Udviklingssygeplejerske med teamlederfunktion for Modtagelse, Patientsikkerhed og Systemadministration
Assens Kommune
Udviklingssygeplejerske med teamlederfunktion for Modtagelse, Patientsikkerhed og Systemadministration
Hos Assens Kommune søger vi en udviklingssygeplejerske med teamlederfunktion pr. 1. juli 2025.
Om stillingen
Som udviklingssygeplejerske med teamlederfunktion for Modtagelse, Patientsikkerhed og Systemadministration bliver du en nøglespiller i udviklingen af den almene kommunale sygepleje. Med den nye Helhedspleje, der træder i kraft den 1. juli 2025 som en del af Ældreloven, skal du være med til at sikre, at borgerne i Assens Kommune modtager sygepleje af højeste kvalitet.
I denne stilling får du mulighed for at kombinere teamledelse med hands-on udvikling. Du står i spidsen for et dedikeret og selvtilrettelæggende team, som ofte er ude af huset. Samtidig arbejder du selv aktivt med at udvikle faglig kvalitet, kompetenceudvikling og patientsikkerhed.
Du bliver teamleder for og en del af holdet med en udviklingssygeplejerske og riskmanager, en uddannelses- og udviklingssygeplejerske, en sundhedsfaglig koordinator (FSIII), en administrator (IT), en kontinens- og stomisygeplejerske og fire visitatorer. Alle er organiseret under Social og Sundhed.
Dine opgaver og ansvar
- Du faciliterer faglig sparring og koordinerer kompetenceudvikling på tværs af sygeplejen i Social og Sundhed.
- Du understøtter implementeringen af nationale kvalitetsstandarder, instrukser, vejledninger og samarbejdsaftaler som fx SAM:BO.
- Du har medansvar for patientsikkerhed og tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Du sikrer at arbejdet med faglig kvalitet, kompetenceudvikling og patientsikkerhed understøtter sammenhængen i organisationen.
- Du udøver delegeret personaleledelse.
- Du udvikler og implementerer telemedicinske løsninger og optimerer dokumentationssystemer.
- Du understøtter udviklingen af Social og Sundhed som attraktivt uddannelsessted for sygeplejersker.
Vi tilbyder
- En alsidig og udfordrende stilling med stor indflydelse på den fremtidige kommunale sygeplejefaglige udvikling.
- Et engageret team af fagligt dygtige og selvtilrettelæggende kollegaer, der arbejder tæt sammen og er optaget af at lykkes i fællesskab.
- En organisation, der prioriterer arbejdsmiljø og trivsel højt.
- Grundig introduktion og løbende sparring med ledelse og kollegaer.
Hvem er du?
Vi søger en udviklingssygeplejerske, der brænder for at gå forrest i udviklingen af den kommunale sygepleje.
Faglige kompetencer:
- Det er et krav, at du har autorisation som sygeplejerske.
- Du har gerne en sundhedsfaglig overbygning på kandidat- eller masterniveau.
- Du har solid faglig forankring inden for almen sygepleje, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed – gerne med praksiserfaring fra det kommunale område.
- Du har flair for koordinering og planlægning.
- Du har erfaring med anvendelse af data til kvalitetsudvikling.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til KMD Nexus, som er det dokumentationssystem, vi arbejder med.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med at lede teams og/eller teamsudvikling.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller er nysgerrig på at gøre brug af AI og andre digitale løsninger bl.a. til implementering og kompetenceudvikling.
Personlige kompetencer
- Du formår at motivere og spille medarbejdere i dit team gode, så kompetencer og ressourcer prioriteres og bruges på de rette opgaver.
- Du trives med at være en aktiv del af teamet og understøtte den daglige opgaveløsning. Du har fingeren på pulsen og en intuitiv fornemmelse for, hvad der kræves af dig i forskellige situationer.
- Du er ambitiøs og systematisk og sikrer, at alle opgaver bliver gennemført rettidigt.
- Du har både et kortsigtet og langsigtet blik på opgaverne, som gør, at du, i tæt samspil med teamet, får planlagt og tilrettelagt udviklingen af den faglige kvalitet på tværs af Social og Sundhed.
- Du er relationskompetent og opbygger nemt tillid hos både interne og eksterne samarbejdspartnere. Det gør du, fordi du værdisætter at lytte nøje til andres input og sikrer, at alle føler sig værdsatte og respekterede i samarbejdet.
Du kan læse mere i job- og personprofil: Udviklingssygeplejerske og teamleder for Modtagelse Patientsikkerhed og Dokumentation.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Du refererer til chefen for Ældre og Rehabilitering under Social og Sundhed. Din daglige arbejdsplads er Assens Rådhus, Rådhus Allé 5, 5610 Assens.
Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente en straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ældre og Rehabilitering Stine Dideriksen på tlf.: 24 90 89 57 eller mail: stidi@assens.dk.
Ansøgningsfristen er den 21. april 2025, og der afholdes samtaler den 28. april 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Indre Ringvej 8 5560 Aarup
Lokation: Hele kommunen
Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: