Project Manager – Digital & Marketing Excellence - Herlev
Lemvigh-Müller A/S
8. april 2025
Project Manager – Digital & Marketing Excellence - Herlev
Vil du være med til at drive projekter inden for digital transformation og løfte AI-agendaen i en af Danmarks største grossistvirksomheder?
Lemvigh-Müller er en 179-årig virksomhed, som gennem hele sin historie har været kendetegnet af innovation, stabilitet og vækst. Vi er markedsledende inden for distribution af stål og tekniske artikler og har en solid position i en branche i forandring. Nu accelererer vi vores rejse mod at blive digital front-runner i branchen, og her spiller Marketing & eCommerce en helt central rolle i vores strategi.
Vi tilbyder
Som Project manager i Lemvigh-Müller kommer du til at arbejde i Danmarks førende stål- og teknikgrossist, der stolt repræsenterer ca. 1.300 dedikerede medarbejdere landet over.
Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:
- Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
- Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling
- Barselsordning – med 17 ugers betalt orlov til fædre og 28 uger til mødre
- Fleksible arbejdsformer – med mulighed for hjemmearbejde
- Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse.
Du får et job med store frihedsgrader – og et tilsvarende stort ansvar samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.
Rollen som Project Manager
Som Project Manager med speciale indenfor Digital Excellence & AI får du reference til vores Direktør for Marketing & eCommerce. Du bliver ansvarlig for at drive transformative projekter, der skal udvikle forretningen på tværs af Marketing og eCommerce og skal drive værdi i Lemvigh Müller. Du får en afgørende rolle i at designe og implementere innovative projekter og AI-løsninger samt sikre, at nye digitale værktøjer og projekter bliver integreret og brugt effektivt i hele organisationen.
Du bliver en vigtig brobygger og sparringspartner for en bred vifte af stakeholders. Du vil være den der driver projekterne, sikrer en fælles retning og skaber synlige resultater indenfor marketing og digital excellence.
Vi forventer, at du:
- Har stor drive, pragmatisme og interesse for teknologi og forretningsværdi
- Har erfaring med projektledelse indenfor digitale transformationsprojekter
- Har en god kommerciel forståelse og værdi-orienteret tilgang til projekter
- Har en solid fokus på data, integrationer & respekt for skalabilitet
- Har erfaring / interesse i at designe og implementere AI-løsninger
- Har evner indenfor stakeholder management på tværs af forskellige niveauer og fagområder
- Er komfortabel med et højt tempo, agil tilgang til udvikling, innovation og ”fail fast” mentalitet
- Kan arbejde strategisk og taktisk, men også operationelt og struktureret med klare KPI’er
- Har interesse for og erfaring med nye digitale teknologier, platforme og systemer
- Er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale.
Vil du være en del af os?
Klik på "Søg stillingen" – det eneste, vi behøver, er dit CV. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Har du spørgsmål, så kontakt Daniel Lintoiu, Director of Marketing & eCommerce på telefon +45 27712279.
Diversitet er en styrke!
I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed, som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: