Få opslag som dette inden alle andre

Administrerende direktør til Fonden ConCura

Fonden ConCura



Fonden ConCura søger en visionær og strategisk direktør, der kan videreudvikle og lede en veletableret nonprofit organisation (Fond) med mere end 100 års erfaring inden for sit felt. Vores målgruppe er børn, unge og familier, som har brug for støtte og udvikling, som på forskellige vis har mødt udfordringer i livet.

Vi søger en strategisk stærk direktør med solid ledelseserfaring fra relationspædagogisk arbejde og med erfaring fra virksomhedsledelse i et privat marked. Du er både udadvendt og tillidsskabende i forhold til eksisterende og nye samarbejdspartnere og interesserer dig indgående for virksomhedens interne drift, udvikling og trivsel. Du kommunikerer klart og kan tegne virksomheden både internt og eksternt. Du evner at understøtte chefer hen imod at blive den bedste udgave af sig selv. Du evner at dykke ned i detaljen, når det er nødvendigt for at forstå helheden, men også at vende hurtigt tilbage til det strategiske overblik. Du har lyst til og erfaring med at skabe resultater for en gruppe af børn og unge, som har behov for en hånd i ryggen. Du er let at få tillid til og altid en holdspiller.

Som direktør refererer du til fondens bestyrelse og indgår i et tæt samarbejde med fondens bestyrelse og økonomidirektøren om visioner for virksomheden og virksomhedens godkendelsesgrundlag.

Du udgør sammen med økonomidirektøren den samlede direktion for Fonden ConCura.

Du kan orientere dig yderligere om organisationen på Fonden ConCura's hjemmeside.

Dine primære ansvarsområder:
Strategi:

  • Udvikling og implementering af fondens strategi, herunder tilpasning til markedstendenser og muligheder. Vi er i gang med en spændende udviklingsproces som du kommer til at stå i spidsen for sammen med den samlede ledelse.

Ledelse:

  • Ansvar for ansættelser, ledelse, udvikling af ledere og medarbejdere i samarbejde med økonomidirektøren.

Økonomi:

  • Økonomistyring, budgettering og budgetoverholdelse i tæt samarbejde med økonomidirektøren.

Drift og administration:

  • Du sikrer rammer for den daglige drift og at der er transparens i beslutningsprocesser.

Ekstern repræsentation:

  • Du er virksomhedens ansigt udadtil og talsperson for Fonden ConCura.

Bestyrelsesrelation:

  • Forberedelse af bestyrelsesmøder, i tæt samarbejde med bestyrelsesformanden, bestyrelse og økonomidirektør.

Vi forventer, at du:

  • Har en faglig baggrund som kan matche fondens faglige fundament med dokumenterede resultater inden for faglig udvikling.
  • Har dokumenteret ledelsesuddannelse og erfaring med organisationsudvikling og ledelse af ledere.
  • Har erfaring med økonomistyring og markedstilpasning.
  • Udviser en tillidsvækkende lederstil og er indstillet på transparens i alle beslutninger.
  • Kommunikerer klart og tydeligt – både internt og eksternt.

Du tilbydes:

  • Mulighed for at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for støtte.
  • Et tæt samarbejde med en engageret bestyrelse og dedikerede medarbejdere.
  • En organisation med stærke værdier og lang historik.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte:
Bestyrelsesformand Lene Diemer
Telefon: 29 25 40 17

Ansættelsesforløb:
Samtaler planlægges afviklet i løbet af december måned og tiltrædelse forventes hurtigst muligt og senest 1. februar 2026.

Der kan indgå test i forløbet.

Ansøgning sendes inden 20. november 2025 til:

Fonden ConCura
att. Bestyrelsesformand Lene Diemer på følgende mailadresse: e-mail

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fonden ConCura



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.02.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fonden ConCura

Hovedkontor: Tveje-Merløse 10, 4300 Holbæk

Fonden ConCura er en nonprofit fond, der tilbyder specialiserede, socialpædagogiske ydelser målrettet børn, unge og deres familier på baggrund af henvisninger fra kommuner eller statsforvaltninger over hele landet. Vores tilbud er fordelt på faciliteter i både Holbæk, Tveje Merløse, Kvanløse og Tølløse, hvor hovedparten har hjemme i Tveje Merløses rolige omgivelser, der giver god plads til udeaktiviteter, ligesom der er hurtig adgang til Holbæk by og det nye, store sports- og fritidsanlæg, Holbæk Sportsby.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2911655//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.