Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs teamleder med sundhedsfaglig erfaring

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S



Vil du stå i spidsen for et dedikeret sundhedsfagligt team og være med til at sikre høj kvalitet i vores rådgivning og visitation? Er du en erfaren leder, og motiveres du af at skabe udvikling, trivsel og resultater gennem tillidsbaseret ledelse? Så er det måske dig, vi søger som Teamleder for vores rådgivende fysioterapeuter i Somatisk Afdeling.

Bliv en del af Danmarks største sundhedsforsikringsselskab
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer med over 650.000 forsikrede kunder. Vi arbejder for at skabe sundhedsløsninger med værdi – både for kunden og for forretningen. Hos os er høj faglighed, nysgerrighed og samarbejde nøgleord, og vi stræber efter at yde personlig og kompetent rådgivning – med mennesket i centrum.

I vores Somatiske Afdeling arbejder vi med visitation og rådgivning i et stærkt sundhedsfagligt miljø. Vi er en del af afdelingen Sundhed, som består af flere specialiserede teams, og vi har en ambitiøs målsætning om at være førende inden for sundhedsfaglig rådgivning – både i det private og det offentlige behandlingssystem.

Om stillingen
Som Teamleder for MSK-teamet (muskuloskeletal) bliver du ansvarlig for den daglige ledelse og drift af dit eget team, som består af fysioterapeuter med ekspertise inden for bevægeapparatet. Du bliver en central spiller i at sikre høj faglighed, høj kundetilfredshed og et velfungerende arbejdsmiljø.

Du refererer til Afdelingschefen for det somatiske område og indgår i teamledergruppen i Sundhed, hvor du er med til at drive den samlede udvikling og retning for området.

Dine vigtigste opgaver

  • Daglig personaleledelse af et team på ca. 18 fysioterapeuter der bruger telefonen som deres primære arbejdsværktøj – med fokus på rådgivning og visitation
  • Sikre, at arbejdet i teamet udføres efter de gældende operationelle modeller i Sundhedsteamet
  • Skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af teams og afdelinger
  • Følge op på og optimere teamets sundhedsfaglige og driftsmæssige KPI’er
  • Identificere og udvikle individuelle kompetencer hos teamets medarbejdere
  • Bidrage til faglig udvikling i tæt samarbejde med Afdelingschef og øvrige teamledere
  • Ansvarlig for rekruttering og at sikre en optimal ressource- og kompetencesammensætning i teamet
  • Fastholde en høj medarbejdertilfredshed, lavt sygefravær og et godt arbejdsmiljø

Hvad skal der til for at få succes i rollen?
For at lykkes i denne rolle skal du:

  • Være en synlig, tillidsfuld og nærværende leder
  • Have en stærk forståelse for både sundhedsfaglig kvalitet og drift
  • Skabe et velfungerende team, hvor trivsel, samarbejde og performance går hånd i hånd
  • Være struktureret og handlekraftig – og samtidig have blik for det menneskelige
  • Sikre et højt niveau af kundetilfredshed gennem effektiv visitation og rådgivning

Din profil

  • Du har solid og dokumenteret erfaring med personaleledelse
  • Du har en stærk sundhedsfaglig baggrund med dybdegående viden om fysioterapi og/eller bevægeapparatsrelaterede problemstillinger – enten som uddannet fysioterapeut eller med tilsvarende relevant erfaring.
  • Du har gerne erfaring fra forsikringsbranchen eller lignende, hvor du har opnået en god forretningsforståelse og evne til at balancere faglig kvalitet med driftsmæssige mål.
  • Du arbejder struktureret, proaktivt og har stærke prioriteringsevner
  • Du er en anerkendende og motiverende leder, der formår at engagere og udvikle dine medarbejdere
  • Du er løsningsorienteret, beslutningsdygtig og evner at skabe fremdrift i en kompleks og travl hverdag
  • Du har stærke samarbejdsevner og er en god kommunikator – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder
En spændende lederrolle i en organisation i vækst og udvikling. Du får indflydelse, ansvar og mulighed for at præge både dit team og sundhedsfagligheden i afdelingen. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi tilbyder gode personaleforhold og vægter balance mellem arbejde og privatliv højt.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og dit CV via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse senest 5. januar 2026, og vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Fie Schoubye på tlf. 51 92 55 50. Bemærk ferie i uge 42.

Om Dansk Sundhedssikring
Dansk Sundhedssikring er med over 650.000 kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er at finde den bedste behandling for vores kunder – uanset om løsningen findes i det offentlige eller private sundhedssystem. Vi er over 300 engagerede medarbejdere, som alle brænder for at gøre en forskel. Hos os er ansvarlighed, tilgængelighed og ordentlighed ikke bare ord – det er vores DNA.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, baggrund, religion eller handicap.

Afdeling: Afdeling Somatik

Ansøgningsfrist: 17 December 2025

Placering: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Hovedkontor: Hørkær 12B, 2730 Herlev

Lige fra begyndelsen har vi været dedikerede til sundhed. Vores Sundhedsteam består af læger og sygeplejersker, der til dagligt sikrer, at vores kunder kommer nemt igennem det offentlige og private behandlingssystem. Desuden tager vi ikke kun hånd om vores kunder, når skaden er sket, vi forebygger også skader. Det er drivkraften i vores virksomhed, og det har gjort os til Danmarks største udbyder af sundhedsforsikring.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2906723//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.