Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs projektleder til vores afdeling for Natur, Miljø og Bæredygtighed – Sweco Denmark

Sweco Danmark A/S



Ambitiøs projektleder til vores afdeling for Natur, Miljø og Bæredygtighed
Ansøgningsfrist2025-04-27
JobtitelProjektleder
LokationHele landet
Søg stillingen

Er du passioneret omkring at beskytte vores planet? I afdelingen for Natur, Miljø og Bæredygtighed søger vi en ny kollega, som har lyst til at dygtiggøre sig i projektledelse inden for miljøvurderingsområdet. Er det dig?
I en verden, hvor klimaforandringer og miljømæssige udfordringer er mere presserende end nogensinde før, har vi brug for dedikerede fagfolk, der ønsker at gøre en forskel. Hos Sweco tror vi på, at hver enkelt beslutning, vi træffer, kan have en dybtgående indvirkning på vores miljø og samfund.

Miljøvurderinger er kernen i vores bestræbelser på at skabe bæredygtige løsninger. De hjælper os ikke kun med at identificere potentielle negative konsekvenser af vores projekter, men også med at udvikle innovative tilgange til at beskytte og bevare vores naturlige ressourcer. Vi ved, at vores handlinger i dag former vores fremtid – både for os selv og kommende generationer.

Som en del af vores team vil du have mulighed for at arbejde med engagerede kolleger, der deler din passion for natur- og miljøbeskyttelse. Vi besidder en stor tværfaglighed, tror på værdien af integreret rådgivning og arbejder bredt i forretningen. Det betyder konkret, at du får lov til at engagere dig i mangeartede projekter og på daglig basis indgå i tværfaglige samarbejdsgrupper, som ikke kun medfører kvalitet i projekterne, men også en daglig mulighed for at lære og blive dygtigere.

Om stillingen
Som projektleder vil du komme til at spille en central rolle i arbejdet med miljøvurderinger på konkrete projekter samt planer og programmer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med mere erfarne projektledere og specialister, og vil udvikle dine projektlederkompetencer gennem arbejde på konkrete projekter. Opgaverne spænder bredt og kan blandt andet være infrastrukturprojekter inden for VE og grøn omstilling, Natura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurdering, projekter i marine miljøer, procesidentifikation og -rådgivning iht. miljøvurderingsloven ifm. kommunal byplanlægning, udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering inkl. fagnotater, håndtering af dialog med relevante myndigheder mm.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Projektledelse. Herunder procesledelse og ressourcestyring
  • Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter og miljøvurderinger af planer/programmer
  • Udarbejdelse af miljøvurderinger af natur (Habitatdirektivet) og vandmiljø (Vandrammedirektivet). Herunder ansvarstagen for hele spektret af miljøvurderingsloven – fra identifikation af proces, tidlig screening, afgrænsning, koordinering og udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport og fagnotater, samt endelig indhentning af VVM-tilladelse.

Om det gode match til jobbet
Vi leder efter en engageret og entusiastisk projektleder, der ønsker at gøre en forskel, udvikle færdigheder inden for projektledelse og bringe innovative idéer til bordet. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig. Det er heller ikke et krav, at du har direkte erfaring med projektledelse. Det er vigtigst at du har fagligheden med dig og har lyst til at lykkes som projektleder i et tværfagligt team. Vi forventer, at du:

  • Har et fagligt stærkt fundament
  • Har en forståelse for miljøvurderinger
  • Sætter fagligheden i højsædet og trives med at arbejde tæt sammen med kunder og myndigheder, og ikke mindst dine kolleger med forskellige fagligheder i Sweco
  • Har erfaring med procesrådgivning samt koordinering og indsamling af informationer i forbindelse med miljøvurderinger og Natura 2000-vurderinger.
  • Sprogligt og mundtligt kan formulere dig på dansk og engelsk.
  • Vigtigst af alt, gerne vil udvikle dig til at blive en dygtig projektleder

Kan du se dig selv som en del af Sweco Natur, Bæredygtighed og Miljø?
Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi søger i hele landet og inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Teamchef Rasmus Fuglsang Frederiksen på mail: rasmusfuglsang.frederiksen@sweco.dk

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt. Hos Sweco i Danmark får du 2000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sweco Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sweco Danmark A/S

Hovedkontor: Granskoven 8, 2600 Glostrup

Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2780346//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.