Få opslag som dette inden alle andre

Skolesocialrådgiver som forløbskoordinator på Solbakkeskolen

Aalborg Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og deres familie, og kunne du tænke dig at arbejde tværfagligt og med forebyggende indsatser, som det bærende princip? Så er du måske den vi person vi søger på Solbakkeskolen.
Hvem er vi?
Solbakkeskolen er beliggende på Mylius Erichsens Vej 127, 9210 Aalborg SØ. Skolen er præget af et højt fagligt niveau og med vilje til fortsat udvikling. Skolen har ca. 400 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en specialklasseafdeling med 115 elever samt en DUS (fritidsordning) med ca. 150 børn, ca. 135 medarbejdere og en positiv forældrekreds.

På Solbakkeskolen er kerneopgaven børn og unges trivsel, læring og dannelse. Vi tror på, at der er plads til alle børn/unge i skolens stærke fællesskaber, og at børn gør det bedste, som de kan. Børn og unges trivsel, læring, dannelse og udvikling sker i disse fællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende for barnets/den unges oplevelse af at være en del af fællesskabet, samt at blive respekteret og lyttet til.

På Solbakkeskolen har vi stor erfaring med at tage hånd om elever med andre sproglige baggrunde, og vi har et særligt fokus på, at sproget er en bærende faktor for børns læring - fagligt og socialt. Vi arbejder også med de elever, hvor der er et særligt behov, herunder elever i udsatte positioner, og hvor hjemlige forhold vurderes at være en opretholdende faktor. I vores arbejde har vi et stort fokus på en helhedsorienteret og tværgående indsats, hvor vi sammen med familien samarbejder tæt med bl.a. PPR, skolesocialrådgiveren m.fl.

Vi ser stor værdi i det tætte tværprofessionelle samarbejde og ønsker derfor at fastholde vores handlemuligheder ved at ansætte skolens egen socialrådgiver. Vores egen skolesocialrådgiver bliver en del af vores pædagogiske læringscenter, der sammen har en fælles opgave i at understøtte vores kerneopgave omkring elevernes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Der bliver også et meget tæt samarbejde med skolens ledelse omkring koordineringen af indsatserne på skolen – herunder opfølgning på elevsager.

Opgaven vil gå på to ben: Dels opgaver som skolesocialrådgiver og som dels som forløbskoordinator:

Som skolesocialrådgiver bliver det din at opgave at understøtte en positiv udvikling for vores børn og unge og sikre dialogen mellem familiegruppen/specialgruppe, psykiatrien, lægen, sygehus, jobcenter, Fristedet etc. Bidrage med helhedsorienterede socialfaglige vurderinger af behovet i drøftelser om børn som har behov for støtte og etablere forebyggende forløb med familier eller børn.

Som forløbskoordinator bliver det din opgave i samarbejde med skolens koordinator i PLC:

  • at vi lykkes med at facilitere mødeafholdelser, mødeindkaldelser, dokumentation
  • at arbejde målrettet med underretninger gennem forebyggende indsats eller tværfaglig indsats
  • at være tovholder på skolens fraværsindsatser
  • at arbejde efter og sikre arbejdsgange der understøtter handlevejledninger for skolefravær og følger op med dokumentation ift. handletrin
  • afholder fraværskonferencer i samarbejde med trivselsvejleder (RC)

Om dig og vores forventninger til dig
Du skal have stor forståelse og hjerte for elever i/med udfordringer. Du skal være professionel i vores indsatser og have din argumentation funderet i en pædagogisk didaktisk rationalitet. Når vi holder møder, skal den investerede tid gøre en forskel for børnene. Du skal være med til at koordinere og sikre, at fx PPV’er bliver omsat til en bedre praksis; i et godt og involverende samarbejde med de nære professionelle pædagoger og lærere samt de faglige vejledere.

Opgavevaretagelsen kommer primært til at foregå i tæt samarbejde med skolens afdelingsledere i almen, og den kommunale skolesocialrådgiver, samt skolens koordinatorer og vejledere.

Vi forestiller os, at din professionelle baggrund er en uddannelse som socialrådgiver, men vil også være nysgerrige over for ansøgere med anden uddannelsesmæssig baggrund. Du har erfaring med myndighedsarbejdet og kendskab til lovgivningen på området samt lyst til at være bindeleddet mellem skole/hjem og sagsbehandler. Du skal være god til at strukturere og afholde store møder, og vi lægger vægt på, at du kan formulere dig klart og tydeligt både overfor samarbejdspartnere, forældrene og i den efterfølgende skriftlige dokumentation.

Logistik falder naturligt for dig. Du kan lide at samarbejde både eksternt (fx med myndighedssagsbehandlerne, PPR, SSP m.fl.) og internt på skolen – herunder forældrene. Du er indstillet på en til tider hektisk hverdag og har mod på at påtage dig opgaven.

Det er vigtigt, at du er en stærk formidler, da du skal fungere som brobygger mellem skole og eksterne parter. Det kræver, at du kan bevare dit faglige fokus i samarbejdet med andre faggrupper.

Der er behov for, at du er robust som person - at du selvkørende og selvstændig.

Du har interesse for børn og unge – herunder skole/DUS området. Vigtigst af alt er, at du har en relevant uddannelse samt erfaring og synes, at ovenstående lyder spændende og har lyst til og mod på at dygtiggøre dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2025 eller hurtigst muligt, da vores nuværende skolesocialrådgiver har fået nyt arbejde pr. 15. maj. Arbejdstiden/tilstedeværelsen er placeret på 205/210 dage (samme måde som lærerne), og som udgangspunkt en 37 timers stilling – løntimer. Det bliver dermed med et højere antal timer i de ca. 41 uger, hvor resten af tiden er elevfrie dage. Men løngrundlaget er i udgangspunktet en 37 timers ansættelse. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst (indenfor den faggruppe vi får ansat), og der er tale om en fastansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indenfor den faggruppe, vi får ansat.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved evt. ansættelse.

Arbejdsstedets adresse:
Mylius Erichsens Vej 127, 9210 Aalborg SØ

Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om Solbakkeskolen på www.solbakkeskolen.dk og er velkommen til at kontakte skoleleder Søren Madsen på 20566722 eller afdelingsleder Henrik Davidsen på 4071 4891 for yderligere information om stillingen og skolen.

Ansøgningsfrist og samtale:
Ansøgningsfrist: 27. april 2025

Samtalen forventes afholdt tirsdag den 29. april efter kl. 15.00.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
27.04.2025

Kontaktperson
Henrik Martin Davidsen +4599824375

Stillingskategori
Ledelse

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2787324//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.