Privatkunderådgiver til Åboulevarden i Aarhus
Sparekassen Danmark
Bliv en del af vores voksende team på Åboulevarden i Aarhus.
Vores privatkundeafdeling på Åboulevarden i Aarhus oplever stor vækst, og vi søger derfor en ny rådgiver til vores dygtige team. Vil du være med?
"I afdelingen på Åboulevarden tilbyder vi en fleksibel og inspirerende hverdag med mange nye muligheder – hver dag.
Dine kollegaer er ivrige efter at lære nyt og dele deres viden. Vi arbejder i et åbent og ligeværdigt miljø, hvor alle er med til
at skabe en inspirerende og munter arbejdsdag. Her er kundeoplevelser og gode salgspræstationer i fokus.
Vi forventer, at alle bidrager med feedback, entusiasme og en positiv indstilling,"
siger afdelingsdirektør Christian Holm Forsberg.
Om os på Åboulevarden
Hos os på Åboulevarden kombinerer vi forretning med fornøjelse. En arbejdsdag her føles aldrig lang, da vi prioriterer at have det sjovt sammen.
Vi driver et fleksibelt team, og med dig på holdet vil vi være 19 kollegaer i afdelingen. Derudover vil du møde nogle studiemedhjælpere, der kommer her jævnligt. Huset på Åboulevarden rummer desuden også en erhvervsafdeling, en Private Banking-afdeling og et supportteam.
Omgangstonen er uformel og krydret med humor. Både ledere og medarbejdere vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, samtidig med at vi har fokus på afdelingens resultater. Vi er alle sammen altid klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det.
Vi lægger stor vægt på samarbejde og daglig sparring for at udvikle os og sikre, at vi finder de bedste løsninger for vores kunder. Vi sætter pris på at være sociale sammen og er åbne for nye ideer og kreative initiativer, både fagligt og socialt.
Om jobbet
Du vil få ansvaret for din egen kundeportefølje, hvor du skal pleje eksisterende kunder og udvikle forretningsomfanget. Gennem uopfordret kontakt inviterer du kunderne til møder og yder rådgivning inden for alle forretningsområder. Der er også plads til at tilføje flere nye kunder til porteføljen.
Det er vigtigt, at kunderne kan mærke din interesse for deres liv og økonomi.
Vores dygtige kundemedarbejdere, der håndterer en lang række administrative opgaver, vil være en god hjælp og støtte for dig som rådgiver. Afdelingens udvikling er betinget af, at vi i fællesskab arbejder aktivt med at henvende os til både nye og eksisterende kunder. Sammen med dine kollegaer bidrager du til afdelingens fortsatte vækst.
Om dig
Du vil trives i dit nye job på Åboulevarden, fordi du:
- sætter en ære i at nå vores fælles mål og resultater
- bidrager positivt til hverdagen med god energi
- er kommunikativ, initiativrig og kontaktskabende
- har erfaring med salg og rådgivning af privatkunder
- er villig til at handle og træffe beslutninger baseret på sund fornuft
- bidrager til kundevæksten via dit eget netværk og egne indsatser
- evner at skabe kundeoplevelser på et niveau, der ikke ses mange andre steder.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 385.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Christian Holm Forsberg
Afdelingsdirektør
Tlf.: 82229289
Mobil.: 61169737
chf@spard.dk
Nicklas Hyttel Blokhus
Souschef
Tlf.: 96575832
Mobil.: 40989030
nb@spard.dk
Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
cb@spard.dk
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: