Pædagoger til specialskole i Helsingør Kommune
Helsingør Kommune
Spændende pædagogstillinger i specialskole
Vi søger pædagoger, der brænder for specialpædagogik til specialskole i Helsingør Kommune
3 grupper med 4-5 elever mangler hver især en pædagog.
Specialskolen - Team V har til huse på Grydemoseskolen i Espergærde.
Team V søger
Vi søger pædagoger, der med stor tålmodighed og nysgerrighed kan skabe trygge og forudsigelige rammer for elever med autisme og udviklingshæmning. Du skal kunne planlægge kreative og meningsfulde aktiviteter/undervisning på et lavt niveau, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs interesser og behov, så de kan vokse og udvikle sig. Arbejdet kræver blik for de små succeser, evne til at arbejde i et roligt tempo, samt en høj grad af fleksibilitet og kreativitet.
Du er pædagog med viden og erfaring inden for den vidtgående specialundervisning med infantil autisme som udgangspunkt, så du kan berige os med viden og praksiserfaring. Dermed vil du sammen med vores andre pædagoger, lærere og afdelingsleder være stærkt funderet på autismeområdet.
Du vil deltage aktivt i lærer/pædagog/medhjælper/terapeutsamarbejdet og vil være med til at udvikle læring, træning og samarbejde, så eleverne får nogle spændende år og brugbare kompetencer, mens de går i skole/SFO i Team V. Du er glad for fysisk aktivitet og udeliv i samvær med eleverne og kan tænke ud af boksen, når der er behov for det.
Vi tilbyder
Vi tilbyder løbende mulighed for kurser i relevante temaer. I grupperne for elever med autisme deltager medarbejderne i TEACCH-kursus og alle uddannede medarbejdere i Team V får uddannelse i ”Neuropsykologi og neuropædagogik”.
Sammen med tænkningen bag Low arousal danner disse vidensområder vores fundament.
Vi har efter sommerferien 5 grupper for elever med udviklingshæmning og infantil autisme. hertil er knyttet 5 lærere/børnehaveklasseledere, 11 pædagoger og 6 pædagogmedhjælpere, som bliver dine nærmeste kolleger.
Det løbende samarbejde med afdelingslederen for grupperne med elever med infantil autisme bygger på gensidig udvikling af vores helhedstilbud.
Medarbejderne i Team V har et godt samarbejde og en fin kollegial atmosfære. Der er kort vej fra idé til praksis.
Arbejdstiden ligger mellem 7.45 og 16. Personalemøder ligger efter kl. 16 fortrinsvis om torsdagen.
Om Team V
Team V er Helsingørs kommunes helhedstilbud til udviklingshæmmede elever med generelle indlæringsvanskeligheder. En del af vores elever har også andre forskellige diagnoser f.eks. infantil autisme, syndromer, cerebral parese, ADHD, manglende sprog, angst mv.
Grydemoseskolen er en almindelig folkeskole under Espergærde skoledistrikt, hvortil Team V er knyttet. Vi har eget personale, egne lokaler og legeplads. Vi deltager så meget som muligt i forskellige traditioner sammen med almen Grydemoseskolen, ligesom vi udveksler erfaringer med de andre specialskoler i Nordsjælland.
Vi har 75 elever og 60 medarbejdere som i dagligdagen arbejder i en af vores 11 forskellige grupper.
Hertil er knyttet 2 afdelingsledere og en skoleleder.
Stillingerne er som udgangspunkt faste fuldtidsstillinger med ansættelsesstart senest 1.8.25.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere om os
Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Kirsten Barnkob - 41869916 eller kba08@helsingor.dk , hvis du er interesseret i at høre mere om stillingerne.
Du kan også se mere på hjemmesiden Espergærde skole - Team V
Vi glæder os til at tale med dig.
Ansøgningsfrist 9.5.25
Vi forventer at holde samtaler i uge 21/22
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: