Få opslag som dette inden alle andre

Digital marketingpraktikant til Grønne Energisystemer på Teknologisk Institut – Forår 2026

Teknologisk Institut


Brænder du for digital markedsføring og grøn innovation? Vil du tæt på udviklingen af teknologi til den grønne omstilling og arbejde med digital markedsføring, der gør en forskel? Så er det dig, vi leder efter som vores praktikant til Grønne Energisystemer – kom og vær med til at præge, hvordan vi fortæller om fremtidens løsninger.
Dit praktikforløb – dit fokus
Vi leder efter dig, der vil være med til at løfte og udvikle vores digitale markedsføring, og hvor dine idéer og din viden kan gøre en forskel fra dag ét.

Du får stor indflydelse på dit praktikforløb - og alt efter, hvor dine kompetencer og interesser ligger, kan du fx arbejde med:

  • Content-produktion og planlægning: Idéudvikling, tekstforfatning og indholdsproduktion til LinkedIn, nyhedsbreve, web mv.
  • Planlægning og eksekvering af kampagner og events: Fra strategi og materialer til udvælgelse af relevante messer og events
  • Digital annoncering og SEO: Opsætning og optimering af annoncer (Google Ads, LinkedIn mv.), søgeordsanalyser og tracking
  • Analyser: Markedsanalyser, målgruppeforståelse og ad hoc-opgaver

Sammen med din mentor tilrettelægger I, hvor dit hovedfokus skal ligge, så du både udvikler dine spidskompetencer og arbejder med det, der motiverer dig mest.

Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid, men kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Indflydelse på dine opgaver og stor frihed for dig, der har lyst til at tage ansvar
  • Adgang til motionscenter og en lækker frokostordning fra Meyers mod mindre egenbetaling.
  • AI-værktøjer og digitale muligheder fra øverste hylde, som vi bruger aktivt hver dag
  • Stærkt samarbejde og daglig sparring i et mindre team, men med hele centeret som netværk
  • En unik mulighed for at sætte dit digitale aftryk på centrets markedsføring – vi glæder os til at lære af dig!

Hvem er du?
Du skal have en grundlæggende forståelse for digital markedsføring, annoncering, SEO, Google Ads eller LinkedIn-annoncering.

Derudover ser vi, at:

  • Du er i gang med uddannelsen som markedsføringsøkonom eller lignende studie
  • Du har erfaring eller stor interesse for digital markedsføring, og du har lyst til at prøve kræfter med opgaverne i virkeligheden
  • Du behøver ikke kende til energisektoren eller teknologisk udvikling – bare du er motiveret og nysgerrig på at lære mere.

Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning og CV samt nogle linjer om, hvad der motiverer dig mest at arbejde med. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning senest d. 14. december 2025.

Praktikopholdet er ulønnet og er som udgangspunkt med opstart i foråret 2026, men vi er fleksible ift. starttidspunkt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projekt- og kommunikationskonsulent Vera Løvø Giver på 7220 3160.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du bliver en del af Grønne Energisystemer
Instituttet er opdelt i specialiserede centre – og du bliver en del af Grønne Energisystemer, hvor vi er 53 kollegaer samlet om én mission: At udvikle og udbrede teknologier, der bringer Danmark foran på bæredygtige energisystemer og grøn omstilling.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med centrets to projekt- og kommunikationskonsulenter og en studentermedhjælper – men du bliver vores digitale specialist, og vi er klar til at give både frihed, ansvar og udfordringer til dig, der har mod på at byde ind.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 14. december 2025

Lokation: Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Teknologisk Institut

Hovedkontor: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2924830//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.