Få opslag som dette inden alle andre

AC-medarbejder til friluftsliv, partnerskaber og artsforvaltning/myndighedssager

Naturstyrelsen



Har du erfaring med at balancere beskyttelses- og benyttelseshensyn i konkret arealforvaltning? Har du lyst til at arbejde med friluftsliv og partnerskaber samt kommunikationsopgaver? Er det naturligt for dig at gribe opgaver, koordinere med andre og finde løsninger - så har vi måske jobbet til dig.Vi søger en ny kollega til vores Friluftsteam.

Naturstyrelsen Nordsjælland
Naturstyrelsen Nordsjælland forvalter statens skov- og naturområder i Nordsjælland – i alt ca. 25.000 ha. Forvaltningen har særligt fokus på natur og friluftsliv i en tæt befolket del af Danmark. Foruden arealdriften har vi ansvar for lokalt forankrede naturprojekter (fx skovrejsning og klimalavbund), ligesom vi indgår i forskellige partnerskaber, hvor vi sætter vores arealer i spil. Som noget særligt har vi også ansvar for etablering og forvaltning af to naturnationalparker – Gribskov hhv. Hellebæk Skov. Naturstyrelsen Nordsjælland beskæftiger ca. 45 medarbejdere, heraf ca. 25 på enhedskontoret i Gribskov, nord for Nødebo.

Dine opgaver
Dine opgaver vil være knyttet til friluftsliv, partnerskaber samt artsforvaltning/myndighedssager (urørt skov og naturnationalparker). Førstnævnte handler om samarbejder med forskellige brugergrupper om bla. ruter og stier, de formaliserede partnerskaber med kommunerne om borgerrettede tilbud (fx naturvejledning) samt samarbejdet omkring UNESCO Parforcejagtlandskabet. Sidstnævnte handler om formidling og især om udarbejdelse af myndighedsansøgninger i forbindelse med etablering af faciliteter og anlæg samt vurderinger som lodsejer i forbindelse med de mange ansøgninger om aktiviteter og projekter på styrelsens arealer, som enheden behandler. Arbejdet med myndighedssager vil også række bredere ud til andre områder på enheden, herunder naturnationalpark-sager, N2000-vurderinger, hydrologiansøgninger mv. Din opgaveportefølje vil også rumme kommunikations-/formidlingsopgaver, herunder web, nyheder og vores folder-og skilteprogram.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du ideelt set har en profil som beskrevet nedenfor.

  • En uddannelsesmæssig baggrund som biolog, landskabsforvalter, skov- og landskabsingeniør eller lignende.
  • Relevant erfaring fra offentlig forvaltning med myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet.
  • Konkret erfaring med arts- og arealforvaltning, konsekvensvurderinger samt gerne en vis erfaring med projektledelse og inddragelsesprocesser.
  • Vilje og lyst til at arbejde med friluftsliv og partnerskaber – gerne med egne erfaringer professionelt eller privat.
  • Evnen til at kommunikere budskaber målrettet og præcist til forskellige brugergrupper samt er god i både skriftlig og visuel formidling. Erfaring med webformidling vil være en fordel.
  • Besidder på det personlige plan organisationstalent og gennemslagskraft i forhold til samarbejdsparter og interessenter. Din arbejdsstil er selvstændig og målrettet, men du er også god til at skabe samspil i projekter og på arbejdspladsen som helhed.
  • Kan og vil finde løsninger internt som eksternt inden for rammerne omkring benyttelse og beskyttelse.
  • Generelt gode IT- og GIS-kompetencer samt mod på at dygtiggøre dig i nye værktøjer til brug i opgaveløsningen.
  • Kørekort B er en nødvendighed i jobbet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling på en stor velfungerende enhed med engagerede og fagligt dygtige kolleger samt en stor kontaktflade til samarbejdsparter samt forskellige brugergrupper og interessenter.

Som arbejdsplads tager vi aktivt ansvar for styrelsens mål og strategier. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi har en flad struktur med kort vej mellem chef og medarbejdere. Stemningen er uhøjtidelig. Omgangstonen er direkte og præget af både humor og respekt. Arbejdsmiljøet er godt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører (LC/CO10-fællesoverenskomst).

Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Nordsjælland. Tjenestested er inden for Naturstyrelsen Nordsjællands geografiske område.

Tiltrædelse 1. juni 2025 – gerne før hvis muligt.

Flere oplysninger?
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Søren Oldenburg, mobil 2289 4025 eller biolog Anne Johannisson, mobil 2321 5373.

Du kan læse mere om at være medarbejder i Naturstyrelsen på https://naturstyrelsen.dk/om-os/job-og-uddannelse/.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV senest den 21. april 2025.

Samtaler afholdes d. 24. april 2025.

Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl

Lokation: Græsted

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naturstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (21.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naturstyrelsen

Hovedkontor: Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

Naturstyrelsen er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark. Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2789549//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.