Praktikplads inden for HR og/eller HSE
Jorgensen Engineering
Bliv en del af vores team i efteråret 2025.
Praktikplads inden for HR, HSE eller en kombination af begge.
Er du i gang med en administrationsbachelor eller en anden relevant uddannelse, og ønsker du praktisk erfaring inden for HR, arbejdsmiljø eller bæredygtighed i en international virksomhed? Hos Jorgensen Engineering A/S har vi en spændende praktikplads ledig i efteråret 2025, hvor du får mulighed for at fordybe dig i enten HR, HSE (Health, Safety & Environment) – eller kombinere de to fagområder i ét samlet forløb.
Du bliver en del af et dedikeret team og får mulighed for at bidrage til en bred vifte af opgaver og projekter, der vil styrke dine kompetencer og din forståelse for, hvordan HR- og HSE-arbejde fungerer i praksis.
Dine opgaver kan inkludere følgende – afhængigt af din profil og interesse:
HR-relaterede opgaver:
- Arbejde med forskellige HR-processer såsom pre-, on- og offboarding
- Forankre HR-processer i HR-ON Staff
- Få indsigt i lønadministration og refusion
- Bidrage til trivselsfremmende initiativer og employer branding
- Arbejde med SoMe og interne kommunikationsplatforme
- Administrere dokumenter og opdatere stillingsbeskrivelser
- Ajourføre sygefravær og koordinere opfølgning på fraværssamtaler
HSE-relaterede opgaver:
- Udarbejde internt træningsmateriale
- Udarbejde procesbeskrivelser, instruktioner og politikker
- Koordinere og lede inddragelse af interne interessenter i arbejdsmiljø- og miljøarbejdet
- Ajourføre træning og interne kompetencer
- Planlægge og facilitere audits
- Udarbejde rapporter og anden dokumentation
- Opbygge og vedligeholde HSE-intranet
- Udbrede HSE-kulturen med initiativer, der styrker sikkerheds- og miljøbevidstheden
- Indsamle data til ESG-rapportering
Når vi nærmer os praktikstart, tilpasser vi i fællesskab en plan, der matcher dine faglige mål og interesseområder, så du får mest muligt ud af dit praktikophold.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en administrationsbachelor eller en anden relevant uddannelse med interesse for HR og/eller HSE
- Er struktureret og trives med at arbejde selvstændigt med flere opgaver ad gangen
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at være en del af et team i udvikling
- Er nysgerrig og klar på at tage ansvar i opgaver og projekter
Vi tilbyder:
Som praktikant hos Jorgensen Engineering A/S får du praktisk erfaring i en international virksomhed med høje standarder inden for både medarbejderudvikling og arbejdsmiljø. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at understøtte organisationens trivsel, bæredygtighed og compliance – uanset om du vælger HR-sporet, HSE-sporet eller en kombination. Praktikforløbet er ulønnet.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Peter Schlüssel
Tlf.: +45 63 13 22 11
Tlf.: +45 27 77 95 99
Ansøgningsfrist:
1. maj 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: