Kunderådgiver til Andelskassen Nordhavn
Danske Andelskassers Bank
Kunderådgiver til Andelskassen Nordhavn
Vi åbnede i december 2023 og har oplevet en overvældende kundetilgang. Samtidig har vi haft det virkelig sjovt på vejen. Nu er vi flyttet i nye, flotte lokaler i Tromsø i Nordhavn, og kundetilgangen fortsætter. Derfor ønsker vi at udvide teamet med to nye, gode kolleger. Måske er du en af dem?
Bliv en vigtig spiller på et stærkt hold
I vores rådgivningscenter i Nordhavn har vi ikke bare byens bedste udsigt fra 6. sal i Tromsø-bygningen, vi har også et unikt sammenhold og en ambition om at være byens mest nærværende bank. Stemningen i afdelingen bærer præg af, at vi vil hinanden, der er stor fleksibilitet, og vi har lyst til at lære og udvikle os, både sammen og individuelt. Det samlede team består i dag af fem gode kolleger, der alle arbejder med rådgivning af privatkunder.
Dine arbejdsopgaver som kunderådgiver er:
- At være proaktiv i din adfærd over for nye, potentielle kunder
- At bringe din solide og nærværende økonomiske rådgivning i spil hver dag
- At følge op på dine kunder, så vi opnår høj tilfredshed og loyalitet
Hvem er du som kollega?
Vi ønsker os en kollega, der kommer fra en finansiel virksomhed med en rådgiveruddannelse i bagagen, og som har kredithåndværket i orden. Du har gode kommunikative evner, finansiel forståelse, gode digitale kompetencer og kan lide at sammensætte optimale løsninger for dine kunder. Vi møder kunderne dér, hvor de er, og derfor er du udadvendt af natur og nysgerrig på de mennesker, du sidder overfor. Åbenhed, ærlighed og et godt humør betyder meget for os, og vi vægter gode, tætte relationer og en tillidsvækkende adfærd højt. Du ser muligheder og kan se værdi i udvikling og optimering – især fordi Andelskassen kigger ind i en ny strategi mod 2030. Den kan du læse mere om her.
Andelskassen som arbejdsplads
Du kommer til at arbejde i en bank, der tror på, at alle har brug for gode relationer. Som kollegaer er vi hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen. Vi deler viden, spiller hinanden bedre og sætter en ære i at være imødekommende over for hinanden. Det er vigtigt, for i Andelskassen er et job ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Vores organisation er opbygget med en flad struktur og korte beslutningsveje. Og så har vi i marts 2024 fået målt vores arbejdslyst. Vi ligger langt over danskernes arbejdslyst generelt – og det er vi faktisk ret stolte over.
Arbejdsstedet er Andelskassen Nordhavn, Tromsø, Tromsøgade 2, 6. sal, 2100 København Ø.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send gerne din ansøgning snarest muligt, da vi ønsker, at den rette kandidat kan starte hurtigst muligt.
Vil du vide mere om banken eller stillingen, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Jannik Hindsbo på tlf. 87 99 59 26 eller privatkundechef Louise Jensen på tlf. 87 99 59 27.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: