formår at holde fokus på forretningens mål samt sikre en rød tråd i alle vores kommunikationsaktiviteter. Vi har netop implementeret en kommunikations-partnermodel i organisationen.
  • Ledelsesmæssig professionalisme: Din ledelsesopgave indebærer stærk presse- og kommunikationsfaglig ledelse, hvor du løbende sparrer med medarbejderne om opgaver, trivsel, koordinering, fordeling og prioritering af indsatsområder. Udover at nå de opsatte mål, arbejder du på at bringe medarbejdernes kompetencer i spil, opbygge stærke relationer og skabe følgeskab – både i afdelingen og på tværs af organisationen.
  • Politisk forståelse: Du kan navigere i en politisk ledet organisation og forstår de dynamikker, der følger med.

Kommunikationsafdelingens områder
Som leder af kommunikationsafdelingen får du ansvar for at udvikle vores kommunikations- og brandstrategi. Du vil rådgive og samarbejde tæt med direktionen samt formidle budskaber på tværs af hele organisationen.

Afdelingens opgaver inkluderer digital kommunikation, herunder hjemmeside, app, nyhedsbreve og sociale medier, samt markedsføring gennem kampagneudvikling og tilrettelæggelse. Du vil også have ansvar for intern kommunikation, særligt linjelederkommunikation.

Derudover vil du stå for udviklingen af større kommunikationsplaner for udvalgte signaturprojekter og sikre, at vi overholder vores kommunikationsstandard i renoveringssager. Pressearbejde, public affairs og krisekommunikation vil også være en del af dit ansvarsområde.

En hilsen fra dit nye team
Du får 8 engagerede og erfarne medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for alt mellem journalistik, grafisk design, digitalisering, kommunikation og marketing.

Samarbejdet imellem os er nærværende og ærligt – også når det pludselig skal gå stærkt. Vores personprofiler er lige så forskellige som vores fagligheder, og vi er gode til at trække på hinandens styrker.

Der er ofte kage på bordet, vi er altid stærkt repræsenteret til de fælles personalefester, og vi glæder os til at se dig til vores påskefrokost, som er ved at blive lidt af en tradition.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en social arbejdsplads med stor fleksibilitet og attraktive ansættelsesvilkår, herunder ferie- og pensionsordning, sundhedssikring, frokost- og frugtordning, rabatordninger samt en aktiv personaleforening med diverse sociale arrangementer. Vi er en dynamisk organisation, hvoraf de fleste er centralt placeret i Roskilde.

Om Boligselskabet Sjælland
Boligselskabet Sjælland er et alment boligselskab med 12.800 boliger i 10 kommuner på Sjælland. Vi er 280 medarbejdere, hvoraf de fleste har arbejdssted i Roskilde. I disse år renoverer vi én ud af tre boliger og vi bygger cirka 200 nye boliger om året til både studerende, familier og seniorer.

I vores nybyggerier og byudviklingsprojekter har vi fokus på at bygge til og understøtte sammenhængkraft, fællesskab og trivsel, ligesom bæredygtighed og energioptimering spiller en stor rolle.

Ansøgningsfrist
Fristen er tirsdag den 15. april 2025, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Nysgerrig på noget?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vicedirektør Francisco Ortega på telefon 51 71 76 41 eller kommunikationskonsulent Mette Krogh Olsen på 21 27 73 82.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Boligselskabet Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (15.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Boligselskabet Sjælland

Hovedkontor: Sjællandsvænget 1, 4000 Roskilde

Boligselskabet Sjælland Vi skaber trygge hjem for alle


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2774447//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.