Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsespraktikant til Forretningsudvikling og Digitalisering

Motorstyrelsen



Vil du være med til at forme fremtidens forretningsgange og digitale løsninger i Motorstyrelsen?
Er du interesseret i forretningsudvikling og optimering af processer via digital transformation og automatisering? Ønsker du at arbejde i en organisation, hvor innovation, teknologi og procesoptimering går hånd i hånd? Så er Motorstyrelsens praktikstilling i Forretningsudvikling og Digitalisering noget for dig.

Bliv en del af Motorstyrelsens digitale udvikling
Som praktikant i Motorstyrelsen får du mulighed for at arbejde tæt sammen med specialister inden for forretningsprocesser, digitalisering og automatisering. Du vil få indsigt i, hvordan en statslig styrelse arbejder med IT-understøttelse, data, procesoptimering og strategisk udvikling.

Dine opgaver vil afhænge af din faglige profil og interesser men kan blandt andet omfatte:

  • analysearbejde
  • planlægning og være assisterende i workshops
  • være med til at sikre implementering og forankring af processer
  • kortlægge, beskrive og udvikle eksisterende processer og instrukser i samarbejde med enheden og organisationens forskellige fagenheder
  • dokumentere processer og instrukser i BPM-system
  • bidrage til digitalisering og automatisering af processer
  • deltage i drifts- og udviklingsopgaver i enheden.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er kandidatstuderende indenfor Læring og Forandringsprocesser, Cand.IT, IT-Læring og Organisatorisk omstilling, IT-Ledelse, Politik og Administration eller en lignende uddannelse.

Det er vigtigt, at du har en evne til at sætte dig ind i forskellige digitale problemstillinger og ikke er bange for at spørge om hjælp, hvis du kommer i tvivl. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

✔ Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, tage initiativ og sikre fremdrift i dine opgaver.
✔ Du har interesse for automatisering, procesoptimering og digital transformation.
✔ Du er analytisk stærk og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger.
✔ Du er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket i komplekse processer.
✔ Du trives i en politisk styret organisation og kan samarbejde på tværs af fagligheder.

Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende og lærerigt praktikforløb, hvor du bliver en del af en fagligt stærk og professionel enhed med 17 engagerede medarbejdere, der har fokus på udvikling og innovation i Motorstyrelsen. Vi sørger for en introduktion til opgaverne og organisationen. Du vil få tilknyttet en mentor under hele forløbet.

Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt fuldtid, men vi tilbyder fleksibilitet i forhold til studiet. Perioden er fra ultimo august eller primo september og fire måneder frem. Den konkrete periode aftales nærmere.

I din ansøgning må du gerne sætte lidt ord på, hvilke aspekter af processer og organisatorisk forankring, der vækker din nysgerrighed.

Praktiske oplysninger

  • Arbejdssted: Motorstyrelsen, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg
  • Ansøgningsfrist: 5. maj 2025
  • Samtaler: Forventes afholdt løbende
  • Tiltrædelse: Ved studiestart i efterårssemesteret 2025
  • Løn og ansættelsesvilkår: Praktikken er ulønnet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inklusiv CV og karakterudskrift via linket "Søg stillingen" senest den 5. maj 2025. Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Flemming Rod Jeppesen på tlf.:72 37 23 51.

Bemærk, at der indhentes straffeattest og tavshedserklæring forud for praktikforløbet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:

Lokation: Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Ansøgningsfrist: 05 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Motorstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (05.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Motorstyrelsen

Hovedkontor: Nybrogade 6-12, 9000 Aalborg

Det er Motorstyrelsens opgave at sikre, at alle motorkøretøjer er registreret korrekt, og at værdifastsættelse og afgiftsberegning sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag. Vores arbejde bidrager til et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark til gavn for både forhandlere og bilejere.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2790757//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.