Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervsrådgiver til Erhverv Jammerbugt

Sparekassen Danmark



Er du til sund fornuft og effektive beslutningsprocesser?
Kunne du tænke dig at arbejde med rådgivning af spændende erhvervskunder?

Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye erhvervsrådgiver til Erhverv Jammerbugt i Pandrup.

Erhverv Jammerbugt er i positiv udvikling og har et højt aktivitetsniveau. Vores indsatser tager udgangspunkt i vores ambition om at være det foretrukne pengeinstitut for erhvervskunder i Jammerbugt Kommune.

Om jobbet
Din titel bliver erhvervskundechef, og du får ansvar for blandt andet at fastholde og udbygge din egen kundeportefølje. Kunderne vil være bredt repræsenteret inden for forskellige brancher og forretningsområder.

Sammen med dine ti rådgiverkollegaer og vores tre erhvervssupportere i Erhverv Jammerbugt får du til opgave at profilere sparekassen.

Du vil få specialiseret support og sparring fra kollegaer både lokalt og regionalt og fra relevante stabsafdelinger.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt for dig at vide
Du arbejder i dag som erhvervsrådgiver eller erhvervskundechef, og du har et godt kendskab til erhvervslivet generelt.

Vi tror på, at de dygtigste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder. Derfor forestiller vi os, at din profil er kendetegnet ved, at du:

  • er opsøgende og kontaktskabende
  • har erfaring med rådgivning af erhvervskunder
  • trives med at tage initiativ baseret på sund fornuft
  • udviser forretningsforståelse og har et godt kredithåndværk
  • kan og vil skabe resultater, både på egen hånd og sammen med teamet.

Din positive tilgang til kunder og netværk er afgørende for at tiltrække nye kunder, udvikle eksisterende forretninger og samtidig styrke afdelingens samlede udvikling.

Vi forventer, at du vil tilføre godt humør, friske perspektiver og kreative forslag til afdelingen.

Om teamet i Erhverv Jammerbugt
I spidsen for den afdelingen står Claus Ulsø Thomasen. Claus har et stort netværk i området og en lang erhvervskarriere bag sig.

Vores rådgiverteam har forskellige baggrunde og erfaringer. Vi bruger hinandens viden og sparrer aktivt i hverdagen. Det giver et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og godt samarbejde. Vi har en høj grad af fleksibilitet i vores arbejde - til gavn for både kunderne, dig og sparekassen som helhed.

Her kan du se teamet i Erhverv Jammerbugt, som glæder sig til at få dig med på holdet.

Vi har gode faciliteter i vores afdeling, hvor privatkundeafdelingen i byen og vores to support-teams også holder til. Det betyder, at vi har en hverdag med meget liv og god dynamik.

"Vores høje aktivitetsniveau understøttes godt af professionalisme og sund fornuft. Vi vægter samarbejde og det gode sparringsmiljø højt, og hos os er der plads til det gode humør," siger afdelingsdirektør Claus Ulsø Thomasen.

Vi har tilknyttet specialister inden for blandt andet cash management, formue, bolig, forsikring og leasing. Derudover har vi et team af erfarne erhvervssupportere, der brænder for at hjælpe dig med supportopgaver og skabe de bedste kundeoplevelser.

Interesseret?
Du kan helt uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte Claus. Han fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som vores nye erhvervsrådgiver.

Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.

Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 387.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Claus Ulsø Thomasen
Afdelingsdirektør Erhverv
Tlf.: 96575283
Mobil.: 40431101
[email protected]

Søren Kjær Christensen
Erhvervsdirektør
Tlf.: 82229781
Mobil.: 30688442
[email protected]

Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Danmark

Hovedkontor: Østergade 15, 9760 Vrå

Sparekassen Vendsyssel er en spændende og udfordrende arbejdsplads. Vi beskæftiger 500 medarbejdere fordelt på 35 lokaliteter. I sparekassen ved vi, at dygtige og engagerede medarbejderne er vores vigtigste ressource. Det er dem, der hver dag tegner sparekassen og sikrer, at vores kunder får den bedste rådgivning, den bedste service og den bedste oplevelse i hvert møde med sparekassen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2924606//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.