Digital annonceringsspecialist
Sparekassen Danmark
Vi søger en analytisk og resultatorienteret digital annonceringsspecialist til vores marketingafdeling i Vrå.
Om jobbet
Som Digital annonceringsspecialist bliver du ansvarlig for at opsætte, optimere og rapportere på alle vores digitale annonceringsaktiviteter.
Du får en central rolle i at øge vores brandkendskab og udbrede kendskabet til vores produkter gennem målrettede kampagner på tværs af digitale platforme som Google Ads, Meta (Facebook/Instagram), LinkedIn og display ads.
Dine ansvarsområder bliver primært at:
- planlægge, opsætte og optimere digitale kampagner, der både styrker vores brand og øger kendskabet til vores produkter
- overvåge og justere budgetter samt kampagneindhold
- følge op og rapportere på digitale indsatser via for eksempel Google Analytics og andre analyseværktøjer
- udarbejde og præsentere kampagnerapporter med indsigt og anbefalinger til teamet
- løbende teste og optimere annoncer, målgrupper og budskaber (A/B tests)
- holde dig opdateret på de nyeste trends og teknologier inden for paid marketing og digital annoncering
- samarbejde med interne teams og eksterne samarbejdspartnere for at sikre sammenhæng og effektivitet i kampagnerne.
Om afdelingen
Marketing består af 14 engagerede kollegaer, hvoraf flere arbejder tæt sammen med afdelinger rundt om i landet.
Vi har en uformel tone, hjælper hinanden og har fokus på både faglig udvikling og gode resultater.
Du får din faste base på hovedkontoret i Vrå, men vil også samarbejde med kollegaer og eksterne partnere på tværs af sparekassen.
Du vil trives godt i jobbet, hvis du:
- har solid erfaring med opsætning og optimering af digitale annoncer (Google Ads, Meta, LinkedIn)
- har evnen til at bearbejde information og kan oversætte data til handlinger og rapporter
- har erfaring med tracking, performanceanalyse og rapportering (Google Analytics, Tag Manager, Looker Studio, Power BI eller lignende)
- er god til at prioritere, struktureret og har øje for detaljen
- trives med at håndtere og følge opgaver helt til dørs
- er nysgerrig på nye digitale trends og har lyst til at udvikle dig fagligt
- kan lide at arbejde sammen med gode kollegaer og bidrage til et positivt arbejdsmiljø.
Det vigtigste er ikke, at du kan sætte flueben ved alle punkter på listen - bare du har interesse i at lære og er motiveret for at udvikle dig sammen med os.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 387.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Kristian Lund Glyø
Marketingdirektør
Tlf.: 82229605
Mobil.: 21589247
[email protected]
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

