Skørping Dyreklinik søger en dygtig og motiveret smådyrsdyrlæge
Den Danske Dyrlægeforening
Skørping Dyreklinik er en smådyrsklinik placeret i noget af Danmarks smukkeste natur med Rold Skov som vores baghave - og kun 22 minutters togtur fra Aalborg.
Hvem er vi?
Vi er en mindre, men veludstyret klinik, hvor vi lægger stor vægt på nærhed og en varm atmosfære. Vi har en stor kundekreds af faste klienter og patienter, som vi er på fornavn med. Klinikken tilbyder både røntgen og tandrøntgen samt alle former for bløddelskirurgi og andre rutineindgreb. Operationsstuen er fuldt udstyret med monitorering, anæstesi og endoskop, og vi har også eget in-house laboratorium.
Som en del af VetGruppen, en sammenslutning af mere end 50 dyreklinikker og hospitaler landet over, hjælper vi hinanden på tværs af klinikkerne med sparring og henvisninger.
Vores team består af:
- 3 dyrlæger
- 2 veterinærsygeplejersker
- 2 veterinærsygeplejerskeelever
- 1 flexjobber
Vi arbejder sammen i en uformel atmosfære, som er er præget af god energi og fagligt nørderi. Vi hjælper og støtter hinanden, griner sammen og sparrer med hinanden og vigtigst af alt, værner om et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi alle kan trives. Tryghed og nærhed er kernen i vores værdier.
Vi søger:
Skørping Dyreklinik søger snarest en dygtig og motiveret smådyrs-dyrlæge, der har lyst til at være en del af et mindre team på en lokal klinik, hvor det tætte samarbejde i dagligdagen også betyder, at der er kort vej til hjælp og sparring. Vi søger en dyrlæge, erfaring er en fordel men ikke et krav, med masser af gåpåmod, der selvstændigt kan varetage ansvaret for bl.a. konsultationer, behandlinger og operationer.
Om dig:
- Du har et stort drive og er motiveret for at løse opgaver selvstændigt
- Du ser fordelene i en hverdag, hvor du selv har stor indflydelse på egne opgaver
- Du trives i en let og uformel omgangstone
- Du er er en dyrlæge med interesse i smådyr
- Du har erfaring med at varetage rutineindgreb eller har ambitioner om at få denne færdighed
Vi tilbyder:
- En hverdag, hvor du har stor indflydelse på egne opgaver og arbejder selvstændigt - men aldrig alene
- Søde kollegaer med god humor (hvis de selv skal sige det)
- Mulighed for sparring på klinikken
- Rolige omgivelser på en mindre, veludstyret klinik
- En stilling på omkring 30-37 timer/ugen
Send os en ansøgning:
Hvis stillingen som dyrlæge har vakt din interesse, så send os dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Ansøgninger sendes via dette link:
https://karriere.vetgruppen.dk/jobs/5639899-skoerping-dyreklinik-soeger-en-dygtig-og-motiveret-smaadyrsdyrlaege
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til klinikleder Gry på tlf. nr. 5191 7141.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere
Vi ønsker vores medarbejdere er fagligt nysgerrige, og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.
Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn.
Ansøgningsfrist
9. maj 2025
Virksomhed
Skørping Dyreklinik
Sted
Jyllandsgade 22
9520 Skørping
Website
vetgruppen.dk/skoerpingdyreklinik
Stillingsopslag
Ansøg om denne stilling
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: