Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog søges til Varde Kommunes Kompetencecenter (37 timer)

Varde Kommune



Er du en erfaren psykolog, der ønsker at gøre en forskel for medarbejdere i Varde Kommunes dagtilbud og skoler? Har du lyst til at arbejde tværfagligt og bidrage til udviklingen af pædagogiske fællesskaber gennem kompetenceløft og sparring? Så er du måske den psykolog, vi søger til Varde Kommunes Kompetencecenter.

Om Kompetencecenteret
Vejlederne i kompetencecenteret arbejder målrettet med at udvikle medarbejdernes forudsætninger for at skabe rummelige fællesskaber og udvide deres handlemuligheder i den daglige pædagogiske praksis.

Vi er et tværfagligt team bestående af lærer, pædagoger, psykolog og fysioterapeut med særlige kompetencer indenfor det specialpædagogiske område. Vejlederne har relevante efteruddannelser, der danner grundlaget for indsatserne, som sigter mod at styrke medarbejdernes pædagogiske praksis og støtte dem i at møde børn med udgangspunkt i deres ressourcer.

Kompetencecenteret er fysisk placeret på Sct. Jacobi Skole og er under samme ledelse, men dets tilhørsforhold er primært for at være tæt på den specialpædagogiske praksis. Kompetencecenteret har primært sager på almenområdet.

Vores målgruppe
Kompetencecenteret tilbyder praksisnære forløb for medarbejdere i dagtilbud og på skoler i Varde Kommune. Indsatserne tager afsæt i de udfordringer, medarbejderne møder, og hjælper dem med at udvikle de nødvendige kompetencer for at lykkes i deres arbejde med børn og unge. Vi fokuserer på at tilbyde løsninger, der er praksisnære og tilpasset den daglige pædagogiske praksis, og vi inviterer løbende til udvikling af nye indsatser.

Dine opgaver
Som psykolog i Kompetencecenteret vil du spille en central rolle i at tilbyde psykologfaglig sparring og støtte medarbejdere i dagtilbud og skoler, så de kan håndtere børn med særlige støttebehov og komplekse udfordringer.

Du vil blandt andet:

  • Arbejde tæt sammen med dit team om, at udvikle og implementere indsatser, der understøtter medarbejdere i deres pædagogiske praksis.
  • Bidrage med psykologfaglige perspektiver og indsigt i arbejdet med børn, der har særlige støttebehov, med afsæt i viden om f.eks. ADHD, autisme, høj begavelse eller skolefravær.
  • Facilitere og udvikle processer, der understøtter teambaseret udvikling og proaktiv problemløsning blandt medarbejdere.
  • Bidrage aktivt til at implementere Varde Kommunes børne- og ungepolitik og sikre, at børnesynet er i overensstemmelse med kommunens mål.
  • Understøtte udviklingen af kompetencer hos medarbejdere gennem workshops, oplæg og individuelle vejledninger.
  • Udvikle og tilpasse indsatser relateret til skolestart, elever retur til almen skole og fokus på trivsel og fællesskaber i dagtilbud og skole.

Vi søger en psykolog, der:

  • Har solid erfaring med psykologisk rådgivning og en stærk faglig profil, gerne med specialpædagogisk erfaring.
  • Er engageret i at udvikle løsninger, der kan støtte medarbejdere i deres pædagogiske praksis og styrke deres handlemuligheder.
  • Er modig og initiativrig, tør at sætte retning og finde løsninger på komplekse udfordringer i arbejdet med børn og unge.
  • Er teamfokuseret og har lyst til at bidrage med psykologfaglige perspektiver på tværs af faggrupper.
  • Har lyst til at facilitere og tilpasse indsatser, der møder de specifikke behov, som medarbejderne står med i hverdagen.
  • Er nysgerrig på at arbejde med både mindre og større grupper.
  • Er passioneret omkring specialområdet og har erfaring med eller interesse for at anvende specialviden i en almen pædagogisk sammenhæng.
  • Har et menneskesyn, der matcher Varde Kommunes børne- og ungepolitik, og som tror på rummelige fællesskaber, det gode forældresamarbejde og inddragelse af børneperspektivet.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en forskel for medarbejdere, der arbejder med børn og unge.
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og fælles løsninger er i fokus.
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et innovativt og udviklingsorienteret team.
  • En arbejdsplads med fokus på at skabe effektive og værdifulde indsatser, der tager udgangspunkt i hverdagen i pædagogisk praksis.
  • Et tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere i både dagtilbud og skoler for at sikre, at indsatserne skaber værdi i praksis.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning sendes online. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn. Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

For yderligere information kontakt skoleleder Toke Knudsmark 21315073 eller pædagogisk leder Heidi Rask Vinther Nielsen 23612497.

Ansøgningsfrist den 15. maj 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes den 19. maj 2025.

Afdeling: Sct. Jacobi Skole og - Dagtilbud

Ansøgningsfrist: 15 May 2025

Placering: Pramstedvej, 10, 6800, Varde, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Varde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Varde Kommune

Hovedkontor: Bytoften 2, 6800 Varde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2794120//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.