Få opslag som dette inden alle andre

Byggesagsbehandler - Genopslag

Brønderslev Kommune



Byggesagsbehandler søges til Brønderslev Kommune - genopslag
Har du interesse for byggeri, og lyst til at hjælpe borgere godt på vej med deres byggeprojekter? Så kunne det være dig, vi søger til en fast stilling som byggesagsbehandler hos os.

Brønderslev Kommune er i disse år i en rivende udvikling og det sætter store krav til måden, vi indretter os på. Vi tror på, at den bedste udvikling og vækst sker gennem samskabelse og kvalitet i sagsbehandlingen. Som byggesagsbehandler ved Brønderslev Kommune får du et tæt samarbejde med både borgere og andre grene af teknisk forvaltning.

Bygteamet består i øjeblikket af 5 byggesagsbehandlere og 2 BBR-medarbejdere, hvortil vi søger en ny medarbejder, som vil medvirke til at give såvel private- som erhvervsprojekter en god start i form af en konstruktiv sagsbehandling.

Om jobbet og arbejdspladsen:
Som byggesagsbehandler er der fokus på at træffe afgørelser. Vi lægger vægt på en god dialog med borgerne og det er vigtigt, at dem vi betjener, føler sig godt behandlet i mødet med vores byggesagsbehandlere.

Der er stort politisk fokus på byggesagsbehandling og sagsbehandlingstider i vores kommune, udover de landsdækkende servicemål, har vi derfor skærpede servicemål på enfamiliehuse. Som byggesagsbehandler vil du indgå i et team, der i fællesskab skal løfte opgaven med at overholde servicemålene på byggesager.

Vi har en uhøjtidelige og kollegial omgangstone som gør, at der altid er hjælp at finde. Hos os er der plads til sparring omkring byggesager og generelle faglige problemstillinger, og vi bruger i høj grad vidensdeling mellem vores byggesagsbehandlere. Som byggesagsbehandler er man ofte i tæt dialog med andre grene af forvaltningen inden der kan træffes en afgørelse.

Vi ser os selv som positive, engagerede og fagligt velfunderede. Vi arbejder selvstændigt med sagerne og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med godt samarbejde og gensidig respekt. Vi er dialogsøgende og løsningsorienterede og hjælper hinanden til at gå langt indenfor de rammer vi har, og hjælper vores ansøgere i byggesagerne.

Som byggesagsbehandler vil dine primære opgaver være:

  • Byggesagsbehandling af byggeri i forhold til byggeloven og anden relevant lovgivning. Vi behandler alt indenfor byggeri, konstruktioner, tekniske anlæg og arrangementer i teamet.
  • Behandling af landzonetilladelser til byggeri i landzone.
  • Behandling af dispensationer i forhold til byggeloven/bygningsreglementet og planloven.
  • Lovliggørelse af ulovligt byggeri, evt. ved udstedelse af påbud.
  • Forhåndsdialoger og generel vejledning af borgere og virksomheder om muligheder i forhold til byggeri.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du har en faglig baggrund, der kvalificerer dig til stillingen, det kunne være som byggetekniker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lign. relevant uddannelse.
  • Har kendskab til bygge- og planloven, gerne også landzonetilladelser.
  • Formulerer dig godt og forståeligt, både på skrift og i dialog med både den professionelle ansøger eller borgeren, der måske kun søger byggetilladelse én gang i sit liv.
  • Lægger vægt på at være produktiv i sagsbehandlingen, men har samtidig sans for at finde en passende balance ift. en kompetent og systematisk sagsbehandling.
  • Har overblik og er god til at strukturere dine arbejdsopgaver selvstændigt.
  • Du er en teamplayer med en positiv indstilling og vil være med til at spille dine kollegaer gode.
  • Har fokus på muligheder fremfor begrænsninger og kan hjælpe med at finde balancerede løsninger i samarbejde med borgere og kolleger.
  • Er god til at sætte dig i modpartens sted, og indgår naturligt i professionelle relationer med borgere, virksomheder og kollegaer.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med byggesagsområdet i en kommune, anden erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og/eller praktiske erfaringer fra byggebranchen.

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Efter gældende overenskomst.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, og tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale.
  • Fast stilling med mulighed for flextid og hjemmearbejdsdage efter aftale.
  • Det primære arbejdssted er på Rådhuset i Dronninglund.

Yderligere oplysninger

  • Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
    • Afdelingsleder for Plan og Byg, Rikke Gundersen (mail: ribgu@99454545.dk , tlf.: +45 9945 4850)
    • Team Koordinator, Maiken Rævdal (mail: maik@99454545.dk , tlf.: +45 2144 2621).
  • Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 21. april 2025 kl. 23.59.
  • Vi forventer at afholde samtaler mandag den 28. april 2025.

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:

  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dinekolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.

Afdeling: Plan og Byg

Ansøgningsfrist: 21 April 2025

Placering: Rådhusgade, 5, 9330, Dronninglund

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Hovedkontor: Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786666//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.