HR Chef til Lerøy Seafood Denmark
Curia
Lokation: Hirtshals
Lerøy Seafood Group ASA er en norsk børsnoteret virksomhed med hovedsæde i Bergen, Norge. Lerøy Seafood Group ASA opererer med en fuldt integreret værdikæde – fra opdræt og fangst til forarbejdning, emballering og distribution. Virksomheden kombinerer lokale rødder i Norge med global rækkevidde og har tydeligt fokus på bæredygtighed, innovation og kvalitet og produkter til mere end 80 lande verden over.
Lerøy Seafood Denmark A/S fungerer som Danmarks-enheden for Lerøy-koncernens forarbejdnings- og distributionsaktiviteter af fisk og skaldyr. Med fokus på laks, hvidfisk og pelagiske arter opererer den dansksprogede enhed med både fersk og frossen varer, leveret til røgerier, grossister og detailleddet.
Lerøy har produktion og emballeringsfaciliteter i Danmark og regionen, som en del af deres VAP, sales & distribution netværk. Dette gør dem relevante for danske detail- og foodservice-kunder. Deres fokus på bæredygtighed og sporbarhed passer godt til danske forbrugertrends og krav om ansvarlig produktion.
Læs mere her
HR Chef til Lerøy Seafood Denmark
Til en nyoprettet stilling søges en HR-chef, der evner både udviklings- og driftsopgaver, og som motiveres af at kombinere struktur, implementering og nærværende ledelsesstøtte med et stærkt fokus på kultur og fælles retning.
Mulighed for at bygge en HR-funktion op
Som HR-chef i Lerøy Danmark med reference til den danske direktør, får du det overordnede ansvar for at opbygge, udvikle og implementere en moderne og sammenhængende HR-funktion på tværs af koncernens danske selskaber. Rollen dækker både de tre fabrikker i Hanstholm, fabrikken i Hirtshals samt en lille afdeling i København, og du får dermed en central og synlig position i en organisation, hvor mennesker, kultur og struktur skal bindes tættere sammen på tværs af lokationer.
Du får et bredt ansvarsområde, hvor du både arbejder strategisk og operationelt. En væsentlig del af opgaven handler om at skabe fælles processer, systemer og kultur på tværs af en organisation præget af vækst, opkøb og forskellige lokale traditioner.
Du bliver drivkraften bag arbejdet med at forankre koncernens værdier og sikre, at HR bidrager til forretningens udvikling – og til, at Lerøy Danmark opleves som en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads.
Du arbejder både strategisk og tæt på driften og sørger for, at HR spiller en synlig og værdiskabende rolle i organisationens hverdag.
Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være at:
- Opbygge og implementere HR-strukturen i Danmark – herunder sikre fælles processer, ensartede arbejdsgange og en professionel HR-praksis på tværs af selskaberne.
- Implementere det fælles HR-system (SAP SuccessFactors).
- Drive og følge op på medarbejderundersøgelsen “Great Place to Work”.
- Yde ledelsesstøtte og rådgivning til ledere i forbindelse med medarbejdersamtaler, trivselssamtaler og håndtering af udfordringer i personalegruppen – med fokus på tidlig indsats og åben dialog frem for skematiske processer.
- Varetage det overordnede ansvar for lønfunktionen, som i dag består af fire medarbejdere. Du skal lede og udvikle teamet samt sikre korrekt og effektiv lønadministration og et hensigtsmæssigt fremtidigt setup.
- Understøtte kultur- og organisationsudviklingen i Danmark.
- Bidrage til rekruttering i samarbejde med de lokale ledere.
- Sikre overholdelse af GDPR og HR-compliance
Bred HR-profil med bred eksekveringskraft
Du har en bred HR-profil med solid erfaring i at opbygge, udvikle og implementere HR-strukturer og -systemer. Med mindst fem års erfaring fra en lignende rolle – gerne i en produktionsvirksomhed eller en organisation med både funktionær- og timelønnede medarbejdere – har du dokumenteret succes med at professionalisere HR-funktionen og skabe fælles processer på tværs af organisationer.
Du har arbejdet bredt med HR-disciplinerne og fungerer som en kompetent sparringspartner for ledelsen, hvor du formår at kombinere strategisk overblik med praktisk eksekvering.
Du er ambitiøs, analytisk og struktureret med en stærk forretningsforståelse og evne til at skabe opbakning på tværs af koncernen. Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og bor i rimelig afstand fra Hirtshals og Hanstholm, da din arbejdstid vil være fordelt mellem de to lokationer.
Som person er du relationsstærk, tillidsskabende og har en naturlig evne til at skabe samarbejde og fælles retning på tværs af organisationen. Du arbejder struktureret og reflekteret med blik for helheden og formår samtidig at omsætte planer til konkrete handlinger. Din tilgang er empatisk, nysgerrig og balanceret, og du skaber tillid gennem din ro og autenticitet.
Du trives med at være synlig i organisationen, bygge relationer og kommunikere med alle – fra produktionsgulv til ledelsesniveau. Samtidig har du en god forståelse for samspillet mellem HR og forretningens behov og formår at kombinere tålmodighed med handlekraft, når der skal skabes resultater. Du motiverer og engagerer andre omkring dine initiativer, arbejder målrettet og fagligt funderet – og du trives med at udvikle kulturen og skabe sammenhæng i en organisation i forandring.
Nyoprettet stilling i en koncern i vækst
Du får ansvaret for at opbygge og lede HR-funktionen i en international vækstvirksomhed med stærke værdier.
Stillingen giver dig en unik chance for at løfte HR til næste niveau i en succesfuld koncern i vækst. Du får både det strategiske ansvar og det operationelle driftsansvar – samt friheden til at præge, udvikle og skabe en solid, forretningsunderstøttende HR-funktion.
Du bliver en del af et netværk med 15 HR-chefer i Lerøy-koncernen, som mødes flere gange om året for at dele viden og erfaringer.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
