Få opslag som dette inden alle andre

Fynske Bank søger stærkt hold til ny afdeling i Odense

Fynske Bank



Fynske Bank er på en ambitiøs vækstrejse, og som en del af vores nye strategi åbner vi en helt ny afdeling i Odense. Vi søger derfor både en afdelingsdirektør og et hold af erfarne privat- og erhvervsrådgivere, der vil være med til at realisere ambitionerne.
Vi er i gang med at finde de helt rigtige rammer, og du får derfor en unik mulighed for at præge afdelingens omgivelser, kultur og retning fra start. Den nye afdeling skal supplere vores stærke afdeling på Hunderupvej, der er i kraftig vækst og allerede er ved at vokse ud af de nuværende rammer.
Det nye hold får en central position i Fynske Banks videre udvikling, og som en del af Region Odense kan du se frem til at arbejde sammen med 35 topmotiverede kollegaer, der også tæller afdelingerne i Assens og Nyborg.
Der er fuld fart på aktivitetsniveauet, og medarbejderne deltager i mange forskellige kreative og anderledes kundearrangementer for at komme i kontakt med både nuværende og potentielle kunder.
Samtidig tilbyder vi fleksible rammer, har højt til loftet og lægger vægt på et stærkt fællesskab.

Din rolle som afdelingsdirektør
Som afdelingsdirektør får du ansvaret for at opbygge og lede en ny afdeling i en by, hvor vi allerede har stor fremgang. Du får reference til regionsdirektøren for region Odense.

  • Du får en nøglerolle i at tiltrække både kunder og dygtige medarbejdere.
  • Du skaber en stærk kultur og sikrer høj kvalitet i rådgivningen.
  • Du bliver en drivkraft i Fynske Banks videre vækst på Fyn.

Din rolle som privatrådgiver eller erhvervsrådgiver
Som rådgiver bliver du en vigtig del af et nyt, stærkt hold, hvor vi sammen sætter retningen.
Du får ansvar for at opbygge din egen kundeportefølje og masser af muligheder for at skabe stærke relationer til nye kunder i Odense.

Hvad kendetegner dig?

  • Du finder løsninger, der skaber værdi for både kunder og banken.
  • Du er god til at skabe nye kontakter og gøre dem til stærke, langvarige relationer.
  • Du er handlingsorienteret og trives i et miljø, hvor der både er ambitioner og korte beslutningsveje.
  • Du er gerne lokalkendt i Odense-området.
  • Du motiveres af at være med til at starte noget nyt og sætte dit eget præg på en afdeling.

Hvad tilbyder vi?

  • En unik mulighed for at være med fra begyndelsen i en ny afdeling med store ambitioner.
  • Tæt samarbejde med kolleger på tværs af hele banken og en direktion, der bakker aktivt op.
  • Moderne rammer og en kultur med plads til både faglighed og menneskelighed.
  • Et pengeinstitut med stærk lokal forankring, som bliver bakket op af Fonden for Fynske Bank, der hvert år gør en forskel for foreninger, kultur og sport i vores område ved at uddele donationer for 15-20 millioner kroner.

Kort om Fynske Bank
Vi er lokalt baseret på Fyn, i Trekantområdet og i Aarhus, og vi har netop besluttet at flytte hovedkontoret til Odense.
Vi vækster, og Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab og
  • Fremsyn

Vores værdier leves i hverdagen. I praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte HR-direktør Joan Keck Mortensen på mobil 25 42 42 55 eller Regionsdirektør Jan Reifling på mobil 20 34 09 96.
Der afholdes løbende samtaler, så tilkendegiv din interesse hurtigst muligt. Du kan enten sende din ansøgning via rekrutteringssystemet. Alternativ send en kort mail til Joan Keck Mortensen på [email protected], og vi kontakter dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fynske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fynske Bank

Hovedkontor: Centrumpladsen 19, 5700 Svendborg

Fynske Banks idegrundlag er at drive en velkonsolideret lokalbank på Fyn og i Trekantområdet, med udbud af alle almindelige bankprodukter og services og hermed beslægtede ydelser og rådgivning til privatkundemarkedet og til de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2901824//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.