På Bording Skole søger vi en lærer til vores specialklasserække
Ikast-Brande Kommune
Vi søger fra 1. august en lærer til mellemtrinnet i vores specialklasse for børn med autismespektrumforstyrrelser.
Drømmer du om at være lærer på en skole med tæt teamsamarbejde, sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner, med mentorordning og en ledelse med høj grad af åbenhed og dialog? Så skulle du søge hos os.
Vi søger en lærer, der ser børns forskellige forudsætninger som en styrke og brænder for at lave god skole for alle børn og unge. Vi vægter ordentlighed, et synligt engagement, positivt livssyn og medarbejdere, der er i stand til at vise andre mennesker tillid og respekt - også i vanskelige sager og sammenhænge.
Et af kendetegnene for Bording Skole er, at Her bliver alle set. Vi møder hinanden med smil og et hej, om det er elever, forældre eller ansatte. Stort set alle børn i skoledistriktet går på skolen. Skolen er Lokalsamfundets skole med alle de kvaliteter, der ligger i det.
Vi driver skole, fordi vi vil noget med eleverne. Vi insisterer på læring og udvikling, og er nysgerrige på egen praksis. Vi vil udvikle og danne børn med livsduelige faglige og sociale kompetencer. Fællesskabet er et centralt omdrejningspunkt for både elever og ansatte. Vi arbejder i store og små forpligtende fællesskaber på flere niveauer sammen med elever, ansatte og forældre.
I specialklasserne hviler vores pædagogiske fundament på struktureret visualiseret specialpædagogik.
Du skal kunne undervise i dansk og det er en fordel, hvis du kan undervise i billedkunst, håndværk/design og madkundskab. Hvad du ellers brænder for at undervise i, hører vi gerne om. Det er vigtigt, at du motiveres af elever med lavt funktionsniveau.
Vi tilbyder:
- Skønne elever
- En dygtig, engageret medarbejdergruppe.
- Selvstyrende teams
- Et godt forældresamarbejde
- En arbejdsplads med fokus på trivsel for alle - børn som voksne
- Mentorordning
- Fagteam
- Nedsat undervisningstimetal for nyuddannede
Vi står på skuldrene af de kommunale værdier om dialog, tillid og ansvar. Vi har ambition om, at vores skole opleves som et sted, hvor børn og medarbejdere føler sig set. Vi ønsker at alle trives, føler sig hjemme, anerkendt og respekteret.
Du kan genkende dig selv i disse udsagn:
- Er pædagogisk ambitiøs og fagligt velfunderet
- Ser samarbejde som en væsentlig forudsætning for udvikling af god undervisning
- Brænder for at være lærer og elsker at undervise
- Ser kvaliteter i den inkluderende skole
- Kan arbejde selvstændigt og i team
- Har gode samarbejdskompetencer både i forhold til elever, forældre, kolleger, eksterne samarbejdspartnere og ledelse
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt en fast stilling på 37 t. Vi er dog åbne for ansættelse på 30 t eller 34 t, hvis det ønskes. Ansættelsen vil være med virkning fra 1. august 2025. Aftale om løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Skoleplanen for skoleåret 2025-2026 kan fra uge 16 ses HER.
Ansøgningen vedlagt relevante bilag uploades, så den er os i hænde senest den 28. april 2025.
Hvis du vil vide mere om skolen, så kontakt skoleleder Pia Weile tlf. 40112898, viceskoleleder Heidi Friis tlf. 42769623 eller pædagogisk leder Henning Busted tlf. 21330425..
Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest efter ansøgerens samtykke.
Bording Skole er en to-sporet skole med 75 medarbejdere og 440 elever. Eleverne er fordelt på 19 almenklasser, 3 baser og 6 specialklasser for børn med autismespektrumforstyrrelser
Afdeling: Bording Skole
Ansøgningsfrist: 28 April 2025
Placering: Solsortevej 10, 7441, Bording, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: