Få opslag som dette inden alle andre

Kontorchef til Center for Arbejdsmarkedspolitik

Beskæftigelsesministeriet



Vil du være med til at sætte retning for, hvordan vi udvikler og forbereder reformer og justeringer af arbejdsmarkedspolitikken? Så er stillingen som kontorchef i Center for Arbejdsmarkedspolitik i Beskæftigelsesministeriets departement måske noget for dig.

Et afgørende aftryk på det danske arbejdsmarked
I Center for Arbejdsmarkedspolitik løser vi opgaver med stor betydning for det danske arbejdsmarked. Vi har ansvaret for at udvikle og styre det arbejdsmarkeds­politiske område. Det drejer sig om alle forsørgelsesydelser for personer i den arbejdsdygtige alder og den aktive beskæftigelsesindsats.

I den kommende tid vil du blandt andet få ansvaret for at realisere regeringens ambitioner om nytænkning af fremtidens beskæftigelsesindsats. Det er målet, at der med afsæt i anbefalingerne fra ekspertgruppen skal ske en historisk forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Du vil spille en nøglerolle i dette arbejde, samtidig med at du hjælper med at sætte retningen for den fortsatte udvikling af den aktive indsats og ydelsessystemet. Center for Arbejdsmarkedspolitik er organiseret, så du særligt vil få ledelsesansvaret på områderne for aktiv indsats og opkvalificering samt dagpenge- og sygedagpengeydelserne.

Din hverdag som kontorchef
Som kontorchef skal du være med til at skabe rammerne for et stærkt fagligt miljø med høje ambitioner. Du skal omsætte overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater og omsætte idéer og politiske visioner til fagligt solide beslutningsgrundlag. Du skal i hverdagen være sparringspartner for dine medarbejdere og kolleger og være med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Det er vigtigt, at du medvirker til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer karakteriseret af gensidig respekt. Det gør du ved at gå foran som det gode eksempel, hvad end det er samarbejdet med de andre kontorer i departementet, koncernens enheder, andre ministerier eller vores øvrige samarbejdspartnere.

Som kontorchef vil du få personaleledelse for ca. 13 medarbejdere, og du skal være med til at skabe en hverdag, hvor medarbejderne trives, og et miljø, hvor medarbejderne bliver udfordret og udviklet.

Om os i Center for Arbejdsmarkedspolitik
Du bliver en del af Center for Arbejdsmarkedspolitik, hvor vi er 25 medarbejdere og et ledelsesteam, som foruden dig, består af en afdelingschef, en kontorchef og en souschef. Vi har et godt sammenhold, og vi hjælper hinanden. Vi er et center, hvor humøret er højt, og hvor alle ønsker at gøre en forskel.

Bliv vores nye kollega
Du lykkedes bedst i rollen, hvis du besidder følgende kompetencer og færdigheder:

  • er uddannet cand.scient.pol., cand.jur., cand.oecon., cand.polit. eller lignende
  • har solid erfaring fra centraladministrationen og indsigt i de tværgående beslutningsprocesser
  • har erfaring med centrets faglige områder og centrale interessenter
  • er en holdspiller, der har lyst til at bidrage til fællesskabet og kan skabe gode relationer
  • har en stærk lederprofil – og gerne flere års erfaring som leder
  • drives af at skabe resultater gennem en anerkendende og motiverende ledelsesstil.

Vi forventer, at du som person er ambitiøs og nytænkende – og har blik for, at store ændringer både kræver fokus på policy-udvikling og på implementering. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du vil især få et tæt samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, dine chefkolleger i departementet og de andre ministerier på Slotsholmen. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni 2025.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du skal med på holdet, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 21. april 2025.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at holde 1. samtaler onsdag den 23. april og 2. samtaler mandag den 28. april 2025. Der kan indgå test som en del af ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen eller brug for uddybning, er du velkommen til at kontakte Lars Engelbrecht Jensen, afdelingschef for Center for Arbejdsmarkedspolitik, på telefon 2137 1373.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Rikke Perlman, HR-chef, på telefon 7220 5174.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Afdeling: Holmens Kanal 20 1060 København K

Lokation: Beskæftigelsesministeriets departement

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beskæftigelsesministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beskæftigelsesministeriet

Hovedkontor: Holmens Kanal 20, 1060 København K

I Beskæftigelsesministeriet arbejder vi sammen for at skabe de bedst mulige løsninger for det danske arbejdsmarked. Som medarbejder hos os vil du opleve, at dit job har mening og samfundsmæssig betydning.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2782984//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.