Privatkunderådgiver til Rådhuspladsen
Sparekassen Danmark
Er du drevet af relationer, fællesskab og udvikling? Så har du nu mulighed for at blive rådgiver i vores team på Rådhuspladsen i København.
Vores privatkundeafdeling på Rådhuspladsen er en inspirerende arbejdsplads med et stærkt fællesskab og med fokus udvikling og vækst. Som en del af afdelingen og teamet vil du opleve godt humør, engagement og samarbejde i hverdagen.
Om teamet
Afdelingen på Rådhuspladsen har til huse i lækre lokaler på 4. sal med udsigt over Rådhuspladsen. Vi er i alt 13 rådgivere og 2 finanstrainees. Derudover har vi jævnligt besøg af specialister inden for formuerådgivning, bolig og forsikring.
Stemningen i afdelingen er præget af stort engagement. Der er plads til humor i en arbejdsdag, hvor der altid er mange aktiviteter i gang. Karoline Ilum Vindnæs, der er afdelingsdirektør og leder for teamet, har et af sparekassens højeste medarbejdertilfredshedsniveauer.
"I teamet er der stor rummelighed, og kulturen er kendetegnet ved en fælles holdånd,
hvor vi villigt gør en ekstra indsats for både kunder og hinanden. Vi er kendt for en uformel
omgangstone med plads til at have det sjovt, da vi tror på, at det er afgørende for alles trivsel,"
siger Karoline Ilum Vindnæs.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Om jobbet
Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, så du kan bidrage til afdelingens fortsatte vækst og udvikling. Der vil være plads til at udbygge porteføljen, både ved hjælp af nuværende kunder og dit eget netværk.
Det er vigtigt, at kunderne kan mærke din interesse for deres liv og deres økonomi, og at du kan tilbyde dem rådgivning inden for alle forretningsområder.
I dit daglige arbejde bliver du bakket op af vores kundemedarbejdere. De klarer en lang række administrative opgaver og opfølgning over for dine kunder.
For at klare dig godt i jobbet, er det her vigtigt for dig at vide
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling, og at du vil være motiveret for at bringe dig selv i spil i teamet på Rådhuspladsen.
Du kan sikkert genkende dig selv i nedenstående karakteristik:
- Du evner at aktivere dit netværk.
- Du trives i en afdeling med et inspirerende miljø.
- Du er motiveret for at skabe de bedste kundeoplevelser.
- Du kan og vil skabe udvikling, både på egen hånd og sammen med dine kollegaer.
- Du ønsker at blive en del af et tæt fællesskab, hvor vores forskelligheder gør os til et godt team.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 385.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Karoline Ilum Vindnæs
Afdelingsdirektør
Tlf.: 82229865
Mobil.: 29102839
kiv@spard.dk
Henrik Winther
Regionsdirektør
Tlf.: 82229803
Mobil.: 24794847
hbw@spard.dk
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
clj@spard.dk
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: