Udskolingslærer med fokus på dansk og læsning
Varde Kommune
Vi søger en lærer til udskolingen med flair for dansk, læsning og det kreative!
Trane Skole & Børneby søger en engageret og relationsstærk lærer til udskolingen i Tistrup – med start 1. august 2025. Har du kompetencer inden for dansk, læsevejledning og gerne kreative/praktisk-musiske fag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi har en stærk tro på, at alle børn gør det bedste, hvis de kan – og vi søger en kollega, der deler den tilgang.
Hvad gør os til noget særligt?
Hos os får du:
- Et tæt teamsamarbejde, hvor lærere og pædagoger arbejder side om side – ofte med to voksne i undervisningen.
- Mulighed for at sætte din faglighed i spil i et stærkt, anerkendende fællesskab.
- En arbejdsplads i konstant udvikling, hvor projektbaseret læring (STEPS) inspireret af LEAPS-modellen spiller en central rolle. STEPS-uger i udskolingen giver plads til tværfaglige forløb og virkelighedsnære opgaver – med fokus på innovation, samarbejde og elevinddragelse.
- Et stærkt internationalt perspektiv gennem Erasmus+ og eTwinning – vi forventer ikke, at du har erfaring med det, men at du er nysgerrig og har lyst til at bringe verden ind i klasserummet – og måske selv tage med ud i Europa.
Hvem er du?
- Du er læreruddannet og brænder særligt for dansk og læsning, og måske også billedkunst, håndværk & design, musik eller lignende.
- Du har lyst til at gøre en forskel for unge i alderen 13-16 år og skabe et inkluderende og udviklende læringsmiljø.
- Du tror på værdien af relationer og vil være en aktiv del af et kollegialt fællesskab med ambitioner og varme.
- Du må meget gerne have erfaring som eller interesse for at blive læsevejleder – men det er ikke et krav.
Om Trane Skole & Børneby
Vi er én skole på tre afdelinger: Tistrup, Horne og Thorstrup – og vores udskoling ligger i Tistrup. Her mødes elever fra hele distriktet fra 7. klasse og frem. Vi er i fuld gang med at styrke teamsamarbejdet og udvikle den gode undervisning, bl.a. i samarbejde med Malene Birgertoft fra Impact Uddannelse. Vi arbejder med PLF (Professionelle Læringsfællesskaber) som en bærende metode til fælles udvikling.
Vi ser både vores lokalsamfund og den globale verden som vigtige læringsrum – og vi ønsker kolleger, der har mod på at arbejde med begge dele.
Praktisk info
Stillingen er fuldtid og ønskes besat pr. 1. august 2025.
Hvis du vil vide mere, så kontakt:
- Skoleleder Jan Wittrup: 2116 4365
- Leder af mellemtrin og udskoling Esben Ried-Mortensen: 2153 6190
Læs mere om os her.
Ansøgningsfrist: 2. maj 2025
Afdeling: Trane Skole- og Børneby
Ansøgningsfrist: 02 May 2025
Placering: Lærkevej, 12, 6862, Tistrup, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: