Få opslag som dette inden alle andre

Group CFO

Nilan A/S



Brænder du for økonomi, udvikling og ledelse? Trives du i en dynamisk organisation, hvor evnen til at turde træffe beslutninger uden at gå på kompromis med samarbejde på tværs er en nødvendig kompetence? Er du dygtig og motiveres du af en høj grad af ansvar i et job, hvor du får stor indflydelse på den fremtidige retning og kan du agere på taktisk såvel som strategisk niveau? Så er det muligvis dig, vi søger i rollen som Group CFO for Nilan A/S.

Nilan A/S er i en spændende branche, hvor teknologien ikke står stille – det samme gælder virksomheden, hvor udvikling kombineret med eksekvering er i højsædet. Med en stærk økonomi og en klar vækststrategi, vil du i stillingen som Group CFO få en nøglerolle – en rolle som stiller krav til dine ledelsesmæssige evner og din vilje til at ville lykkes.

Jobbeskrivelse:

Med reference til virksomhedens CEO, får du som en del af ledelsen en indflydelsesrig og afgørende rolle med ansvaret for at lede, drifte og videreudvikle koncernens indkøbs- og økonomifunktion samt at udvikle og implementere den finansielle strategi, der understøtter koncernens mål og vækstplaner.

Du skal evne at bruge din egen faglighed til at udvikle processerne, så de finansielle værktøjer understøtter driftsselskaberne og dermed den samlede beslutningstagen. Du bidrager til at prioritere de nødvendige indsatser samt yder økonomisk og finansiel ledelsessparring på tværs af koncernens selskaber.

Du får ansvaret for at lede, motivere og fastholde de erfarne og kompetente medarbejdere og herigennem sikre en god arbejdsplads og en sund udvikling i overensstemmelse med strategien og direktionens og bestyrelsens retningslinjer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • Ansvarlig for koncernens årlige budgetter og finansielle prognoser samt monitorering og rapportering af resultaterne
  • Udførende CFO for koncernens datterselskaber – herunder økonomisk styring af de driftsselskaber, der ikke har eget bogholderi
  • Analyser af forretningsgange og processer
  • Dialog med kunder og eksterne samarbejdspartnere – herunder underleverandører og eventuelle sourcing-partnere
  • Ansvarlig for indkøbsfunktionen samt IT – herunder vurdering af teknologi til optimering af interne processer
  • Kontaktperson for revision, bank, forsikringsselskab og regulerende myndigheder m.v.
  • Diverse ad-hoc analyser og sparring til bestyrelse og den øvrige ledelse

Din baggrund:

Dit teoretiske afsæt kommer fra en relevant uddannelse inden for økonomi – eksempelvis Cand.Merc.Aud, Cand.Merc.Oecon eller lignende, som er kombineret med solid ledelseserfaring fra en lignende stilling i en international produktionsvirksomhed.

Dine personlige kompetencer i kombination med de faglige kvalifikationer er altafgørende for succes i jobbet. Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt på alle niveauer af organisationen, ligesom du formår at inspirere, engagere samt levere resultater gennem værdibaseret samarbejde.

Vi forventer derudover:

  • Du er en dygtig leder med erfaring inden for forretningsudvikling og forandringsledelse
  • Du har stor indsigt i regnskabsprincipper samt lovgivning om finansiel rapportering
  • Du har erfaring med finansiel og business controlling
  • Du har et solidt og bredt kendskab til IT – herunder ERP og BI
  • Du har erfaring med at arbejde internationalt, taler og skriver dansk og engelsk, og kan du begå dig på tysk, er dette en klar fordel
  • Du er professionel og en dygtig kommunikator, der kan agere på alle niveauer i en organisation

Nilan A/S tilbyder:

Du bliver en del af en velrenommeret og velkonsolideret virksomhed med en stærk økonomi og en sund kultur, og vil i stillingen få et stort ansvar med indflydelse fra første dag.

TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg på telefon +45 40 60 71 00.

Nilan A/S udvikler og producerer energivenlige ventilations- og varmepumpeløsninger af højeste kvalitet, der sikrer et godt indeklima og lavt energiforbrug under hensyntagen til miljøet. Nilan A/S har i mange år været en af de førende aktører på det internationale marked.

Læs mere om Nilan A/S på www.nilan.dk

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nilan A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nilan A/S

Hovedkontor: Nilanvej 2, 8722 Hedensted

Hos Nilan har vi gennem 50 år produceret og udviklet miljøvenlige ventilationsanlæg og varmepumper af højeste kvalitet, som sikrer et godt indeklima samt et lavt energiforbrug til gavn for både kunder og miljøet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785080//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.