En dansklærer samt en matematiklærer til 1. årgang til Fælledby Skole | Københavns Kommune
Københavns Kommune
En dansklærer samt en matematiklærer til 1. årgang til Fælledby Skole
Er du en stærk klasserumsleder, og kan du møde børn i øjenhøjde? Så er muligvis dig, vi søger.
Vi søger to lærere med undervisningserfaring til vores 1. årgang: En dygtig dansklærer og en dygtig matematiklærer. Udover dansk eller matematik skal du også kunne undervise i engelsk og have mod på at undervise i kulturfagene og/eller andre indskolingsfag.
Du vil blive en del af et velfungerende og erfarent team, hvor engagementet er højt, man griner sammen og støtter hinanden. Teamet mødes fast en gang ugentligt til teammøde og fælles planlægning af undervisningen. Der er et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
På årgangen er der på nuværende tidspunkt en klasse. Her vil du have en delt klasselærerrolle, og det er også her, du vil have de fleste timer.
Vil du være med til at bygge en skole fra bunden?
Har du en pionerånd, og motiveres du af at skabe noget nyt? Vi søger passionerede medarbejdere, der vil være en del af udviklingen af en ny skole, hvor vi sammen former rammerne for læring, trivsel og fællesskab.
At være med fra starten kræver både nytænkning og forandringsparathed. Vi leder efter dig, der ser muligheder i det ukendte, tager ansvar og har lyst til at præge skolens kultur og pædagogiske retning. Her får du en unik mulighed for at sætte dit aftryk på en skole, hvor vi skaber traditioner, værdier og læringsmiljøer fra bunden.
Som en del af en nyopstartet organisation får du en sjælden mulighed for at forme og udvikle skolens fremtid. Det kræver en stærk lyst til at opbygge, og innovation og initiativ er essentielle drivkræfter. Du vil spille en afgørende rolle i udviklingen af strukturer, processer og kultur samtidig med, at du bidrager med nye idéer og løsninger.
Denne dynamiske kontekst kræver også en høj grad af omstillingsparathed. Forandring er en konstant faktor i en startup, og evnen til hurtigt at tilpasse sig nye udfordringer og muligheder er afgørende. Derfor søger vi medarbejdere, der trives i et miljø præget af vækst, innovation og udvikling. Du skal være fleksibel, løsningsorienteret og klar til at tage ansvar – ikke kun for dine egne opgaver, men også for skolens samlede succes.
Lyder det som en spændende udfordring for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Hvem er vi?
I Ørestad mødes mange sprog og kulturer, hvilket skaber et dynamisk og mangfoldigt miljø. Som medarbejder vil du få mulighed for at arbejde i et inspirerende og interkulturelt samfund, hvor åbenhed og respekt for forskellige baggrunde er nøgleelementer. Vi søger derfor kolleger, der trives i og bidrager til en arbejdsplads præget af forskellighed og globalt udsyn.
Fælledby Skole er en helt ny skole, der på sigt skal ligge i den kommende bydel Fælledby. Der er flere skolebørn i Ørestad, end der er pladser på de tre skoler i distriktet.
Derfor har politikerne besluttet, at Fælledby Skole åbnede op for børn i en midlertidig skolebygning på Ørestad Boulevard 202 den 1. august 2024. I kommende skoleår skal børnehaveklasse og 1. klasse være i egen bygning på Ørestad Boulevard 200.
Det er et lille og trygt miljø, hvor skolen langsomt vokser år for år. De midlertidige lokaler ligger meget tæt på fælleden og naturskolen. Det betyder enormt meget som skole at have let adgang til gode grønne områder. Med fælleden som nærmeste nabo er det nemt at få bevægelse med i undervisningen. Man skal bare gå udenfor døren, og så har man naturen lige der året rundt.
I de første år vil Fælledby Skole være en del af Kalvebod Fælled Skole, som en fælles organisation. Skolen rummer 52 elever og 7 fastansatte.
Vi er optaget af at lave stærke inkluderende læringsmiljøer, hvor alle vores børn kan trives, og vi udvikler kontinuerligt vores undervisning med brug af specialpædagogiske værktøjer.
Vi forventer, at du
- er læreruddannet og gerne med undervisningserfaring
- er en stærk klasserumsleder med et ressourceorienteret børnesyn
- kan påtage dig en professionel tilgang med et blik på kerneopgaven
- er god til at differentiere samt har en legende og kreativ tilgang til undervisningen
- er god til co-teaching og samarbejde på tværs af faggrupper
- er omstillingsparat og klar på at afprøve nye ideer i praksis
Vi tilbyder
- en åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe med stor lyst til at skabe en helt ny skole fra bunden af
- en god atmosfære i en mindre personalegruppe, hvor opgaver løses i fællesskab og med god energi
- en struktur præget af kontinuerlig fælles sparring om forandringer og faglig udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Peter Kronholm på 51 79 01 90.
Søg via linket senest torsdag den 24. april 2025
Der afholdes samtaler tirsdag den 29. april fra kl.13.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: