Få opslag som dette inden alle andre

Eksternt lektorat i forhistorisk arkæologi

Københavns Universitet (KU)



Ved Saxo-instituttet, Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, er ét 3-årigt eksternt lektorat i forhistorisk arkæologi ledigt til besættelse pr. 1. september 2025.

Stillingen som ekstern lektor i forhistorisk arkæologi omfatter undervisning i fagelementerne Periodekursus 3: neolitikum og bronzealder samt forskningsområdeundervisning inden for temaet verdensarkæologi på bacheloruddannelsen. Hertil kommer vejledning af projektorienterede forløb på både bachelor- og kandidatuddannelserne, samt vejledning af bachelorprojekter og evt. specialer.

Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet er en kandidateksamen i arkæologi og ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat, og ansøgere med faglige profiler, der svarer til ovennævnte undervisningsmæssige behov, vil blive prioriteret.

Ansættelsesproces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Efter bedømmelsen får hver ansøger lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv.

Ansættelsesforhold
Ansættelse som ekstern lektor sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om eksterne lektorer. Arbejdsforpligtelsen omfatter maksimalt 500 timer med mulighed for forhøjelse til 780 timer pr. undervisningsår og aflønnes med en timesats på kr. 303,34 (1. april 2024 niveau). Det samlede antal arbejdstimer fastlægges forud for hvert semesters påbegyndelse.

Ansættelsesstart den 1. september 2025.

Spørgsmål
Spørgsmål omkring stillingen kan rettes til Studieleder Anders Holm Rasmussen på mail aholm@hum.ku.dk

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen beder vi dig sende en ansøgning vedlagt kandidatbevis samt cv via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), senest tirsdag den 22. april 2025 kl. 23:59
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i løbende.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Anders Holm Rasmussen
E-mail: aholm@hum.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 22-04-2025

Ansættelsesdato: 01-09-2025

Afdeling/Sted: Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785507//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.