Integrationsudvikler til innovative API- og cloud-løsninger
Lederne
Er du skarp til at designe og udvikle integrationsløsninger, der binder systemer sammen og sikrer stærk funktionalitet på tværs af Lederne? Har du erfaring med API-udvikling, Azure og microservices? Så er du måske vores nye integrationsudvikler!
Som integrationsudvikler hos os bliver du en nøgleperson i arbejdet med at skabe fremtidssikrede integrationsløsninger, der styrker vores it-infrastruktur og digitale arbejdsprocesser. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier inden for cloud og API-udvikling i et agilt og samarbejdsorienteret miljø, hvor din indsats vil gøre en mærkbar forskel.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Udvikle og designe integrationsløsninger via API’er – både on-premise og i Azure Cloud.
- Sikre, at alle løsninger overholder strenge IT-sikkerhedskrav og best practices for API-sikkerhed.
- Vedligeholde og optimere eksisterende integrationer og API’er.
- Samarbejde tæt med forretningsenheder og udviklingsteams for at forstå behov og levere effektive løsninger.
- Dokumentere integrationsprocesser og sikre, at løsninger er skalerbare og robuste.
- Deltage i agile arbejdsprocesser og bruge værktøjer som Azure DevOps og JIRA til opgavestyring og versionskontrol.
Vi forestiller os, at du:
- Minimum 3 års erfaring med udvikling af integrationsmetodikker, især REST API’er, og gerne erfaring med GraphQL, gRPC. Azure Functions og WebHooks.
- Erfaring med Azure Integration Services og værktøjer som API Management, samt forståelse for CI/CD pipelines.
- Solid erfaring med autentifikation og autorisation via OAuth2, OpenID Connect og API-nøgler.
- Erfaring med anvendelse af JSON og XML som dataformater.
- Erfaring og viden om Azure API Management, Azure APP Services og .NET Core.
- Kendskab til microservices-arkitektur og værktøjer som Docker og Kubernetes.
- Erfaring med test, debugging og monitorering af API’er samt håndtering af dataflows og databaseintegrationer.
- Et fokus på IT-sikkerhed, herunder beskyttelse mod SQL-injection, XSS og andre trusler.
Desuden er det vigtigt, at du er nysgerrig, løsningsorienteret og god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Du trives i et teamorienteret miljø og er vant til at samarbejde i agile teams.
Du har en forståelse for brugerens behov og evnen til at designe API'er, der er nemme at forstå og implementere. Du har en skarp evne til at kommunikere tekniske løsninger og skabe klar og brugbar dokumentation, som også kan distribueres og anvendes af andre.
Vi tilbyder – Lederne som arbejdsplads
At du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse. Du vil få en afvekslende arbejdsdag, med god plads til individuel tilrettelæggelse af opgaver og en høj grad af personlig styring af arbejdstiden.
Vi tilbyder en professionel og uformel arbejdsplads, hvor der er frie rammer i et fagligt spændende job sammen med engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer.
Vi har blandt andet syv ugers ferie, sundhedsforsikring, tandlægeforsikring, ulykkesforsikring, sportsaktiviteter, kantineordning fra Meyers, herunder mulighed for takeaway, massageordning m.m.
Vores kontor ligger på Vermlandsgade 65, 2300 København S med fri parkering. Vi understøtter at gøre det nemt at cykle eller benytte offentlig transport til arbejdspladsen og tilbyder muligheden for at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen.
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi tror på, at vores forskelligheder gør os stærkere, og alle har noget unikt at byde ind med. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., til at søge stillingen.
Lyder stillingen som noget for dig?
Selvom du måske ikke opfylder alle områder i stillingen, håber vi at høre fra dig.
Vi ønsker ikke en ansøgning, men foretrækker at modtage dit CV, hvori du inkluderer 3-5 linjer omkring din motivation for stillingen. I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os et billede på dit CV.
Vi opfordrer dig til at ansøge om stillingen hurtigst muligt og senest fredag d. 25. april 2025, da vi afholder samtaler løbende. Skulle vi finde det rette match inden ansøgningsfristen er udløbet, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte John Schmidt Chef for Kernesystemer, Infrastruktur & IT-support på e-mail jos@lho.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling:
Lokation: København
Ansøgningsfrist: 25 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: