Produktionsleder til Herrens Mark
SAM International
Bliv en del af en økologisk succeshistorie!
Vil du stå i spidsen for produktionen af fermenterede urteekstrakter i en virksomhed, hvor bæredygtighed, kvalitet og naturens egne råvarer er i centrum? Herrens Mark søger en produktionsleder, der kan sikre en stabil og effektiv drift i takt med virksomhedens vækst – og som har ambitioner om at vokse med virksomheden og blive en central del af dens fremtidige udvikling.
Om Herrens Mark – Fra økologisk landbrug til international succes
Herrens Mark udspringer af en dyb passion for økologi og naturens helbredende kraft. Ejerleder Michael Mohr Jensen og hans hustru Helle har drevet økologisk landbrug på Broendegården på Vestfyn i årtier – fra før økologimærket blev en realitet i Danmark. Med en vision om at forene traditionelt økolandbrug med moderne forskning overtog Michael i 2010 produktionen af ‘Fyns Mælkebøttesaft’ og grundlagde i 2013 Herrens Mark.
I dag dyrkes urterne økologisk på gårdens 90 hektar, og virksomheden producerer fermenterede urteekstrakter af særlig mælkebøtte og rødkløver, der sælges i Danmark, England og Tyskland. Særligt det tyske marked er i stærk vækst og udgør nu en betydelig del af omsætningen. Flere af produkternes sundhedsmæssige fordele, blandt andet deres effekt mod kvinders overgangsaldergener og knogletab, har løbende været forsket i af Århus Universitet.
Med rødder i den fynske muld og blikket rettet mod nye markeder er Herrens Mark en virksomhed i konstant udvikling.
Om stillingen
Som produktionsleder bliver du en del af et lille, men stærkt team, hvor samarbejde og engagement er nøgleord. Du får ansvaret for hele produktionskæden – fra høsten kommer ind til tapning – og arbejder tæt sammen med ejerlederen om at sikre kvalitet og effektivitet i processerne. Produktionen følger årets gang i det økologiske landbrug, hvor sæsonvariationer er en naturlig del af arbejdet. Det er din opgave at være på forkant med efterspørgslen, så ekstrakterne er klar til tapning.
I denne rolle får du ikke bare ansvar for driften – du får også mulighed for at udvikle og optimere produktionen i takt med, at virksomheden vokser. For den rette person er der mulighed for at få en nøglerolle i Herrens Marks videre vækstrejse og blive en central del af virksomhedens fremtidige udvikling.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Overblik og hands-on ansvar for hele produktionsprocessen
- Sikring af kvalitet i både proces og slutprodukt
- Tappe og pakke ekstrakterne on demand
- Vedligeholdelse og rengøring af maskinel og produktionsfaciliteter
- Optimering af processer og arbejdsgange inkl. dokumentation og fødevaresikkerhed
- Ledelse og vagtplanlægning i forhold til 1-5 produktionsmedarbejdere afhængigt af sæson.
Vi forestiller os, at du har:
Du kan både have større erfaring fra fødevareproduktion og et ønske om at være tættere på forretningen i et mindre setup, eller være i dit første job. Det vigtigste er din tilgang, viden, evne til at tage ansvar og skabe overblik - og vilje til at lære om ekstrakternes verden og ikke mindst kunne samarbejde.
Vi forestiller os også, at du har:
- Erfaring fra fødevareproduktion, landbrug, bryggeri, mejeri eller lignende
- Kendskab til produktionsplanlægning, produktudvikling og drift
- Interesse for økologi og bæredygtighed
- Erfaring med fødevaresikkerhed og dokumentation
- Under en times transport til arbejde.
Som person er du:
- Struktureret og proaktiv i din tilgang til arbejdet
- Teknisk stærk og har overblik over både systemer og maskiner
- En holdspiller, der kan tage ansvar og sikre fremdrift i produktionen
- Positiv og trives i en hverdag med både teamwork og selvstændige opgaver
- Finder glæde i både planlægningen og de mange praktiske hands-on-opgaver
- Ydmyg og nysgerrig på at træde ind i en familievirksomhed tæt på ejerfamilien
Vi tilbyder:
- En central rolle i en virksomhed med fokus på sundhed og bæredygtighed
- Et job med mening, hvor du er med til at skabe produkter, der gør en forskel
- En arbejdsplads med højt til loftet, tæt samarbejde og mulighed for udvikling
- Fleksibilitet i planlægning af vagter og mulighed for sammenhængende ferie
- Betalt frokost, med hjemmebagt brød i hyggeligt fællesskab med kollegaerne
- En naturskøn arbejdsplads med udsigt til Lillebælt og havørnen som nabo
- En unik mulighed for at vokse med virksomheden og få en central rolle i dens fremtidige udvikling
- Løn efter overenskomst
Er du den produktionsleder, vi søger?
Vil du være en del af holdet på Herrens Mark? Kan du spejle dig i ovenstående? Så vil vi se frem til at modtage dit CV hurtigst muligt.
SAM International varetager rekrutteringsprocessen for Herrens Mark. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Mie Spuur Simonsen på tlf. 4013 2365 eller mail: mss@sam-int.com. Vi ser frem til at høre fra dig.
Du skal vide, at vi holder interviews løbende, og vi besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet. Derfor anbefaler vi, at du søger snarest muligt.
Afdeling: Assensvej 17 5580 Nørre Aaby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: