Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder for SFO Soffen samt Indskolingen på Sofiendalskolen, Haslevskolerne, Faxe kommune

Faxe Kommune



Haslevskolerne, Faxe Kommune, søger en engageret, inkluderende og kreativ afdelingsleder for SFO Soffen samt indskolingen på Sofiendalskolen.

Om skolen
Kommunalbestyrelsen har i foråret 2024, besluttet at ændre skolestrukturen i Faxe Kommune. Det betyder, at Haslevskolerne nu består af 4 fysiske enheder i Haslevområdet, nemlig Sofiendalskolen, Vibeengskolen, Nordskovskolen og Terslev Skole.

Haslevskolerne er en proaktiv medspiller i Faxe Kommunes udvikling hen mod et fælles skolevæsen, hvor faglig kvalitet og et inkluderende børnesyn er i højsædet. Den politisk vedtagne udviklingsplan for skolevæsenet er retningssættende for Haslevskolernes arbejde med alle børn og unge – her vil du som afdelingsleder bidrage til denne tilgang til skolens opgave.

Haslevskolerne er optaget af, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de oplever at trives. Udgangspunktet i det pædagogiske grundlag for Haslevskolerne er: Læring skaber trivsel, og trivsel skaber læring samt vores samværskodeks Sådan er vi sammen og De gyldne 8.

Om jobbet
Sofiendalskolen er en byskole i Haslev med ca. 300 elever og ca. 30 medarbejdere. Skolen har elever på 0. - 9. klassetrin i almendelen og derudover har vi specialklasser på alle tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling. Afdelingslederen får personaleansvar for ca. 9 medarbejdere i indskolingen herunder specialklasserne i indskolingen samt 7 medarbejdere i SFO’en. Endvidere vil du sammen med medarbejderne have ansvaret for samarbejdet med forældrene.

SFO Soffen er en SFO med fysisk placering på Sofiendalskolen og har ca. 120 børn fordelt på 0.-6. klasse klassetrin.

SFO Soffens pædagogiske målsætning er atskabe rammen omkring udvikling af vigtige kompetencer og sociale relationer, således at børnene bliver rustet til at møde livets udfordringer som hele og kompetente mennesker - med tillid til sig selv og andre.

Afdelingslederen har ansvaret for den faglige og pædagogiske ledelse i SFO Soffen og indskolingen. Derudover har man i samarbejde med afdelingslederen for mellemtrinnet og udskolingen ansvaret for planlægning af lærermøder, samarbejde i TRIO’en, fagkonferencer, materialebudget, daglig drift mv.

Afdelingslederen refererer til skolelederen for Haslevskolerne. Vedkommende indgår desuden i et ledelsesteam for det samlede Haslevskolerne med i alt 12 ledere. Samarbejdet på tværs af matriklerne prioriteres højt, og derfor kan afdelingslederen få tværgående opgaver for alle 4 matrikler.

Forventninger til afdelingslederen for SFO Soffen og indskolingen på Sofiendalskolen
Afdelingslederen forudsættes at have erfaringer med ledelse i skolevæsenet. Vedkommende har en uddannelse som pædagog eller lærer og en diplomuddannelse i ledelse (eller er indstillet på at tage uddannelsen).

Afdelingslederen indgår i Haslevskolernes bevidste arbejde med arbejdspladskulturen, hvor målet er, at skolens professionelle kapital forøges, og sygefraværet minimeres. Afdelingslederen forudsættes derfor både at være fagligt stærk, god til at sætte retning og god til at skabe og fastholde relationer. Vedkommende skal i høj grad kunne have en rolle som faglig coach for teams og medarbejdere.

Som en nysgerrig holdspiller skal afdelingslederen både være driftssikker i forhold til sit eget ansvar og være åben over for en omverden, der stiller berettigede krav og forventninger.

I sin personlige adfærd skal afdelingslederen være:

  • nærværende og kommunikerende
  • inddragende og anerkendende
  • vedholdende og løsningsfokuseret i forhold til børnenes trivsel og læring
  • dialogorienteret – og samtidig modig og robust

Ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. februar 2026. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist og samtaler mv.
Ansøgningsfristen er 7. december 2025. Første samtale om stillingen vil være torsdag den 11. december (eftermiddag), anden samtale onsdag den 17. december 2025 (eftermiddag). Der vil være profiltest af kandidater, der går videre til anden samtale.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til skoleleder Susanne Meyer Christensen (tlf. 21782351, [email protected]), Hvis du gerne vil besøge Sofiendalskolen, kan du henvende dig til afdelingsleder Mike Jepsen (tlf. 56204690, [email protected]).

Faxe Kommune ligger syd for hovedstadsområdet – med gode transportmuligheder til og fra København med kollektiv trafik eller motorvej. Faxe er rig på fantastiske naturoplevelser, historiske godser og herregårde og et aktivt erhvervs- og foreningsliv, som vores cirka 36.500 borgere har glæde af. Som arbejdsplads satser vi ambitiøst på udvikling af vores kultur. Vi kalder det Faxe i Fællesskab. Her har vi fokus på fællesskaber, samskabelse og innovation som naturlige ingredienser i vores samarbejde på alle niveauer – for og med borgerne i kommunen. (www.faxeifaellesskab.dk).

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 7. december 2025

Afdeling: Sofiendalsvej 42 4690 Haslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Faxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Faxe Kommune

Hovedkontor: Frederiksgade 9, 4690 Haslev

Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2921750//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.