Freight Specialist
Shipmondo
Vil du være en del af Shipmondo-teamet?
Ansøg nu
Freight Specialist med flair for e-handel
Kan man høre smilet i din stemme, og er dit servicegen veludviklet?
Vil du være med til at hjælpe virksomheder i hele Skandinavien med at komme godt i gang med deres fragthåndtering og få succes med Shipmondo?
Brænder du for at give den bedste service og rådgivning, og har mod på at samarbejde og have den daglige kontakt med diverse transportører?
Din profil
- Du er struktureret og detaljeorienteret, men trives også i dialog med kunder og samarbejdspartnere.
- Du motiveres af at sikre, at ting fungerer optimalt, både teknisk og i kundernes daglige arbejdsgange.
- Du er løsningsorienteret og har forståelse for logistik og fragtaftaler.
Din rolle og kerneopgaver
Som Freight Specialist i Shipmondo er du en nøgleperson i at sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse med deres fragt- og logistiksetup. Du har ansvar for at holde overblik over fragtrelaterede henvendelser og sikre, at sager og opsætninger bliver håndteret effektivt og korrekt, i tæt samarbejde med både kunder, transportører og interne teams.
- Du har ansvar for oprettelse og vedligeholdelse af kundernes egne fragtaftaler i Shipmondo.
- Du sikrer, at forsendelser kan bookes korrekt, og vejleder kunderne om de muligheder, der passer til deres forretning.
- Du sørger for, at kunderne får professionel rådgivning og opfølgning, og at der bliver taget hånd om fejl og forsinkelser på en struktureret og ansvarlig måde.
- Du håndterer reklamationer og klager i samarbejde med transportørerne.
- Du rådgiver kunder omkring fragtprocesser og workflows, og sikrer, at Shipmondos fragtfunktioner anvendes optimalt.
- Du arbejder proaktivt med at overvåge processer og identificere potentielle forbedringer, både for kunderne og internt i vores systemer.
Klar til at blive en del af vores Customer Success Team?
Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig! 🤩
Afdeling
Customer Success
Lokationer
Shipmondo
Hvorfor arbejde hos os?
- Sammenhold og trivsel
Vi vægter et godt arbejdsmiljø med højt humør og en flad struktur, hvor alle har mulighed for at blive hørt og bidrage. Team-events og sociale aktiviteter er en naturlig del af vores arbejdsplads. - Store ambitioner og udvikling
Vi har store ambitioner og tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt. Vi prioriterer workshops, vidensdeling og skræddersyet onboarding. - Ansvar og indflydelse
Hos os får du ikke bare et job – du får ansvar og reel indflydelse. Vi tror på medarbejderinddragelse og værdien af dine idéer. Vi rykker hurtigt på nye idéer, og der er ikke langt fra tanke til handling. - Fede team-events
Vi elsker at dele sjove oplevelser sammen. Gokart, laser-game, bowling, paintball, escape room, sommerevents, julefrokost... ja, listen er lang, men der er altid garanti for gode grin. - Attraktive vilkår
Vores vigtigste værktøj er vores udstyr, så du får egen arbejdscomputer. Derudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokost- og sodavandsordning (eller Monster Energidrik - signaturdrikken her). - Fleksibilitet og balance
Fleksible mødetider giver dig plads til at balancere arbejde og privatliv. Vi ansætter mennesker, og det er vigtigt for os, at du kan passe både din karriere og dit privatliv.
Kontor og kultur
Hos Shipmondo er humøret højt, og organisationen flad.
Vi arbejder i et åbent kontorfællesskab, hvor sammenhold og klar kommunikation er kernen i vores kultur. Her er der altid kort vej til en hjælpende hånd, en konstruktiv dialog eller en god idé, der kan skabe de bedste rammer for samarbejde og innovation.
Alle medarbejdere spiller en værdifuld rolle i at gøre Shipmondo til en succes. Uanset om vi udvikler løsninger, hjælper vores kunder eller fortæller vores historie, arbejder vi mod det samme mål. Vi deler viden, inspirerer og udfordrer hinanden for at vokse – både som mennesker og som virksomhed. Og når vi lykkes, fejrer vi vores succeser sammen.
Om Shipmondo
Hos Shipmondo gør vi det komplekse simpelt.
Vi er motoren, der sikrer, at vores kunders fragthåndtering kører effektivt. Med vores innovative løsninger automatiserer vi fragtbooking, told, print og logistik, så forsendelser håndteres effektivt og gnidningsfrit på tværs af landegrænser – hver dag.
Siden 2014 har vi med vores software hjulpet over 50.000 virksomheder i hele Europa med at optimere deres logistik og frigøre ressourcer, så de kan vækste deres forretning.
Bag Shipmondo står et dedikeret team på +30 medarbejdere, der brænder for at skabe innovative løsninger, der gør en reel forskel. Vi er ambitiøse på vores egne og vores kunders vegne. Vi vil udvikle fremtidens løsninger inden for fragt og logistik.
Hos os har du rig mulighed for at præge de løsninger, vi udvikler, og den måde, vi arbejder på.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

