Souschef til Ebeltoft
Sparekassen Danmark
Vil du være en del af et team, hvor du får mulighed for at arbejde med både kundeansvar og ledelse?
Så er du måske den souschef, som vi søger til vores privatkundeafdeling i Ebeltoft.
Om jobbet som souschef
I jobbet som afdelingens souschef arbejder du sammen med afdelingsdirektør Anders Hedehus for at sikre trivsel og udvikling hos hver enkelt kollega.
Du får ansvar for din egen kundeportefølje, som er bredt sammensat af kunder med behov for rådgivning inden for alle fagområder. Der vil også være plads til at udvikle din portefølje med helt nye kunder.
I din helhedsrådgivning skal kunderne mærke din interesse for netop deres liv og økonomi.
Til at støtte dig i at skabe gode kundeoplevelser har vi dygtige kundemedarbejdere, som sidder på andre lokationer. De klarer en lang række administrative opgaver og opfølgning over for dine kunder. Vi har også tilknyttet en række specialister inden for blandt andet formue, bolig og forsikring, som vi kan sparre med, når det giver mening.
I hverdagen går du foran med de gode eksempler, og du er med til at tage initiativ og få tingene til at ske. Du kan få ansvar på flere områder, afhængigt af hvor du har særlige færdigheder og præferencer.
Vi forventer, at du har stor motivation for at tage del i arbejdet med vores lokale sponsorater og kundearrangementer.
Du bliver en inspirerende rollemodel og sparringspartner for dine kollegaer. Du bidrager til at skabe gode kundeoplevelser og til at understøtte et positivt samarbejde i teamet, så dine kollegaer trives.
For at fungere godt i rollen er det her vigtigt at vide
Vi forestiller os, at du er uddannet i den finansielle sektor, og at du har arbejdet med helhedsrådgivning af privatkunder i flere år.
Måske har du ledelsesansvar i dag, måske ikke. Det vigtigste for os er, at du kan vejlede gennem dialog og rådgivning, og at du kan samarbejde med mange forskellige mennesker.
Du kommer til at gøre det godt i dit nye job, fordi du:
- arbejder struktureret og har let ved at bevare overblikket
- skaber gode kundeoplevelser med ordentlighed i højsædet
- kan handle og tage beslutninger på baggrund af sund fornuft
- bidrager til kundevæksten via eget netværk og egne indsatser
- har en stor motivation for at bidrage til kollegaers udvikling og forretningens vækst.
Andre vil sikkert sige om dig, at du møder nye mennesker og nye opgaver med et smil, og at du tager stort ansvar for at arbejde mod de fælles mål, der er aftalt i teamet.
Om afdelingen i Ebeltoft
Anders er netop tiltrådt som ny afdelingsdirektør i Ebeltoft. Han har været i sparekassen i 10 år og har de seneste år været souschef i en anden af sparekassens afdelinger.
Foruden Anders består teamet af fire privatkunderådgivere og en finanselev. De står klar til at tage imod dig og ser frem til at få endnu en dygtig kollega med på holdet.
Interesseret?
Du kan uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte både Anders og Søren. De kan begge fortælle mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som ny souschef i Ebeltoft.
Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 387.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Anders Hedehus
Afdelingsdirektør
Tlf.: 96575507
Mobil.: 21205798
[email protected]
Søren Møller Jørgensen
Regionsdirektør
Tlf.: 87123222
Mobil.: 40680085
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
