Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren epidemiolog til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Statens Serum Institut



Vi søger en engageret og entusiastisk akademiker til at indgå i afdelingens arbejde. Stillingen har et fokus på dels at detektere, opklare og håndtere smitsomme sygdomsudbrud dels forsknings- og overvågningsopgaver i forbindelse med zoonotiske sygdommes epidemiologi.

Om Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse
Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse forestår overvågning, analyse af og rådgivning om infektionssygdomme og deltager i det operationelle beredskab ved sygdomsudbrud. Vi rådgiver myndigheder og sundhedsvæsenet om infektionsforebyggelse og kontrol og formidler viden gennem nyhedsbreve og hjemmesiden. Der foregår et kontinuerligt arbejde med at modernisere og konsolidere det digitale infektionsberedskab i fællesskab med andre medarbejdere i og uden for Statens Serum Institut (SSI).

I Afdelingen arbejder vi desuden med One Health, og forskning og fungerer som uddannelsesafdeling for læger under speciallægeuddannelse i samfundsmedicin og mikrobiologi samt i ECDCs uddannelse i feltepidemiologi (EPIET-programmet). Vi indgår i tæt internationalt samarbejde med både ECDC og WHO. Afdelingen består aktuelt af 60 medarbejdere med sundhedsfaglig, akademisk og administrativ baggrund.

Din hverdag hos os
Du vil arbejde i Afsnit for udbrud under Sektion for Fødevarebårne og Zoonotiske Infektioner, der er én af afdelingens i alt fire sektioner. Du vil skulle arbejde med overvågning, udbrudshåndtering og forskning i forbindelse med de særlige sygdomme, der smitter via fødevarer, drikkevand eller ved kontakt til dyr. Stillingen har særligt fokus på arbejdet med at identificere og udrede udbrud af smitsomme sygdomme.

Arbejdsopgaverne vil omfatte:

  • general udbrudsdetektion, udbrudsudredning og udbrudsdokumentation
  • sygdomsovervågning, analyse og rapportering af overvågningsdata
  • deltage i nationalt samarbejde vedrørende fødevarebårne infektioner
  • planlægning og gennemførelse af case-kontrol- og kohorte-undersøgelser
  • databehandling og analyse af epidemiologiske data
  • deltagelse i specifikke forskningsprojekter indenfor området
  • vidensdeling og formidling
  • kommunikation med interne og eksterne samarbejdspartnere, inklusiv mødedeltagelse og evt. rejseaktivitet
  • medvejledning af afdelingens gæstestuderende
  • udarbejdning af rapporter og videnskabelige artikler relateret til arbejdet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifkationer
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige felt og kendskab til epidemiologisk overvågning og udbrudshåndtering. Du har flere års erhvervserfaring fra lignende arbejde. Felt-epidemiologisk eller international erfaring, som fx gennem EPIET-programmet e. lign vil være en fordel. Du har interesse for og erfaring med udbrudshåndtering, og med epidemiologisk dataanalyse og har som minimum basalt kendskab til mikrobiologi. Vi forventer, at du har skrevet og publiceret videnskabelige artikler. Du har også erfaring med at arbejde i R eller lignende software-typer.

Af personlige kvalifikationer ser vi gerne, at du:

  • har overblik, er struktureret og kan overholde deadlines
  • tager initiativ og kan arbejde selvstændigt
  • er imødekommende og god til at kommunikere.

Vi tilbyder
Et arbejde i en fagligt og socialt velfungerende afdeling med stor ekspertise inden for smitsomme sygdomme og fokus på medarbejdernes trivsel. Afdelingen har en høj faglig profil og er en central aktør i det danske arbejde med at bekæmpe og overvåge smitsomme sygdomme. SSI er en fleksibel arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi ligger centralt i København med nem adgang til offentlig transport.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Luise Müller på tlf.: 3268 8590.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os ansøgning samt CV og eksamensbevis og evt andet relevant dokumentation.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18 og 19 i 2025.

Afdeling:

Lokation: Artillerivej 5, København S, Danmark

Ansøgningsfrist: 25 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Statens Serum Institut



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Statens Serum Institut

Hovedkontor: Artillerivej 5, 2300 København S

SSI er et institut under Sundheds- og Ældreministeriet, hvis mission er, at "Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning".

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2789551//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.