Relations-skabende Business Controller søges til Nordkysten A/S
Active Search
Active Search er Danmarks førende rekrutteringsvirksomhed indenfor regnskab og økonomi. Vi hjælper vores kunder med at finde den rigtige kandidat til ledige stillinger, og den ledige stilling til dig som kandidat.
Med Danmarks største database med kvalificerede regnskabs- og
økonomikandidater, sikrer vi at du får det rigtige match, om du er arbejdsgiver eller kandidat.
Kunne du tænke dig at arbejde med dedikerede kollegaer i et spændende og travlt miljø, hvor omgangstonen er afslappet? Og er du interesseret i at arbejde for en virksomhed, hvor flere udviklingsopgaver venter på dig?– Lyder det som noget for dig, så kan Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S måske være din nye arbejdsplads.
Active Search søger nu en ambitiøs og energisk Business Controller til Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S. Nordkysten vækster i disse år med mange spændende projekter til følge. Derfor ønskes det at udvide det økonomiske team med endnu en professionel Business Controller.
Nordkysten har kontorer i både Gilleleje og Glostrup. Økonomiafdelingen sidder i Glostrup, hvorfor Glostrup vil være din primære lokation. I rollen vil du dagligt arbejde sammen med to andre controllere og en teamleder. I dag er der samlet set elleve medarbejdere i økonomiafdelingen.
Profilen vi søger:
Den rette kandidat til stillingen kommer med solid regnskabsmæssig erfaring, kan sin debet/kredit, kender til diverse processer, fakturerings-flows etc. i en virksomhed. Dertil forestiller vi os, at man som person evner at opbygge stærke relationer til ens kollegaer på tværs af organisationen.
Det falder dig naturligt at spørge ind til afvigelser for på den måde at opnå indsigt samt sikre at rette procedurer og processer efterleves korrekt. Vi forestiller os at vores nye Business Controller kommer med nedenstående baggrund:
- HD-R, Cand. Merc. eller lignende samt erfaring inden for regnskab og controlling
- Erfaring med Navision vil være en stor fordel
- Erfaring med Power BI eller stor interesse herfor
- Stærk analytisk sans og solid regnskabs- og økonomisk forståelse
- Stærke Excel kundskaber (herunder pivottabeller, L-opslag m.m.)
- Positiv, serviceminded og relations-skabende
- Struktureret og sætter en ære i at nå sine deadlines
- Brancheerfaring vil være en fordel
Primære arbejdsopgaver:
- Supportere vores controllere med udarbejdelse af resultat- og balancebudgetter for Nordkysten-selskaberne i samarbejde med nærmeste leder, herunder afdelings- og projektlederbudget
- Månedlig gennemgang med projektledere af igangværende arbejder
- Månedlig budgetopfølgning samt regnskabsanalyse
- Medvirkende til den månedlig gennemgang med projektledere af igangværende arbejder og salgsværdier (På sigt selvstændigt varetage den månedlige gennemgang på egne projekter med projektledere)
- Udarbejdelse af diverse statistikker
- Support til økonomiafdelingen og kollegaer i resten af huset i faglige og økonomiske spørgsmål
- Løbende udvikling og effektivisering af forretningsgange
- Ad hoc-opgaver for økonomichefen
Nordkysten som arbejdsplads
Nordkysten er en solid og moderne arbejdsplads, hvor du som medarbejder kan se frem til en hverdag med:
- En virksomhed i udvikling med en flad organisationsstruktur
- Et job med en stor kontaktflade
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring
- Fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde
- Frokostordning, tilskud til fitness samt en aktiv personaleforening
Vi har travlt ved måneds- og årsafslutningen, men gejsten er god, og vi hjælper altid hinanden.
Ansøg stillingen
Såfremt ovenstående har fanget din interesse, send os da dit cv og motiveret ansøgning via ansøg knappen øverst på siden.
Der kaldes løbende til samtale.
Om Nordkysten
Nordkysten har været på forkant med at udfolde ambitionerne om at gå forrest i den grønne omstilling og at sikre fremtidens bæredygtige byggepladser. Nordkysten har eksisteret i over 60 år og er i dag den foretrukne samarbejdspartner for mange offentlige og private bygherrer. Dermed gennemfører bygge- og leveringsprojekter i Østlige Danmark, København, Sjælland og på øerne og solid erfaring i bl.a. kloakker, klimasikring, NO DIG-løsninger, anlægs- og infrastrukturarbejder,
el distributions- og signalanlæg, fjernvarme- og vandledninger.
Branchekategori Økonomi / regnskab
Branche Regnskab / Controlling
Alternativ branchekategori Håndværk / Byggeri
Alternativ branche Andet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: