Få opslag som dette inden alle andre

Udvidede Handlemuligheder i Hjemmet (UHH) søger to til tre medarbejdere

Lyngby-Taarbæk Kommune



Center for Sociale Indsatser i Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med en større omorganisering. Et af kernepunkterne er, at vi tilbyder borgere udvidet støttemuligheder i eget hjem. UHH startede op for tre år siden med fire medarbejdere, yderligere seks kolleger er kommet til og vi har nu behov for at slå yderligere stillinger op.

Faglig tilgang og indhold
Tilgangen i UHH bygger på et dialogisk og netværksorienteret perspektiv. Det betyder, at vi arbejder med at forstå borgerens vanskeligheder relationelt og kontekstuelt. Vi arbejder med dialogiske netværksmøder inspireret af Åben Dialog. Nogle kolleger har en toårig uddannelse i dette og vi er alle involveret i at udvikle en dialogisk praksis. Kerneopgaven er at samarbejde med borgeren om at få et godt hverdagsliv og finde sin egen vej og sine egne handlemuligheder.

Målet med indsatsen kan være:

  • at støtte borgeren med at skabe og vedligeholde relationer
  • at støtte borgeren i at bevare sin bolig
  • at styrke tilknytningen til netværk og det omkringliggende samfund
  • at deltage i fællesskaber
  • at understøtte et for borgeren godt hverdagsliv
  • at hjælpe borgeren med at udvikle nye fortællinger om sig selv.

Indsatsen i tilbuddet er en kombination af individuelt håndholdt støtte forankret i den nye enhed, dialogisk netværksarbejde og brug af de eksisterende tilbud om gruppeforløb (§ 85), samværs- og aktivitetstilbud samt akuttilbud (§§ 82c og 84). I UHH har vi et samværstilbud som er åbent alle ugens dage i tidsrummet 15-20 og du vil som medarbejder også skulle være med til at stå for samværstilbuddet.
UHH er et tilbud til borgere med psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer, samt evt. misbrug, der bor i egen bolig eller har et ønske om at bo i egen bolig. Borgerne i tilbuddet har forskellige støttebehov, fx kan der være behov for støtte flere dage om ugen, behov for støtte på forskellige tidspunkter af døgnet og eller i weekender.
Tilbuddet giver støtte og vejledning efter SEL § 85 og § 83. UHH er lagt sammen med Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Akuttilbuddet er et tilbud om støtte til at håndtere akut psykisk krise. Akuttilbuddet har døgnåbent, året rundt for både personlig såvel som telefonisk henvendelse.

Arbejdstid
Arbejdstiden er fordelt mellem arbejde i dag- og aftentimer indtil kl. 21 og med arbejde hver tredje weekend i dag og aften indtil kl. 21.
Så hvis du:

  • har en relevant socialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • har erfaring med at arbejde med mennesker der har et fysisk handicap og/eller psykiske, sociale og andre problemer
  • altid ser borgeren som den centrale aktør
  • er motiveret af at understøtte et for borgeren godt liv i egen bolig og til at støtte op om dette med en bred vifte af opgaver, inklusive praktiske.
  • kan bidrage til at identificere gode, kreative løsninger i samarbejde med borger og rådgiver. Det kræver både gode refleksive og dialogiske evner, samt en god forståelse for organisationen og de omkringliggende muligheder hos samarbejdspartnere, civilsamfund m.m.
  • kan bevare overblikket, kender dine grænser og kan mærke når noget opleves forkert og kan reagere på det
  • evner det tværfaglige samarbejde om og med borger, er nysgerrig på andres perspektiver og kan se relevansen i at kigge på samme problemstilling fra flere forskellige faglige vinkler.

Kan vi tilbyde dig:

  • at være en del af en personalegruppe, der arbejder i en organisation, hvor medarbejderne har stort ansvar og indflydelse
  • stor ledelsesopbakning og tillid til dine faglige vurderinger og din sunde fornuft
  • relevant undervisning og kompetenceudvikling, samt supervision og sparring med kolleger
  • en spændende arbejdsplads, hvor vi i hele det sociale område er i gang med at tænke nyt
  • at være med til at udvikle UHH i samarbejde med dine kommende kolleger
  • løn efter din overenskomst og tillæg for særlige kompetencer, når de kan komme i spil i opgaven.

Vi søger to-tre medarbejdere pr. 1. august eller snarest derefter. Er du interesseret og har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte lederen Jens Hjort Andersen på 30542557 eller faglig koordinator Birgitte Falck-Jensen på 20135089.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest.
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 2. juni kl. 12. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 24.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lyngby-Taarbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lyngby-Taarbæk Kommune

Hovedkontor: Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2790105//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.