Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar til tilsyn og sagsbehandling af husdyrbrug

Lejre Kommune



Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue)
Barselsvikar til tilsyn og sagsbehandling af husdyrbrug
Vil du være med til at sikre de rette betingelser for landbruget, miljøet og naturen? Og mener du, at det er vigtigt og givende at bidrage til at husdyrbrug lever op til miljølovgivningen, så er du måske den, vi leder efter.

Mener du også, at den bedste løsning findes ved, at vores sagsbehandlere kombinerer myndighedsrollen med en erhvervsvenlig tilgang under hensyn til naboer, natur- og miljøinteresser? Så er vi godt på vej til et match.

Om jobbet
En af vores miljømedarbejdere skal på barsel og vi søger derfor en medarbejder til en midlertidig stilling på minimum 6 måneder. Vi har brug for en person, der har lyst og evner til sagsbehandling af husdyrbrug og som også har lyst til at komme ud at føre tilsyn.

Det gode tilsyn er en vigtig del af arbejdet med at finde de rigtige løsninger. Vi har derfor brug for en fagligt kvalificeret person, der har lyst og evner til at skabe de gode relationer til vores landmænd, da dette er en forudsætning for et værdifuldt tilsyn. Du skal kunne stå fast på, at gældende lovgivning skal overholdes, men samtidig være i stand til at lytte til alle parter og være åben for relevante og måske nye måder at løse konkrete problemstillinger på. Du skal kunne forholde dig til flere forskellige interesser på samme tid og være i stand til at agere i dette krydsfelt.

Opgaverne der følger med jobbet, er forskelligartede og lægger op til en varieret hverdag:

  • Føre tilsyn med husdyrbrug (regelmæssige tilsyn, klagetilsyn, kampagner, beholderkontrolordning)
  • Miljøgodkendelser, miljøtilladelser, anmeldelser og dispensationer til husdyrbrug
  • Klagesager relateret til husdyrbrug, f.eks. over lugtgener, gylleudspredning mm.
  • Affaldsprodukter til udbringning på arealer til jordbrugsformål
  • Klagesager, generelt
  • Være sparringspartner for dine kolleger i sagsbehandlingen

Opgaverne kræver samarbejde, kommunikation og dialog med de enkelte landbrugsvirksomheder.

Vi arbejder tæt sammen med kollegaer i kommunens andre afdelinger.

Om dig
Vi forventer, at du har en jordbrugsfaglig og/eller miljøteknisk baggrund. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du kan gå direkte ind og løfte alle opgaver fra dag ét. Men du skal have forudsætningerne på baggrund af din uddannelse og gerne erfaring fra tidligere ansættelser.

Du brænder for at skabe gode løsninger, der gavner borgere og virksomheder i kommunen og du formår at håndtere modstridende interesser og finde gode løsninger på komplekse problemstillinger.

Du har blik for, at der skal være hjemmel i lovgivningen samtidig med, at du kan hjælpe nye initiativer på vej.

Du trives med at have mange forskelligartede opgaver og kan organisere dine egen opgaver.

Du er en hjælpsom, deltagende og initiativrig kollega.

Du har et fortrin, fordi du har erfaring med myndighedsarbejde efter miljøbeskyttelsesloven og at udarbejde godkendelser. Og du kender til at arbejde i en politisk styret organisation.

Stillingen kræver, at du arbejder systematisk, målrettet og er i stand til at holde mange bolde i luften. Du får tingene fra hånden også i en travl hverdag med forstyrrelser, du har overblik, og så har du en pragmatisk og praktisk tilgang til opgaveløsningen.

Da vi er en forholdsvis lille afdeling, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Derfor skal du være indstillet på at løse andre miljørelaterede opgaver i afdelingen, når der er behov for det.

Du har kørekort.

Om os
Du bliver en del af afdelingen Natur & Miljø, hvor vi er 12 medarbejdere, der overordnet set arbejder med opgaver indenfor naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, klimatilpasning og vandforsyning.

Natur & Miljø er en af fem afdelinger i Center for Teknik & Miljø. I Center for Teknik & Miljø arbejder vi med alt under overskrifterne planlægning, natur og miljø, byggeri, beredskab og trafik. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Det hænger godt sammen med kommunens overordnede værdier, som er tillid, helhed, respekt, ærlighed og ansvarlighed.

Vores hverdag er præget af spændende faglige udfordringer, der er med til at udvikle os. Det må gerne være både sjovt og udfordrende at gå på arbejde.

Centeret tilbyder et fleksibelt arbejdsliv, med mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen, når opgaverne tillader det.

Lejre kommune er Vores Sted; et sted med smuk og storslået natur, et sted med 49 små byer og landsbyer og en hel masse andre levende steder. Sammen skaber vi rammerne for det gode liv. Læs mere om Vores Sted på kommunens hjemmeside.

Selvom vi bor på landet, er vi nemme at komme til. Togforbindelsen har halvtimesdrift med kun 37 minutter fra Hovedbanegården til Lejre St.

Løn og ansættelse
Tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale. Vi lønner og ansætter efter gældende overenskomst. Arbejdspladsen er Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger ved at kontakte Miljømedarbejder Malene Sommer på telefon 4646 4944, maso@lejre.dk eller Afdelingsleder Ruth Bjerregaard på tlf. nr. 23 43 95 71, rubje@lejre.dk. Du kan finde meget mere information om Lejre Kommune på www.lejre.dk.

Sendt din ansøgning og CV til os her. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. maj 2025.

Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 28. april 2025 kl. 21:59.

Arbejdssted vil være Lejrevej 15, 4320 Lejre.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Hovedkontor: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786528//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.