Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder i energiteamet hos Gate 21

Gate 21



Vil du være med til at omstille energisektoren med grønne løsninger på Sjælland? Er du relativt nyuddannet og har mod på at påtage dig en projektlederrolle for dele af vores projekter? Vil du sætte din indsigt i energiområdet og udfordringerne knyttet til eksempelvis elektrificering, udrulning af fjernvarme og energifællesskaber i spil? Så kan vi tilbyde dig et arbejde med mening og konkret klimahandling i samarbejde med erfarne kollegaer og engagerede partnere hos kommuner, virksomheder, vidensinstitutioner og forsyningsselskaber.

En spændende hverdag med grøn omstilling i fokus
Du vil indgå i vores energiteam, hvor du sammen med 10 kollegaer skal bidrage til vores projekter. Du får ansvar for konkrete leverancer i større projekter eller egne mindre projekter afhængig af din erfaring som projektleder. Erfaring - også fra studiejob - er et plus, men ikke en forudsætning.

Vores projekter ligger inden for områder som solceller og lavtemperaturfjernvarme til etageboliger, energieffektivisering af bygninger, fælles lokale varmeløsninger uden for fjernvarmeområder, øget opsætning af vedvarende energi og elektrificering, energifællesskaber, strategisk energiplanlægning på Sjælland og meget andet.

Vi har ansvaret for to store strategiske samarbejder: Energi på Tværs, der accelererer den grønne energiomstilling i hovedstadsområdet, og Ren Energi Lolland - REEL - med fokus på vedvarende energi, elektrificering og formidling om Lollands potentialer som innovativ energiø.

Du skal trives, når du jonglerer med flere sideløbende projekter og aktiviteter med mange forskellige samarbejdspartnere. I vores projekter vil du l blandt andet skulle afvikle og levere oplæg på møder, levere faglige notater, skabe samarbejde i projektgrupper, bidrage til projektansøgninger, holde styr på projektbudgetter og tidsplaner.

Projekterne løses i samarbejde med dygtige kollegaer og med relevante partnere. Du får styrket dit netværk til kommuner, forsyningsselskaber på Sjælland, samt virksomheder og forskere inden for energiområdet. Det er en klar fordel, hvis du har en god forståelse for kommunernes opgaver og myndighed.

Du er en projektleder med stærk energifaglig profil, der skaber stærke relationer
Vi leder efter dig, der har stor interesse og naturligt drive for den grønne omstilling af energisektoren. Det indebærer, at du

  • har en relevant energifaglig uddannelse som eksempelvis energiplanlægger eller lignende. Du må gerne være nyuddannet eller med et par års erfaring fra energisektoren.
  • kan facilitere møder, events, vidensdeling og samarbejde mellem forskellige eksterne partnere.
  • har holdånd og kan bidrage aktivt til at udvikle teamet og partnerkredsen i vores projekter.
  • arbejder selvstændigt og leverer resultater til tiden.
  • er stærk til at kommunikere svære faglige emner både skriftligt og mundtligt – eksempelvis ved møder og oplæg.
  • har interesse for eller erfaring med at være projektleder i projekter med mange projektdeltagere.

Vi er klar til at tage godt imod dig
Vi er en programafdeling, der arbejder på tværs af teams på cirkulær økonomi, energi, mobilitet og data. Du vil referere til programchefen for energiteamet. Vi har et arbejdsfællesskab, hvor vi værdsætter en social og uhøjtidelig omgangstone, og hvor der aldrig er langt til sparring eller hjælp. Vi vægter forskelligheden i vores kompetencer højt og arbejder sammen for at løfte vores projekter og sikre klimahandling.

I Gate 21 får du i det hele taget et anerkendende, alsidigt og uformelt arbejdsmiljø med tempo, handling og mulighed for at skabe nye løsninger på komplicerede samfundsproblemer.

Om Gate 21
Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, der samler ambitiøse regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der vil den grønne transformation. Sammen udvikler og tester vi energi- og ressourceeffektive løsninger i en række projekter. Vi er en organisation i vækst med cirka 70 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med vores godt 90 partnere og medlemmer.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 37,5 time om ugen inklusive frokost. Derudover har vi frokostordning, flextid med mulighed for hjemmearbejde og firmapension med attraktiv sundhedspakke. Gate 21 har kontor i Albertslund på S-togslinjen København-Høje Taastrup, og der er adgang til delebil i arbejdstiden.

Ansøgning og kontakt
Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at sende en ansøgning med CV via linket.

Frist 1. juni 2025. Vi holder løbende samtaler.

Vi håber, du kan starte den 1. august 2025.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte programchef Mette Rask Jensen. Mette.rask.jensen@gate21.dk eller 21482583.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Mette Rask
Tlf.: +4521656871

Ansøgningsfrist:
1. juni 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gate 21



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gate 21

Hovedkontor: Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2793250//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.