Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Operationsafsnit og Dagkirurgisk Enhed (DKE) – Urinvejskirurgisk Afdeling L

Region Syddanmark


Er du klar til at blive en del af vores lille, velfungerende team i Dagkirurgisk Enhed (DKE) og Operationsafsnittet på Urinvejskirurgisk Afdeling L? Vi søger en sygeplejerske til en spændende og varieret stilling, hvor du vil arbejde både i DKE og på L-operationsafsnit.
Du vil starte med at arbejde i DKE og derefter blive oplært på L-operationsafsnit.

Om stillingen:
Stillingen er en delt stilling mellem L-operationsafsnit og den dagkirurgiske enhed (DKE).

L-operationsafsnit: På L-operationsafsnit udføres indgreb på nyrer, blære, prostata og urinveje, herunder robotkirurgi, laparoskopi og cystoskopi. L-operationsafsnit er en del af det Dagkirurgiske Center på OUH (OLAV), hvor vi opererer både voksne og børn.

Dagkirurgisk Enhed (DKE): DKE håndterer patienter, der skal opereres og hjemsendes samme dag. Vi modtager patienter, forbereder dem til operation og hjælper dem efter operationen, indtil de er klar til udskrivelse. Enheden er åben fra kl.06:30 til 18:00 og bemandet med 2 plejepersonale fra kl.10:00 til 15:00.

Dine arbejdsopgaver:
I L-operationsafsnit:

  • Skabe et trygt og professionelt miljø for patienter under deres korte møde med dig.
  • Sikre korrekt lejring og forebygge skader som varmetab og tryksår under operationer.
  • Assistere kirurgerne under operationerne og sikre et sterilt miljø før og under indgrebet.
  • Koordinere flowet på operationsstuen og sørge for, at alt udstyr og instrumenter er klar.
  • Arbejde tæt sammen med anæstesien og andre kollegaer for at sikre høj patientsikkerhed.

I DKE:

  • Modtage og forberede patienter før operationen og sikre korrekt forberedelse og tryghed for patienten.
  • Koordinere med L-ambulatorie, L1-sengeafsnit, L-operation og Røntgen Afdelingen for at sikre bedst muligt flow på de repræsentative afsnit.
  • Varetage opsyn af patienter efter operationen, observere vitalparametre og sikre, at de er klar til udskrivelse.
  • Udskrive patienter og sørge for, at de får den nødvendige information og vejledning til videre opfølgning derhjemme.

Vi tilbyder:

  • Oplæring i DKE: Et grundigt og struktureret oplæringsforløb i DKE med fokus på at modtage og udskrive den kirurgiske patient. De første 4 uger vil du være med som føl, derefter altid sammen med en erfaren kollega. Efter 8 uger får du ydervagter, hvor du vil være alene fra kl.06:30 til 10:00 og fra kl.15:00 til 18:00. DKE ligger tæt på sengeafdelingen, så du har altid nær kontakt til kollegaer fra sengeafdelingen, og der vil være følgedage på sengeafsnittet.
  • Oplæring på L-operationsafsnit: Når du er klar (tidligst efter 6 måneder), starter vi et oplæringsforløb på L-OP, som varer 4 måneder med kursusdage og 2 mentorer, der støtter dig. Efter oplæringsperioden fortsætter din udvikling i et år, hvor du får yderligere oplæring og støtte.
  • Udviklingsmuligheder: Vi fokuserer på kompetenceudvikling og tilbyder mulighed for videreuddannelse og kompetencekort for både nye og erfarne operationssygeplejersker.
  • Et godt arbejdsmiljø: Et lille team med høj faglighed, samarbejde og godt humør. Derudover er der gode sociale aktiviteter og arrangementer for hele Afdeling L og vores operationspersonale.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du er god til at håndtere korttidskontakt med patienter og arbejder effektivt i et team.
  • Du har lyst til at udvikle dig og være med til at optimere sygeplejen i en dynamisk og spændende afdeling.
  • Du kan arbejde i en lille enhed med varierende arbejdsopgaver, der rummer både travle og rolige timer.
  • Du er fleksibel, åben og positiv og bidrager aktivt til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Erfaring fra operationsstue er en fordel, men ikke et krav. Vi oplærer gerne nyuddannede sygeplejersker.

Arbejdstid: Fleksible arbejdstider: Du vil have stor indflydelse på arbejdstiden og få weekendvagt ca. hver 4. weekend (tilkald hjemmefra).

  • DKE: Dagvagt fra kl.06:30 til 15:00 og fra kl.10:00 til 18:00, senvagter skal du være indstillet på 1-2 om ugen.
  • L-operationsafsnit: I hverdagen er der følgende vagter, som er tilpasset åbningen på de enkelte operationslejer:
    • Kl.07:30 – 15:30
    • Kl.07:30 – 17:00
    • Kl.07:30 – 18:00
    • Kl.07:30 – 20:30

OBS: Først efter endt oplæring er du med i tilkaldsvagt ved akutte operationer.

  • Weekendvagt: Ca. hver 4. weekend med tilkald hjemmefra.
    • Lørdag er der 2 L-OP sygeplejersker i døgnvagt.
    • Søndag er der kun 1 L-OP sygeplejerske i døgnvagt, da dette døgn dækkes ind sammen med en D-sygeplejerske.

Er du nysgerrig? Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, kan du kontakt oversygeplejerske Gitte Mengel.

Ansøgningsfrist: 21.04.25
Ansættelsessamtaler afholdes den 24.04.25

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og få dig med på holdet!

Læs mere om os på www.ouh.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og sundhedskartellet.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her: www.regionsyddanmark.dk
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der en prøvetid på 3 måneder.

Søger du en evalueringsstilling?
Skal du sende din ansøgning via: https://ouh.dk/ouh-som-arbejdsplads/ledige-stillinger/sog-evalueringsansaettelse-som-sygeplejerske

Afdeling: Urinvejskirurgisk Afdeling L Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (21.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786141//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.