Børnehusene Humlebæk og Kokkedal søger administrativ medarbejder 30 timer
Fredensborg Kommune
Vi er i gang med at etablere et nyt tværgående administrativt team på tværs af de to områdeinstitutioner Børnehusene Humlebæk og Børnehusene Kokkedal, som fra 2025 har fået fælles områdeledelse.
Vores administrative team består af tre medarbejdere, hvoraf den ene er administrativ leder.
Som team varetager vi mangeartede administrative opgaver, som understøtter de daglige ledere og pædagogiske medarbejdere. Bl.a. har vi økonomiske og personalerelaterede opgaver, pladsanvisning samt diverse ad hoc-opgaver. Vi fordeler opgaverne mellem os, så vi hver især har hovedansvaret for bestemte områder, og vi dækker ind for hinanden under ferie mv.
Du skal både kunne indgå i teamsamarbejdet og kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.
Vi har base på områdekontorerne i hvert bysamfund sammen med områdernes AKT-teams. Vi arbejder også udgående i de forskellige børnehuse.
Det betyder, at du nogle dage skal møde ind i Humlebæk og andre dage i Kokkedal.
Alle børnehusene ligger i gåafstand fra områdekontorerne.
Du vil blive en del af teamets drøftelser af, hvordan vi kan optimere og ensrette de administrative opgaver på tværs af de to områdeinstitutioner, og hvordan vi bedst kan tilrettelægge samarbejdsstrukturen i dialog med ledere og medarbejdere.
Hvis du har lyst til at blive en del af vores administrative team, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Kontakt administrativ leder Esma Basic på telefon 22 24 98 32 eller mail esba@fredensborg.dk for at høre mere om den ledige stilling.
Ansøgningsfrist er den 22. april, og vi holder ansættelsessamtaler mandag den 28. april.
Ansættelse pr. 1. juni eller snarest muligt.
Børnehusene Kokkedal ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.
Ansøg
Frist:
24. april 2025 kl. 11:59
Kontaktperson:
Esma Basic
Tiltrædelse:
1. juni 2025
Arbejdssted:
Børnehusene Kokkedal
Ansættelsesforhold:
Deltid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: