Opslag hos Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen
Praktikant til evaluering og læring – foråret 2026 Brænder du for evaluering af sociale indsatser og interesserer dig for forandringsteori og dokumentation af impact? Kan du arbejde med både surveys og kvalitative data – og kan du tænke kreativt, når vi udvikler evalueringsformater til og med børn og unge? Kan du svare ja til dette og vil du være en del af en NGO, der gør en forskel for anbragte børn og unge, så skal du søge denne praktikstilling hos Børnehjælpsdagen! Vi tilbyder Du vil få erfaring med arbejdet i en NGO, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og en praktik med selvstændigt ansvar og mulighed for at bidrage med din viden og idéer til udviklingen af vores evalueringspraksis. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores Seniorkonsulent for læring og udvikling, med mulighed for masser af sparring og læring undervejs. Vi er en engageret arbejdsplads, hvor faglighed og personligt engagement går hånd i hånd. Derudover har vi frokostordning og godt kollegaskab, hvor vi griner sammen og hjælper hinanden. Det seneste år har vi styrket vores evalueringsindsats betydeligt men står overfor at skulle udvikle den yderligere. Vi søger derfor en praktikant, der har lyst til at være en del af denne proces. Vi dokumenterer løbende effekten af vores indsatser, men vi skal blive endnu skarpere på, hvordan vi måler på den forskel, vi gør. Fx står vi overfor en spændende opgave med at udvikle en sammenhængende og velunderbygget forandringsteori for vores samlede indsats. Til det søger vi en engageret praktikant, der har lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en NGO. Dine opgaver spænder bredt og vil bl.a. være at: • • • • • • • Udarbejde spørgeskemaer og analyse af resultater. Bidrage til udvikling af vores evalueringsstrategi og dokumentationsarbejde. Bidrage til udarbejdelsen af en samlet forandringsteori for vores sociale indsatser. Bidrage til samarbejdet med fonde og eksterne evalueringspartnere. Evt. støtte til projektledere ved afvikling af indsatser. Bidrage til systematisering af data i vores Access-database. Generelt bidrage med dine kompetencer og idéer i en organisation, der er i rivende udvikling. Vi søger dig, der kan svare ja til de fleste af følgende: • • • • • • • Erfaring med eller interesse i evaluering, forandringsteori og dataanalyse. Interesse i kvantitative metoder og i anvendelse af forskellige survey-værktøjer. God til at formulere dig på skrift. Struktureret, detaljeorienteret og analytisk. Kendskab til Excel og evt. Access. Interesse for sociale indsatser og lyst til at prøve teori af i praksis. Du er i gang med en relevant uddannelse – fx sociologi, statskundskab eller kandidatuddannelsen i socialt arbejde. • Det er en fordel, hvis du har et par år tilbage af dit studie i tilfælde af muligheden for en efterfølgende studenterstilling. Om os Børnehjælpsdagen er en nonprofitorganisation med 121 års erfaring i at styrke livskvalitet, fællesskaber og muligheder for anbragte børn og unge. Vi arbejder hele året rundt for at give anbragte børn og unge en tryg adgang til relationer, traditioner og gode oplevelser, der giver dem livsglæde, livsmod og håb for fremtiden. Det gør vi gennem forskellige aktiviteter, styrkeforløb og uddelinger. Vi ser hvert år flere tusinde børn og unge i vores indsatser fx til vores julefester, fællesskabstræf, styrkedage og camps. Vi oplever stor efterspørgsel på vores aktiviteter, og vi kan se, at de gør en kæmpe forskel for de børn og unge, som vi har med at gøre. Lyder det interessant? Send din ansøgning og CV til [email protected] med emnet "Evalueringspraktikant" hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til indholdet i praktikstillingen, så kontakt seniorkonsulent Signe Groth Andersson på [email protected] eller 61 68 72 45. Har du spørgsmål til vilkår og rammer for praktikken, så kontakt Josefine Rønn på [email protected] eller 2 1479934. Praktikstedet er Børnehjælpsdagens sekretariat på Prags Boulevard 49E, Opgang 10, 4. sal, 2300 København S. Vi håber, at du kan starte i januar 2026, men vi er fleksible omkring start- og slutdato og kan tage hensyn til antal timer og ECTS, som afstemmes med dig og dit uddannelsessted. Vi ser frem til at høre fra dig! Om Børnehjælpsdagen Hver dag bliver seks børn anbragt uden for hjemmet i Danmark – fx i plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisaꢀon, som arbejder for at styrke anbragte børn og unges ressourcer og potenꢀaler. Vores vision er at alle anbragte børn og unge skal have en barndom og ungdom med fællesskab og kærligt opbakning der giver forudsætninger og indre styrke ꢀl at skabe sig et godt liv. Det arbejder vi for gennem målreꢁede akꢀviteter, camps og fællesskaber, som styrker børnenes relaꢀoner, trivsel og livsmod. Vi ser hvert år flere tusinde anbragte børn og unge i vores indsatser, som fx rummer endagsakꢀviteter, større events og camps i vores fællesskabsprogram, længerevarende styrkeforløb for anbragte unge i overgangen ꢀl voksenlivet, samt realisering af drømme gennem uddelinger i vores drømmegram. I 2024 var vi i kontakt med 6.660 børn og unge på tværs af vores indsatser – ambiꢀonen er at nå endnu flere. Læs mere om vores arbejde på www.bhd.dk
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.
Oprettet d. 27.10.2025, sidst opdateret d. 27.10.2025 2025-10-27 22:05:33.397
Børnehjælpsdagen
Hovedkontor: Strandlodsvej 7, 2300 København SMere info om virksomheden
TalentefterspørgselAlle aktuelle job
