Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye inklusionspædagog til indskolingen 1. – 5. klassetrin?

Sorø Kommune



Vi mangler en pædagog, der skal være i vores mellemform Flexklassen. Denne klasse skal du varetage sammen med det øvrige personale i Flexklassen. I skal med inspirerende, kærlig og omsorgsfuld hånd kunne undervise eleverne i indskolingen, 1. – 5. klassetrin.

Flexklassen er en mellemform for elever, der i større eller mindre grad ikke kan være i deres almenklasse. Formålet er at lægge et grundlag for at eleverne bliver holdt så tæt som muligt på almenmiljøet, samtidig med at vi understøtter deres udvikling. Nogle elever er fuld tid i Flexklassen og andre kun i mindre omfang. I Flexklassen er der typisk 8-14 elever fra 2. – 5. klassetrin og 2-4 lærere og pædagoger. I har jeres egne undervisningslokaler, og skal samtidig være i et tæt samarbejde med de øvrige team på skolen.

Holbergskolen i Dianalundligger 12 minutter fra motorvejen og tæt på togstationen i et naturskønt område, tæt ved skov og mose. Vi er 500+ elever og 180 børn i SFO’en og juniorklubben og ca. 65 ansatte, heraf 40 lærere. Vi er en udviklingsorienteret 2-3 sporet afdelingsopdelt folkeskole med gode pædagogiske og fysiske rammer. Vi skal bruge en relationskompetent pædagog, der kan være med til at varetage eleverne faglige, trivselsmæssige og sociale udvikling.

Vi stiler mod at være én af Vestsjællands bedste skoler med tilhørende fritidstilbud, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en ambitiøs faglig indsats og spændende pædagogiske visioner for eleverne. Derudover har vi et meget nært og tæt kollegialt samarbejde. Du skal derfor være ambitiøs, insisterende og struktureret – ligesom du skal have positive og realistiske forventninger til børnene. Du skal være insisterende i forhold til at få børnene til at bruge deres potentiale fuldt ud – og til at ville det gode samarbejde med både kollegaer, ledelse og forældre. Vi arbejder mentaliseringsbaseret, og har organiseret vores skole ud fra NEST-principperne.

De pædagogiske pejlemærker udgør det fælles sprog og den fælles forståelse for vores samarbejde med børn, unge og familier. Forskningen viser, at et fælles værdigrundlag er essentielt for udviklingen af et positivt mentaliserende lærings‐ og udviklingsmiljø for alle børn. Med de pædagogiske pejlemærker afstikker vi en fælles kurs - med blik for ikke at skabe ensretning.

Vi lægger vægtpå trivsel, teamsamarbejde og skoleudvikling. Vi har brug for pædagoger, der har fagligheden i orden, kan lede børn/unge, og er i stand til at udvikle relationer. Du må meget gerne være en eminent klasserumsleder, der kan sparre med dine kollegaer, samt kunne motivere og trænge igennem til nogle af vores elever, der ikke altid er selvinitierende. Det er vigtigt, at det er dig, der styrer klassen også selvom, der kan være elever, som har ringe motivation for skolearbejdet og hellere vil holde fri.

Vi regner med, at du har et positivt og humørfyldt livssyn, ser en stor styrke i et tæt teamsamarbejde, trives i et miljø med masser af udviklingsmuligheder – og glæder dig til at præge den fortsatte udvikling på Holbergskolen.

Du/I skal kunne:

  • Starte hurtigst muligt.
  • Man skal kunne lave handleplaner, skemaer, piktogrammer, struktur, samarbejde med stamklasserne og i det hele taget være med til at understøtte elevernes sociale, personlige og faglige udvikling.
  • Kunne være brobygger mellem skoledel, der er 27 lektioner om ugen og fritidsdelen (SFO), hvor det også forventes, at du lægger nogle timer.
  • Du arbejder på årsnorm, hvilket betyder, at du skal lægge dine timer på 43 uger om året (normalt 45 uger). Du har derfor ca. 39 timer om ugen på arbejdsuger, men har til gengæld også 2 ugers 0-dage oveni din normale ferie.
  • Kunne se potentialet i dine elever og få det bedste frem i dem.
  • Have en smittende personlighed, der skaber glæde. At du kan få det bedste frem i eleverne – har relationskompetence.
  • Være en del af en rollemodel i en ”Vi-organisation”. Du har en rolig, tillidsvækkende tilgang til samarbejdet med kollegaer, elever og forældre.
  • Holde den faglige fane højt og insistere på en kompetent og engageret indsats.

Vi tilbyder:

  • En skole med engagerede og fagligt kompetente lærere, pædagoger og ledere, der er optaget af at gøre en forskel for eleverne.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden og de opgaver, vi skal løse.
  • Vi har et lavt sygefravær og en fremragende APV (arbejdspladsvurdering), da vi har en dejlig skole.
  • Et godt udviklingsmiljø.
  • Et godt samarbejde lærere, pædagoger, ledelse og forældre imellem.
  • Et ligeværdigt team af kollegaer, der kan lide at være sammen. Vi samarbejder og arbejder teamorganiseret med fokus på god opgaveløsning og sparring.
  • Gratis frugtordning, te og kaffe.
  • Eget kontormiljø med alt i IT (Chromebook og docking station til ekstern skærm/tastatur/mus).
  • +4 løntrin for arbejdet med Stærke Børnefællesskaber og undervisningsansvar.

Det skal være sjovt at gå i skole for både børn og voksne, synes vi på Holbergskolen!

Yderligere oplysninger fås på tlf. 24986122 hos skoleleder Jakob Storm.

Se evt. også vores skolefilm: Link til skolefilm
eller kontakt os via e-mail. Vores kontaktoplysninger findes på hjemmesiden: www.holberg-skolen.aula.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (ny løn).

Ansøgningsfristen er mandag d. 5. maj 2025, og der afholdes samtaler løbende eller senest onsdag d. 14. maj fra kl. 12.30. Der vil blive taget reference fra tidligere arbejdsgiver/-e efter aftale og blive indhentet børneattest. Send ansøgning med CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Afdeling: Holbergskolen

Ansøgningsfrist: 05 May 2025

Placering: Dianalund Sømosevej 50

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sorø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sorø Kommune

Hovedkontor: Rådhusvej 8, 4108 Sorø

Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2794586//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.