Børnehaveklasseleder til Møllevejen Skole
Fredensborg Kommune
Har du lyst, og mod, til at gå nye veje med vores indskoling, og sætte fokus på organisering på tværs af alder og indhold i en behandlingskontekst
- Du er uddannet pædagog og får energi af at stå stærkt fagligt.
- Du vil et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvor du er dialogisk i din tilgang til dit arbejde med børnene, deres forældre og dine kollegaer.
- Du er naturlig struktureret, tydelig, imødekommende og tryghedsskabende i klasserummet
- Du er teamplayer, og handler relationskompetent i samarbejde med dine kollegaer.
- Du er dygtig til, at skabe et godt læringsmiljø og udvikle børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Du kan genkende dig selv i skolens pejlemærker og kan føre dem ud i livet.
- Du kan grine, reflektere og sprede arbejdsglæde – blandt store og små.
På Møllevejens skole skaber vi en sammenhængende indskoling, hvor pædagogik og behandling går hånd i hånd med den faglige læring, og som tager afsæt i fælles planlagte forløb på tværs af fag. Vi mener, at alle børn har ressourcer og potentialer og gør det rigtige, når de kan. Vi har en undersøgende og nysgerrig tilgang, når et barn er i lærings- og udviklingsudfordringer og justerer vores indsatser efter behov i tæt samarbejde med vores familiebehandlere og psykologer.
Teamsamarbejdet er afgørende i vores arbejde med familierne, og for os er det vigtigt, at du kan veksle mellem at tage lederskab og følgeskab.
Om Møllevejen Skole
Møllevejen Skole er Fredensborg Kommunes dagbehandling- og specialundervisningstilbud for elever fra 1.-10. klasse, hvor vi tilbyder et sammenhængende skole- og behandlingstilbud. Eleverne visiteres hertil ud fra deres funktions- og behandlingsbehov, og ikke ud fra en specifik diagnose. Skolen praktiserer specialundervisning jf. Folkeskolelovens § 20.2. samt dagbehandling jf. Barnets Lov. Du kan læse mere om vores skole her.
Skolen rummer lige nu 60 elever og 42 lærere og pædagoger.
Eleverne er fordelt i mindre grupper i en indskoling, et mellemtrin og en udskoling. Fælles for målgruppen er, at det er børn og unge som har behov for specialundervisning og dagbehandling for at kunne opnå samme muligheder for personlig og faglig udvikling som deres jævnaldrende. Behandlingsbehovet kræver et behandlingsmiljø som omfatter hele skoletiden, hvor der arbejdes med tilrettelagte og meningsfulde indsatser med det enkelte barn og familie. Du kan på vores hjemmeside læse mere om vores elevers oplevelse af, at gå på Møllevejen Skole.
Grundpillen i vores praksis er den neuroaffektive udviklingspsykologi og den mentaliseringsbaseret tilgang. Din opgave som ansat på Møllevejen udspiller sig dels i undervisningsrummet, dels i strukturerede projekter på tværs af hold og afdelinger, og i høj grad i arbejdet med børnene og deres familier.
Undervisningen foregår miljøterapeutetisk som aktiverer den enkeltes motivation for læring, gennem situeret læring og projektundervisning. Vi arbejder med projektbaseret læring som værdifuldt supplement til fagopdelt undervisning og arbejder målrettet på at udvikle didaktikken, så den giver bedst mulig mening for vores elevgruppe.
Hos os bliver du en del af et afdelingsteam, der i et tæt og struktureret samarbejde med psykologer, familiebehandlere og rådgivere løfter et fælles ansvar for det enkelte barn og deres familier. Hos dine kollegaer, og hos ledelsen, er der fokus på et velfungerende og konstruktivt teamsamarbejde herunder forventningsafstemning og samarbejdsetik. I teamet skal du både kunne arbejde selvstændigt, gå forrest, være tro mod teamets aftaler, kunne tage følgeskab og udføre andres ideer.
Du skal søge en stilling hos os, hvis du
- Er uddannet børnehaveklasseleder og en tydelig pædagogisk rollemodel, er fagligt velfunderet, og har erfaring fra behandlings- og specialområdet.
- Kan arbejde organiseret, struktureret og samtidig fleksibelt ind i opgaverne på Møllevejen Skole.
- Er teamplayer, har gode mentaliseringsevner, er relationskompetent og kan skabe bærende relationer til børn, forældre, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Er tålmodig og har et skarpt blik for barnets iboende ressourcer.
- Er optaget af barnets invitationer til omverdenen, deres initiativer og oplevelse af mestring.
På Møllevejen Skole tilbyder vi dig
En levende, ambitiøs og faglig dygtig arbejdsplads fyldt med glade og fantastiske børn, der gør det bedste de kan og som dagligt får smilet frem hos os alle. Vi er en kollegagruppe som har let til grin, har omsorg for hinanden og vægter faglig sparring højt.
Du vil herudover have din daglige gang tæt på Nordsjællands smukkeste natur med skov, strand og vand lige ved dine fødder.
Møllevejen – Vejledning, Behandling og Skole
I Fredensborg kommune har vi valgt at samle vores indsatser på børne- og ungeområdet under samme tag på Møllevejen i Nivå. Udover skolen rummer vi også vejledning til almenområdet og kommunens øvrige behandlingsindsatser. Du vil derfor i det daglige arbejde være under samme tag med flere faggrupper som også brænder for arbejdet med børn, unge og familier.
Med Møllevejen som et samlet tilbud er ambitionen at skabe faglige indsatser af høj kvalitet, der er helhedsorienterede, tilpassede og har en høj grad af koordinering og systematik. Med pejlemærket Sagen sætter holdet ønsker vi at sætte nye standarder for indsatserne på det specialiserede område.
Stillingen er på fuldtid med ansættelse per 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 7. maj kl. 12.00
Vi udvælger kandidater torsdag d. 8. maj og afholder samtaler mandag d. 19. maj kl. 11-16 og evt 2. samtale tirsdag d. 20. maj kl. 11-16.
Ønsker du yderlig stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Brunander på tlf. 23991759 eller skoleleder Anne Gundlund på information om tlf. 21644565
Ansøg
Frist:
7. maj 2025 kl. 12:00
Kontaktperson:
Rikke Brunander Iversen
Tiltrædelse:
1. august 2025
Arbejdssted:
Møllevejen skole
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: