Er du Tænketankens kommende praktikant? - Tænketanken Demokratisk Erhverv
Tænketank Demokratisk Erhverv
Er du Tænketankens kommende praktikant?
Vi søger praktikanter til sekretariatet for Tænketanken Demokratisk Erhverv fra februar 2026 og 4-5 måneder frem. Praktikanter til kommunikation, grafisk design, politik og analyse samt ambitiøst ungeprojekt
Vil du være med til at skabe et erhvervsliv, hvor almindelige mennesker har indflydelse og hvor social, miljømæssig og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd? Så er du måske en af vores nye praktikanter i forårssemesteret.
Om stillingerne
Vi søger praktikanter til sekretariatet for Tænketanken Demokratisk Erhverv fra februar 2026 og 4-5 måneder frem.
Som praktikant i Tænketanken Demokratisk Erhverv bliver du en del af et fællesskabsorienteret, dagsordensættende og kreativt tænkende sekretariat med 13 kolleger, der holder til i indre København. Du får mulighed for at tage ansvar og følge Demokratisk Erhverv tæt i en spændende udviklingsfase. Tænketanken har fået sit store politiske gennembrud, udgivet anerkendte analyserapporter og bliver løbende citeret i danske medier.
Vi søger følgende profiler:
Kommunikationspraktikant
Kan du gøre viden om demokratisk ejerskab tilgængeligt for forskellige målgrupper?
Som kommunikationspraktikant i Tænketanken Demokratisk Erhverv er du med til at styrke, skabe og sprede viden om demokratiske virksomheder og demokratisk ejerskab gennem brede kommunikationsopgaver. De omfatter blandt andet:
- Præcis og vedrørende formidling af Tænketankens analyseresultater og projekter til journalister og beslutningstagere
- Profilering på SoMe (særligt LinkedIn og Instagram)
- Fængende formidling af vores medlemsservice og produkter til medlemmer og kunder (der involverer nogle af landets største virksomheder)
- Udarbejdelse af nyhedsbreve, præsentationer, pressemeddelelser og kampagner
- Tilrettelæggelse og afvikling af netværksmøder og større events
Praktikant til analyse og politik
Kan du skabe ny, stærk viden om demokratisk ejerskab?
Som analyse- og politikpraktikant vil du indgå i Tænketanken Demokratisk Erhvervs analyse- og politiske arbejde. Det omfatter blandt andet:
- At bistå vores analyseteam i arbejdet med små og store undersøgelser
- At bidrage med kvalitative eller kvantitative metodeegenskaber. Herunder at stå for surveys, interviews og anden dataindsamling
- At behandle større datasæt og arbejde med kodning
- At bistå analyseteamet i udvikling af nye projekter og udarbejdelse af fondsansøgninger
- At udarbejde politiske forslag og bidrage til en succesfuld implementering af den politiske aftale om demokratiske virksomheder
Praktikant til ungeprojektet Demokratisk TalentLab
Kan du engagere unge i demokratiet?
Demokratisk TalentLab er et eksperimentelt projekt med det formål at engagere flere unge i erhvervsdemokratiet. Projektet er bygget op omkring events, netværk og uddannelse og udvikles løbende på baggrund af deltagernes feedback. Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden: www.talentlab.dk
Som praktikant tilknyttet Demokratisk TalentLab vil du blandt andet arbejde med:
- Udvikling og afholdelse af events og netværksmøder for unge og interessenter
- Formidling og kommunikation til specifikke målgrupper
- Projektarbejde og koordinering
- Evaluering af projekter og indsatser
Praktikant til grafisk design og visuel identitet
Kan du skabe visuelle budskaber, som inspirerer og taler sammen med tænketankens kommunikation?
Som praktikant vil du arbejde tæt sammen med kommunikationsteamet om at skabe vedrørende og sammenhængende visuelle kommunikationsprodukter, webdesign og grafisk design. Vi ser gerne, at du har en stærk forståelse for designsystemer og branding. Dine opgaver kommer til at omfatte:
- Udvikling af grafik til sociale medier, hjemmeside, udgivelser og nyhedsbreve
- At lave layout og visuelle figurer til rapporter og publikationer
- Design af pjecer, plakater og præsentationer
- At opbygge grafiske skabeloner i Canva og indimellem i InDesign
- At bidrage til udviklingen af vores visuelle identitet og brand
- Webdesign og UX-design (brugeroplevelsesdesign). Vi bruger WordPress og vil gerne lære dig op, hvis du ikke har kendskab til platformen
Din profil (gælder for alle praktikstillingerne)
- Du studerer på en relevant videregående uddannelse
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og befinder dig godt i et dynamisk arbejdsmiljø
- Du har lyst til at lære om og styrke demokratisk ejerskab af danske virksomheder
- Du har lyst til at samarbejde tværfagligt med andre på de konkrete projekter, du bliver tilknyttet
Vi tilbyder
- En praktikplads, hvor din faglige udvikling er i centrum
- Tæt samarbejde med en praktikvejleder, som du løbende koordinerer opgaver og ansvarsområder med – herunder løbende feedback på dit arbejde
- Tæt, faglig sparring og oplæring af kolleger – men også plads til at du selv initierer arbejdet
- En uformel kultur, hvor du ikke skal tøve med at prøve nye ideer af med kollegerne og stille kritiske spørgsmål
- Mulighed for at teste dine akademiske færdigheder på et højt fagligt plan
- Mulighed for at gå i dybden med opgaverne og følge dem helt til dørs
Vilkår
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt. De fleste møder i tidsrummet 9-17, men der er mulighed for fleksible arbejdstider. Der kan forekomme opgaver uden for normal arbejdstid, dvs. i weekenden eller om aftenen i forbindelse med arrangementer. Det er en forudsætning, at praktikken er et led i din uddannelse, og at du får merit for praktikken. Tænketanken giver et honorar på kr. 3000 pr. måned som supplement til din SU ved en fuldtidspraktik.
Vil du vide mere?
Så kan du læse mere om Tænketanken Demokratisk Erhverv på demokratiskerhverv.dk
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lillian Ebsen på mail: [email protected]
Ansøgning
Ansøgning, CV og evt. anbefalinger skal sendes til [email protected].
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du må gerne skrive enten Kommunikation, Analyse og politik eller TalentLab i emnefeltet alt afhængig af, hvilken stilling, du søger.
Om Tænketanken Demokratisk Erhverv
Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at styrke erhvervsdemokrati i Danmark gennem vidensproduktion, facilitering af netværk samt debat- og opinionsarbejde.
Erhvervsdemokratiske virksomheder tæller virksomheder, der er ejet og styret af medlemmerne efter modellen ét medlem én stemme. Medlemmerne kan være medarbejdere, forbrugere, producenter eller andre mennesker eller organisationer, med tæt tilknytning til virksomhedens aktiviteter. Den erhvervsdemokratiske virksomhedsform har historisk haft stor betydning for Danmarks udvikling og bidrager fortsat til den danske samfundsnytte og økonomiske udvikling.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
