Salgstalent med flair for boliger? Bliv en del af EDC Poul Erik Bech på Gammel Kongevej, Frederiksberg
EDC-gruppen A/S
Har du allerede erfaring med boligsalg – og overvejer du nu at tage det næste skridt som kommissionerende mægler eller måske endda partner? Så er det nu, du skal læse videre.
Vi søger en dygtig og ambitiøs ejendomsmægler til vores butik på Gammel Kongevej, da vores kollega Frederik netop er blevet partner i en af vores andre Frederiksberg-butikker. Har du samme drive og ambitioner som Frederik? Så har du chancen nu!
Din nye rolle – midt i et af Danmarks mest attraktive boligområder
Hos EDC Poul Erik Bech på Gammel Kongevej får du muligheden for at udvikle dig fagligt og tage store skridt i din karriere. Du bliver en nøglespiller i et stærkt team i hjertet af Frederiksberg – et område med høj aktivitet og et attraktivt boligmarked.
Partnerne Daniel Sejrskild og Christian Guldhammer udtaler:
“ Vi leder efter en dygtig og ambitiøs salgstalent med erfaring inden for boligsalg – måske har du allerede arbejdet som mægler, eller måske kommer du fra en anden branche med dokumenterede salgsresultater og stærke relationelle evner. Det vigtigste er ikke din uddannelsestitel, men at du har viljen, ambitionerne og det rette mindset til at tage det næste skridt i din karriere. Du behøver ikke være kommissionerende mægler i dag – men du drømmer om det og er klar til at vokse med opgaven.”
Hvem er du?
Du har erfaring med salg – gerne af boliger – og du trives med ansvar og frihed. Du behøver ikke være uddannet ejendomsmægler, men du har et stærkt drive, salgsflair og en interesse for boligmarkedet. Måske er du allerede i branchen, under uddannelse, eller har bevist dit værd i en beslægtet rolle. Du:
- Har erfaring med salg
- Drømmer om en god indkomst
- Trives med ansvar og brænder for at skabe resultater
- Er drevet af relationer, tillid og langsigtede samarbejder
- Kommer med en god energi og bidrager med en positiv stemning
EDC Poul Erik Bech tilbyder dig:
- Mulighed for at udvikle dig til kommissionerende mægler – og på sigt partner
- En ambitiøs butik i vækst med stærkt lokalkendskab og stort potentiale
- Attraktiv løn, pensionsordning og sundhedsforsikring
- Et godt socialt arbejdsmiljø – vi trives sammen og har det sjovt på kontoret
Fondsejet virksomhed – en arbejdsplads med mening
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Afdeling: Gl. Kongevej 135 1850 Frederiksberg C
Lokation: Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

