Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren IT-projektleder

JN Data



Generelle oplysninger
Vil du drive projekter og udvikling inden for et spændende område i IT-sikkerhedsverdenen og være med til at levere sikre it-løsninger til millioner af danskere?
Stillingen
Som vores nye projektleder vil du bidrage til den tekniske udvikling og forvaltning af it-infrastrukturen i størstedelen af landets finansielle sektor. Samtidig vil du sikre, at compliance- og IT-sikkerhedskrav går hånd i hånd med projekters aktiviteter gennem planlægning og koordinering.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være, at:

  • Aflevere projekter sikkert fra opstart og analyse til implementering og drift gennem fastlagte processer
  • Lede og styre projektdeltagere samt facilitere workshops, afholde styregruppemøder mv.
  • Sikre gode samarbejdsrelationer med relevante interessenter, herunder kunder, leverandører og styregruppemedlemmer
  • Rapportere og kommunikere opgavers status og løbende resultater
  • Sikre, at alle i og omkring projektet forstår og arbejder for at nå projektets mål
  • Motivere til effektiv opgaveløsning ved inddragelse, personligt engagement og drive

Afdelingen
Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger i Projects og på tværs af organisationen, hvor du får en stor kontaktflade internt i JN Data og hos vores kunder. JN Data har kontorer i Roskilde og Polen samt hovedsæde i Silkeborg. Denne stilling besættes ud fra vores kontor i Roskilde.

Du bliver en del af en større projektorganisation med mere end 40 projektledere, hvilket sikrer en masse gode sparringspartnere. Vores engagement er højt, og vores samarbejde er præget af støtte og samarbejde.

Dig
Vi søger dig, der har minimum fire års erfaring med it-projektledelse og er klar til at drive it-projekter med høj kompleksitet. Du har en relevant teoretisk uddannelse samt erfaring med ledelse af mellemstore projekter, hvor du har skabt gode resultater. Du er sandsynligvis certificeret projektleder (IPMA, PRINCE2 eller PMI), og du har et indre drive til at komme i mål med dine projekter og opgaver.

Vi er nysgerrige efter at høre:

  • Hvordan du har opbygget dine projektlederkompetencer, og hvilken erfaring du har tilegnet dig ved at drive it-projekter
  • Hvad du gør for at skabe overblik og struktur på projekter samt sikrer, at alle i og omkring projektet forstår og arbejder for at nå projektets mål
  • Hvordan du får skabt gode samarbejdsrelationer med relevante interessenter, herunder kunder, leverandører og styregruppemedlemmer

Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Mette Holst på ANH@jndata.dk.

Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos JN Data



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


JN Data

Hovedkontor: Frichsvej 18, 8600 Silkeborg

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter i Danmark og Norden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785414//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.