Engagerede og initiativrige pædagoger til vuggestue og børnehave i Konkylien | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Engagerede og initiativrige pædagoger til vuggestue og børnehave i Konkylien
Bliv en del af en arbejdsplads med gode kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling
Konkylien er en integreret daginstitution med et højt fagligt niveau og et robust arbejdsfællesskab. Vi er en daginstitution, der emmer af børn og medarbejdere, som elsker at være i Konkylien.
Konkylien har basispladser til børn med hel eller delvis hørenedsættelse – disse er integreret på vores stuer i begge afdelinger.
Vores håb er, at du kan starte snarest muligt. Vi venter dog gerne på dig, hvis du er den rette.
Vi tilbyder
- gode kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling
- en fagligt dygtig personalegruppe
- mulighed for indflydelse både i klyngen og i enheden
- fokus på det systematiske arbejde med den nye styrkede læreplan
- et godt og humørfyldt arbejdsmiljø
- flotte fysiske rammer med vægt på det pædagogiske læringsmiljø
- en stor flot legeplads med gode udfoldelsesmuligheder
- fokus på udvikling af biodiversitet, natur, udeliv og science som et pædagogisk fokus i hverdagen
Vi lægger vægt på
- de gode faglige refleksioner og sparring kollegaer imellem
- en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
- et miljø, hvor alt starter og slutter med et barn
- et udviklende og trygt børnemiljø
Vi ønsker os en kollega, som
- arbejder ud fra tanken om, at vi er et helt hus, hvor fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen
- har kendskab til den nye styrkede læreplan
- arbejder struktureret og evner at reflektere over egen og fælles praksis
- ser det enkelte barn og målretter pædagogik og indsats derefter
- bliver aktiv medspiller i arbejdsfællesskabet
- har gode skriftlige formuleringsevner og kan arbejde med refleksion og dokumentation – og som kan anvende PC / Ipad til formålet
Om Konkylien
Konkylien er beliggende på Østerbro tæt på Østerport Station, Langelinie og Kastellet. Konkylien er bestående af to vuggestuer og tre børnehavegrupper.
Vi anser det som vores vigtigste opgave at skabe rammerne om det gode børneliv/miljø med plads, tid og ro til at være barn og med et nært og tillidsskabende personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne trives, lære og udvikle sig.
Vi ser børn som kompetente og selvstændige individer, der samtidig har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra os som pædagogisk personale.
Fællesskabet i Indre By/Østerbro Klynge D
Konkylien er en del af fællesskabet i Indre By/Østerbro Klynge D, der ligger i Indre By/Østerbro området. Klyngen står over for en sammenlægning med en anden klynge på Østerbro fra den 1. maj 2025 og vil herefter bestå af fem daginstitutioner (0-5 år) alle beliggende på Østerbro.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune.
Arbejdstiden er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ønsker du mere information?
Kontakt pædagogisk leder Mathias Hjuler Kofod på 2420 8179.
Søg via linket senest torsdag den 1. maj 2025
Vi afholder løbende samtaler.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: