Få opslag som dette inden alle andre

HK Privat Midt søger organiser

HK Danmark



Er det lige dig at styrke fællesskaber på arbejdspladser? Har du erfaring med at bygge og styrke fællesskaber mellem kolleger, ude på HK-arbejdspladser? Så er stillingen som organiser i HK Privat Midt garanteret et job for dig!

HK Privat Midt søger organiser:
Er det lige dig at styrke fællesskaber på arbejdspladser?

Har du erfaring med at bygge og styrke fællesskaber mellem kolleger, ude på HK-arbejdspladser? Så er stillingen som organiser i HK Privat Midt garanteret et job for dig!
Du bliver del af et hold, der hver dag arbejder for at skabe gode relationer både til nuværende og potentielle medlemmer, som vi gerne vil invitere til at blive medlemmer i HK-fællesskabet. Vi støtter aktive medlemmer i en fælles indsats for en fortsat udvikling af lokale løn- og arbejdsvilkår. Samtidig samarbejder vi med tillidsvalgte HK’ere om at etablere aktive og stærke faglige fællesskaber ude på flere arbejdspladser.

Hele den indsats kommer du som organiser til at spille en central rolle i.

Du bliver del af et velfungerende team
Vi satser på, at du ligesom os har en nysgerrig tilgang til at arbejde med relationer, netværk og fællesskaber. At du har en solid erfaring med organiseringsarbejde. At du har lyst til sammen med os at påvirke fremtidens arbejdsmarked. At du vil være med til at sikre nuværende og nye medlemmer indflydelse på deres eget arbejdsliv ude på arbejdspladserne.

I det daglige bliver du en del af et velfungerende team med 10 kollegaer, hvoraf de 2 også er organisere, og samtidig har I et godt og tæt samarbejde med andre kolleger i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Du skal arbejde med at organisere flere medlemmer, altså få flere med i HK-fællesskabet; det gælder både del- og fuldtidsansatte samt elever og studerende på udvalgte arbejdspladser og brancher.
  • Du skal skabe og arbejde med relationer til tillidsvalgte og potentielle tillidsvalgte på arbejdspladserne.
  • Du skal være med til at udvikle og understøtte vores tillidsvalgte i deres tillidshverv, for eksempel gennem undervisning og tilrettelæggelse samt afvikling af klubbestyrelseskonferencer m.v.
  • Der vil være rig mulighed for at deltage i ad hoc-grupper, projektarbejde m.m.

Dine kvalifikationer:

  • Du har relevant uddannelsesbaggrund eller erfaring
  • Du udviser initiativ, er forandringsparat, god til at samarbejde og skabe relationer
  • Du arbejder systematisk og struktureret
  • Du har flair for organiseringsarbejde og gerne egne erfaringer med fagligt arbejde
  • Du skal kunne se muligheder og skabe fremadrettede løsninger
  • Du er idérig og ambitiøs

Arbejdssted
HK Midt har kontorer i Fredericia, Svendborg og Odense. Denne stilling vil dog primært være tilknyttet vores kontor i Odense.

Løn- og arbejdsforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen HK og OK-Fællesskabet med udgangspunkt i lønindplacering på grundlønstrin 37.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke på "Ansøg" nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2025, kl. 23.59.

Vi forventer at gennemføre 1. ansættelsessamtale den 19. maj og 2. ansættelsessamtale den 26. maj 2025.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, så er du velkommen til at kontakte Maria Kaspersen på tlf. 21480867 eller tillidsrepræsentant Bettina Larsen på tlf. 61222417.

Afdeling: Lumbyvej 11 5000 Odense C

Lokation: Lumbyvej 11, 5000 Odense C

Ansøgningsfrist: 28 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HK Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (28.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HK Danmark

Hovedkontor: Weidekampsgade 8, 2300 København S

HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. HK's medlemmer er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomst og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi. Forbundssekretariatet har tilknyttet 7 stabsfunktioner: Analyse, Politik & Presse, Kursusafdelingen, Juridisk Kompetencecenter, Medlemskommunikation & Markedsføring, Medlemsservice og Fælles Udvikling. Dertil kommer et shared servicecenter, HK Administration, for økonomi, IT, HR etc. for hele HK.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2793771//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.