Stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune
Lundgaard Konsulenterne
Energifyldt stabschef med overblik og gode samarbejdsevner
Vil du med på holdet som stabschef i en atypisk kommune med store ambitioner? Så har du lige nu mulighed for at blive en vigtig del af et fællesskab bestående af mere end 2.200 dygtige kollegaer i Billund Kommune, som er hjemsted for Børnenes Hovedstad.
Da Billund Kommune i 2023 ændrede på stabsstrukturen fra fire til to stabe, var det med den ambition at udnytte ressourcerne bedre samt at udvikle de professionelle miljøer. Og det er i høj grad lykkedes.
Din kommende stab – Strategi, HR og Kommunikation – har skabt et mærkbart kvalitetsløft. Staben opleves som udadvendt og opmærksom på behovene i forvaltningerne, i topledelsen og i det politik-understøttende arbejde. Og det er sket, samtidig med at staben har haft fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, understøttet af Playful Working der giver medarbejdere mulighed for en legende tilgang til arbejdet med kerneopgaven.
Du bliver som stabschef et af de vigtigste ankre i organisationen. Du faciliterer – og sidder med – i direktionsmøderne, ligesom du koordinerer tværgående arbejde med andre chefkollegaer. Du er en ”go-to-person” for politikerne – herunder borgmesteren, som du sidder dør om dør med. Du har – for en stabschef – den usædvanlige position, at du også er en del af arbejdet ud af huset. Du er derfor en synlig samarbejdspartner for Billund Erhverv, Coc Playful Minds og andre aktører, der er med til at skabe forudsætningerne for en mindre kommune – der kan usædvanligt meget. Du er manges strategiske samarbejdspartner.
For ikke mange kommuner – om nogen – af Billund Kommunes størrelse ligger så markant placeret på landkortet og i danskernes bevidsthed. Dygtige lokale kræfter har skabt en erhvervsdynamo, der langtfra er givet, geografi og demografi taget i betragtning. Verdens største legetøjsfabrikant, Jyllands ubetinget største lufthavn, LEGO House, Lalandia, LEGOLAND og et generelt spirende erhvervsliv med en lang række dygtige virksomheder skaber nogle muligheder her i Billund Kommune, som ikke vil være der på tilsvarende niveau andre steder. Fik vi nævnt, at du er Billund Kommunes repræsentant i Destination Trekantområdets bestyrelse?
Dit analytiske niveau er særdeles godt, og du er god til at samarbejde. Du har let ved at sætte dig ind i nye emnefelter og let ved at danne dig et hurtigt overblik. Dit ledelsesmæssige spænd er bredt, og derfor er det vigtigt, at du kommer med ledelsesmæssig ballast, men kompleksitet og resultater vægter højere end længden af dit CV.
Du ved, hvad der er vigtigt for politikerne. Og du har en spids pen – og opmærksomhed på detaljer – når det er nødvendigt. I forlængelse af det er det en fordel, hvis du har kommunale erfaringer – det gør det lettere at manøvrere fra dag 1. Har du supplerende erfaringer med understøttelse af erhvervsudvikling, er det en fordel – men absolut ikke en betingelse.
Du evner at arbejde strategisk det ene øjeblik og hands-on det næste. Lige på det område er vi en mindre kommune med knappe ressourcer – så chefen skal også give en hånd med i praksis.
Og så er du god til at arbejde i relationer. For det er ikke mindst igennem gode relationer ud af staben, at vi lykkes med vores opgaver. Her – som generelt – er det bare en fordel at have let til smil – og grin – gerne parret med en god portion selvironi.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter cheflønsaftalen og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. kr. 850.000 årligt (eksklusive pension).
Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414, og/eller hos kommunaldirektør Thomas Foged, tlf. tlf. 5090 2043.
Læs mere i den uddybende job- og personprofil
Ansøgning:
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 21. maj 2025 kl. 8.30.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: